Den muslimske forfatter, der skriver sig ind i amerikansk litteratur

Med debutromanen Tavshedens smerte håber den unge forfatter Ayad Akhtar at bringe læserne helt ind i en muslimsk-amerikansk families stuer

”Temaerne er brud og fornyelse. Det er det klassiske paradigme i amerikansk litteratur,” fortæller Ayad Akhtar om sin roman. –
”Temaerne er brud og fornyelse. Det er det klassiske paradigme i amerikansk litteratur,” fortæller Ayad Akhtar om sin roman. –. Foto: Politikens Forlag.

Forvent intet andet end tab, smerte og sorg. Sådan har budskabet altid været i den pakistansk-amerikanske Shah-families hjem i en stille forstad til byen Milwaukee i den midtvestlige delstat Wisconsin. Men da moderens smukke, vise og dybt spirituelle veninde Mina sammen med sin lille søn ankommer fra Punjab for at bo i det bedrøvede hjem, blomstrer alle tre familiemedlemmer op, og en historie om tro, tvivl, identitet og kærlighed begynder at tage form.

Beretningen om Shah-familien og dens skæbnesvangre moralske og åndelige opvågnen fortælles af den 41-årige amerikansk-pakistanske skuespiller, dramatiker og nu også forfatter Ayad Akhtar i familiedramaet American Dervish, der samtidig med den amerikanske udgivelse på mandag også udkommer på dansk som Tavshedens Smerte. Bogen, der foregår i 1980erne og fortælles af Shah-familiens 10-årige søn, Hayat, er allerede inden udgivelsen blevet en af vinterens mest omtalte amerikanske debutromaner og er solgt til 19 lande ud over USA.

Tavshedens smerte er et forsøg på at bruge skønlitteratur til at udfylde nogle af de store huller i amerikanernes basale viden om deres muslimske naboers livsførelse, forklarer Ayad Akhtar, der selv er vokset op i Wis-consin som søn af pakistanske førstegenerationsindvandrere.

Jeg ønskede at fortælle en historie, som er genkendelig for enhver amerikansk familie, der stræber efter samhørighed, balance og kærlighed. Men jeg er klar over, at der eksisterer en forestilling om muslimer som de andre. Så ved at bringe et vestligt publikum helt ind i et muslimsk hjems inderste stuer håber jeg på at kunne give dem en fornemmelse for, hvordan det er at vokse op muslimsk. Jeg vil, i overført betydning, putte læserne ind i en muslims krop, så de kan opleve både de kulturelle forskelle og de dybe menneskelige og endda religiøse fællestræk, siger han.

Det muslimske mindretal er mindre synligt i USA end i Europa, og romanen om Hayat Shah, der til sin sekulære og religionsforagtende fars frustration betages af både Mina og af Koranen, skiller sig ud i strømmen af debutromaner fra unge amerikanske forfattere.

Ayad Akhtar afviser, at forfattere med muslimsk baggrund ligefrem udgør et tomrum i amerikansk litteratur, men han medgiver, at tiden synes moden til, at muslimske amerikanere træder ud af skyggerne.

Forestillingen om en muslimsk-amerikansk stemme er et ret nyt koncept i USA. Da jeg voksede op i 1980erne, var muslimer usynlige, fordi folk ingenting vidste om islam. Vi har fået større synlighed siden terrorangrebene den 11. september 2001, som trods de negative følgevirkninger også har været en åbning for, at vores stemmer og vores særegne amerikanske oplevelse kan blive hørt, siger Ayad Akhtar.

Koranen spiller en vigtig rolle i Tavshedens smerte, hvor passager fra muslimers hellige bog er et anker i fortællingen om Shah-familien og dens vanskeligheder med at afstemme pakistansk og amerikansk kultur. Inspirationen til at gøre Koranen til en romanfigur i egen ret og at væve religiøse vers og koncepter ind i fortællingen er hentet fra amerikanske forfattere som Herman Melville, William Faulkner, Ernest Hemingway og Toni Morrison, hvis romanklassikere er gennemsyret af Bibelens sprog og historier, forklarer Ayad Akhtar.

