Den russiske bjørnebande

Den kontroversielle russiske forfatter Vladimir Sorokins satiriske roman "En opritjniks dag" foreligger nu på dansk. Det er højst mærkværdig og udfordrende læsning

Vladimir Sorokin. -
Vladimir Sorokin. - Foto: Wikimediacommons

Forlaget Vandkunsten har sat sig for at udgive ny russisk litteratur. Det er en prisværdig opgave at sætte sig, for det er mildest talt ikke meget, vi ved om russiske forhold herhjemme. Oversættelserne fra russisk står Tine Roesen for, og det fungerer upåklageligt set fra en dansk sprogvinkel.

Det andet bind i serien foreligger nu, og der er tale om den kontroversielle forfatter Vladimir Sorokins roman "En opritjniks dag". Den former sig som en fremtidsroman, idet handlingen er lagt 20 år frem i tiden, men det er også en samtidsroman, der leverer en grovkornet satire over Putins nationalistiske Rusland. I romanens fremtidsvision er Kina den førende nation i verden. Rusland er decimeret, da Kina har overtaget store dele af Sibirien – noget, som flere russere i dag faktisk ser for sig som en reel mulighed og som fremtidig årsag til konfrontation mellem de to lande.

Og så har Rusland ellers isoleret sig fra omverdenen. Man har brændt folks pas og har bygget store mure omkring sig, så ingen uden tilladelse eller korrupte grænsevagter kan slippe ud eller ind. Det "genfødte" Rusland er i egen bevidsthed sig selv nok. Det har sin egen ortodokse kirke, der alene ligger inde med sandheden om Gud. Det har sine egne kulturelle værdier, men det er i praksis dybt afhængigt af Kina, der producerer alle de ting, der er værd eje.

Forholdene i fremtidens Rusland er feudale og præges af befolkningens umyndiggørelse og interne magtkampe i det helt igennem perverterede statsapparat. Den øverste Hersker betjener sig af en sikkerhedstjeneste, som lever i et privilegeret parallelsamfund. Opritjnikker hedder folkene i tjenesten, der fungerer som et lukket broderskab af middelalderligt tilsnit. Det er en russisk bjørnebande af mænd, der i nationens hellige navn dræber og stjæler. I grotesk form fremstiller Sorokin broderskabet som bundet sammen af religiøse idealer og et homosekuelt fællesskab. Her parrer religion, overtro, nationalfølelse, seksualitet og vold sig på en særdeles uskøn måde. Det er vildt og provokerende fortalt, og man forstår umiddelbart, at nationalister og højtstående sikkerhedsfolk i Rusland kan føle sig stødt.

Artiklen fortsætter under annoncen

"Ord og gerning" og "Gud være lovet" er opritjnikkernes stadige kampråb, som lyder som optakt og afslutning på enhver af deres ugerninger. Disse gerninger svælges der livligt i, for hele beretningen er lagt i munden på Komjaga, der er en af disse folk. Og han kan lide, hvad han laver og lægger ikke fingrene imellem. "Det russiske folk er ikke ligefrem omgængeligt," fortæller han og fortsætter: "Det er hårdt at arbejde med. Men det er nu engang det folk, Gud har givet os."

For en dansk og udenforstående læser er Sorokins satiriske fortælling om Rusland forbløffende læsning. Romanen hudfletter en mentalitet og et magtapparat, som ligger os meget fjernt, da vi jo dog stadig kan bryste os af at leve i et demokratisk samfund uden nogen nævneværdig form for korruption og nogen voldelig sikkerhedstjeneste. Det er som at være barn igen og se på, hvordan de voksne tér sig. Man er tilskuer til noget overordentligt sært og anderledes, der nok gør én klog på konflikter i det store land i øst, men som også skærper bevidstheden om, hvad og hvem vi selv er.

Vladimir Sorokin: En opritjniks dag. Oversat af Tine Roesen. 176 sider. 249 kroner. Forlaget Vandkunsten.

kultur@kristeligt-dagblad.dk