Den italienske børnebogsforfatter Carlo Collodi skrev i 1883 sin fortælling om trædukken Pinocchio, der blev en rigtig dreng. Den var fyldt med gode råd om, hvad en rigtig dreng skulle leve op til. Jeg forestiller mig, at italienske børn har haft det samme forhold til den historie, som tyske og danske børn havde til ”Den store Bastian”, der kom på begge sprog i 1840’erne. Det går ikke én godt, hvis man ikke opfører sig ordentligt!
Den italienske fortælling blev brugt af Walt Disney i 1940. Det var en slags opfølger til megasuccesen ”Snehvide og de syv små dværge” fra 1937, men ”Pinocchio” blev et økonomisk flop. Krigen var lige begyndt, og måske var man ikke gearet til at høre om, at man skal opføre sig ordentligt og være god.
Succesen kom gradvist senere, hvor filmen blev en klassiker, og nogle af melodierne derfra blev “evergreens”. “When you wish upon a star” sunget af Jesper Fårekylling blev nærmest Disneys signatursang, og en anden sang fra filmen, “Der er ingen bånd, der binder mig”, er kendt af alle børn selv i dag.
Vi kender historien om træskæreren Geppetto, der inderligt ønsker sig en søn og i stedet må skære sig en marionetfigur i træ. Han elsker sin Pinocchio, og hele byen skal se hans glæde, og hvor vidunderlig sønnen er. Det magiske er, at marionetfiguren er levende, men han er stadig af træ. Pinocchio skal i skole, om det så koster den fattige træskærer hans sidste mønt. Desuden skal han opføre sig ordentligt og være god.
Men Geppettos marionetfigur er ikke bare en nikkedukke, der gør, hvad hans far vil. Knap nok er han blevet “skabt”, før han har sin egen vilje og sætter sin far på prøve. Vi kender den historie fra historien om Adam og Eva, der vil selv. I det hele taget løber den bibelske historie som en slags kosmisk baggrundsstråling filmen igennem.
Pinocchio får straks i begyndelsen af filmen at vide af Jesper Fårekylling, at han er uvorn over for sin far, når han løber væk og følger sit eget. Uvorn er ordet, der bruges. Vi kunne med et kristent sprogbrug sige, at han er en synder, der hellere vil sig selv end følge den gode vilje. En anden side af ham vil det alligevel, men han fejler hele tiden. Jeg tænkte undervejs på det lutherske menneskesyn, at mennesket på en gang både er en synder og en retfærdig.
Mennesket har brug for en frelser, og Pinocchio kommer ud i flere svære situationer, men han efterlades ikke i håbløshed. En fe kommer til ham og redder ham flere gange. Der er en opbakning til det syndefulde menneske. Det er ikke svært at se det bibelske forlæg. Det er også til stede i Geppettos kærlighed til sønnen.
Forresten spilles Geppetto med nerve af Roberto Benigni, som man måske vil huske som faderen til en søn i filmen ”Livet er smukt” fra 1997, der foregik i en kz-lejr. Den samme kærlighed er igen på spil. Da Pinocchio farer vild og går sine egne veje, siger faderen: ”Jeg vil finde ham, uanset om jeg skal krydse have!”. Pinocchio og Geppetto bliver ovenikøbet på deres færd reddet af en hval undervejs. Jo, også Jonas-historien klinger med.
Vi ved jo alle, at Pinocchio først bliver levende, da han gør sin fars vilje, holder op med at lyve og gør det gode. Det er da en morale, man kan håbe på, at der er mere lydhørhed over for i 2021 end i 1940.
Filmen vises både i en original italiensk udgave og i en dansk familievenlig udgave, hvor blandt andre Bodil Jørgensen, Søren Hauch-Fausbøll og Lars Mikkelsen har lagt stemmer til.