Amerikansk litteratur er fyldt med bibelske referencer. Uanset hvad man måtte synes om den, så er Bibelen den vestlige litterære traditions dannende tekst. For at fortælle historien om en muslim i Amerika i litterær form var det tilsvarende nødvendigt at skabe en fortrolighed med Koranen som grundlag for den muslimske livserfaring. Som forfatter var min opgave dels at introducere disse koranfortællinger og metaforer for læseren, og dels at spille op mod disse historier og udtryk, forklarer han.

I romanen udspiller der sig en konflikt mellem forskellige opfattelser af islam og af den religiøse oplevelse. Husgæsten Mina, hvis tro kredser om en personlig fortolkning af Guds lære snarere end om religiøse regler og dogmer, introducerer Hayat for islams skønhed og er opsat på at indgyde ham en evne til selvstændig tænkning, men den letpåvirkelige dreng lader sig også imponere af den mere strenge og intolerante fortolkning af islam, som han hører i den lokale moské.

Koranen har to ansigter. Det ene overskrider dens kulturelle særegenhed og fremmaner dybere, universelle sandheder. Det andet er bundet af dens oprindelse og fungerer som en restriktiv, tilbageskuende kraft. Spændingerne mellem disse to synspunkter er romanens egentlige konflikt, forklarer Ayad Akhtar.

Han erkender, at dele af romanen kan bekræfte nogle ikke-muslimske læseres negative fordomme om islam som en intolerant trosretning befolket af misantroper, men han afviser at have en bestemt politisk eller religiøs dagsorden.

Mit eneste formål som historiefortæller er at betragte den menneskelige natur. En af livets vedvarende sandheder er, at vi alle er komplekse skabninger og i stand til at gøre både stor nytte og stor skade, siger han.

I Tavshedens smerte forelsker den pakistanske emigrant Mina sig i den følsomme jødiske forsker Nathan, og antisemitismen i det lokale muslimske samfund stilles til skue. Romanens udforskning af islams forhold til jødedommen er en slags personlig bodsgang for Ayad Akhtar.

Det er ingen hemmelighed, at jeg under min opvækst i midtvesten blev eksponeret for antisemitisme. Ikke desto mindre var det værker af jødisk-amerikanske kunstnere som Woody Allen, Saul Bellow og Philip Roth, der først hjalp mig til at få et greb om mine egne oplevelser og følelser som medlem af en mindretalsreligion. De inspirerede mig til at finde min egen stemme, og romanen er på en måde en tilbagebetaling, forklarer han.

Selv er Ayad Akhtar opvokset i en sekulær muslimsk familie med forældre, som var fokuserede på at blive amerikanere og ingen interesse havde i religion. Ligesom hans hovedperson, Hayat, udviklede han i drengeårene til forældrenes bestyrtelse på egen hånd en lidenskab for islam, der dog falmede, da han som universitetsstuderende opdagede forfattere som Fjodor Dostojevskij og Albert Camus. I dag betegner han stadig sig selv som muslim, men del-tager ikke i organiseret religion.

Den islamiske spirituelle arv spiller en meget fremtrædende rolle i mit liv både personligt og kunstnerisk, og mit forhold til troen er i konstant bevægelse. Jeg var og er optaget af religion, fordi det besvarer livets store spørgsmål på en måde, som videnskab ikke er i stand til, siger han.

Trods det pakistanske og muslimske fokus betegner Ayab Akhtar Tavshedens Smerte som en umiskendeligt ærkeamerikansk roman.

Temaerne er brud og fornyelse. Det er det klassiske paradigme i amerikansk litteratur. At bryde med de traditioner, som man er født ind i, og at skabe en ny identitet. Det er sådan, at Amerika er blevet til, og det er den livsbane, som enhver amerikansk generation synes at træde ind på den ene eller den anden vis, konstaterer han.

nyholm@k.dk