Efter retssag: Handler kampen om Den Lille Havfrue i virkeligheden om ytringsfrihed?

Det er næsten umuligt at bringe billeder af Den Lille Havfrue i medierne, som Berlingske efter en bødestraf må indse. To klassiske principper tørner sammen i den aktuelle sag, påpeger historiker

Det er næsten umuligt at bringe billeder af Den Lille Havfrue i medierne, hvorfor denne artikel heller ikke har et billede af den folkekære skulptur.
Det er næsten umuligt at bringe billeder af Den Lille Havfrue i medierne, hvorfor denne artikel heller ikke har et billede af den folkekære skulptur.

Den Lille Havfrue på Langelinie i København har i årevis haft status som et nationalt klenodie. På trods af dette eksisterer der i journalistiske kredse en uskreven regel om, at man for alt i verden bør undgå at gengive tegninger eller fotografier af den yndige bronzestatue. Prisen kan simpelthen være for høj.

Den 107-årige statue er beskyttet af skaberen Edvard Eriksens arvinger, der i årtier har kæmpet ihærdigt for deres nedarvede ophavsret til værket gennem en række sagsanlæg.

Og den 23. november klappede fælden så igen – denne gang hårdere end nogensinde før. Københavns Byret har afgjort, at Berlingskes chefredaktør Tom Jensen skal betale 285.000 kroner i erstatning samt 34.200 kroner i sagsomkostninger, efter at avisen har bragt en tegning af havfruen sidste år samt et fotografi af havfruen tidligere i år.

Tom Jensen har valgt at anke dommen til landsretten. Han lægger i et interview i sin egen avis vægt på, at der er tale om selvstændige værker, som ikke er brugt i kommercielle sammenhænge, samt at erstatningens størrelse er ”fuldstændig ude af proportioner”.

Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie på Københavns Universitet, forstår godt Tom Jensens frustrationer:

”Eriksens efterkommere har jo i generationer været kendt for at hævde eneret på statuen, som ellers bliver opfattet som en form for folkeeje. Jeg ser det som et sammenstød mellem ytringsfriheden og ophavsretsloven,” siger han.

Gennem sagsanlæg mod folk fra forskellige grene af mediebranchen har Edvard Eriksens arvinger gennem tiden indkasseret store summer. Sagsanlæggene er blevet så berygtede, at end ikke Den Lille Havfrues side på encyklopædien Wikipedia bruger et billede af statuen længere.

Birgit Liin, der er professor med speciale i formueret og ophavsret ved juridisk institut på Aarhus Universitet, har større forståelse over for sagens udfald.

”Det handler om, at arvingerne indtræder i kunstnerens ret, og ifølge dansk ophavsretslov har de fri mulighed for at gøre kravet gældende. Berlingske argumenterer for, at medierne må have længere snor i denne slags sager, fordi det også handler om ytringsfrihed. Men man kan jo sige, at problemet havde været undgået, hvis bare Berlingske havde bedt om tilladelse på forhånd,” siger hun.

Birgit Liin lægger vægt på, at sagen både handler om, at værket er brugt uden tilladelse, og at det er brugt i en krænkende sammenhæng. Det er kun tilladt at bringe illustrationer af ophavsretsbeskyttede værker, hvis det kan dokumenteres, at de indgår som en naturlig del af dækningen af aktuelle begivenheder. Dog er der lys for enden af tunnellen for kunstnere og mediefolk, der drømmer om frit at kunne inkludere Den Lille Havfrue i deres eget arbejde. Ophavsretten ophører nemlig i år 2030 – 70 år efter Edvard Eriksens død.