TRE UD AF SEKS STJERNER
En sen alder er ingen hindring for at søge et andet liv – et rigere. Det er den overordnede morale i den britiske dramatiker Arnold Weskers skuespil "Groupie", der iscenesat af Annabelle Rice har haft danmarkspremiere på Svalegangen i Aarhus og senere skal på turné.
Lyder den antydede historie banal? Men også livet kan jo være banalt. Det kan sandheder tillade sig. Så hvorfor ikke et skuespil? Men intensitet skal der til, hvis det banale skal blive til liv i hele dettes nærværende almindelighed. Og her kniber det. Om ikke for stykket, så for opsætningen.
Titlen henviser til én, der følger en musikgruppe i håbet om at komme i nærkontakt med dens medlemmer. Dermed refereres metaforisk til den kvindelige hovedperson – som måske kan blive andet og mere end en "groupie". Noget tyder på det.
Handlingen er koncentreret om en mand og en kvinde, Matty og Mark, hvis tilværelser på hver sin måde er visnede. Matty præsenterer sig selv som bedstemor og babysitter og har, hævder hun, "et skønt liv" – "sammenlignet med mange andre", tilføjer hun imidlertid afslørende. Hun er en kvinde, der ikke tør vente sig ret meget og derfor holder sig til de små, overkommelige glæder. Mark derimod har oplevet den store opfyldelse: Engang var han en berømt maler, men nu har glemslen og tomheden overtaget. Han har udgivet en tilsyneladende overset selvbiografi, der dog læses med begejstring af Matty. Henført bemærker hun, at han skriver, ligesom hun tænker. Begge er de opvokset i Londons East End, som bliver en slags erindringens mødested for dem.
Stykket begynder (og fortsætter egentlig også) i det meget stille, da Matty skriver til Mark, og en korrespondance mellem dem kommer i gang. Optakten til det drama, der aldrig rigtigt folder sig ud, indtræffer, da de to endelig mødes – og Matty opdager den skjulte sandhed om Mark: I brevene poserer han, som om han stadig er den travle, anerkendte maler, men virkeligheden er, at han "lever" ensomt og usselt. Derefter må deres forbindelse så at sige genstartes. Med hvad dette medfører af spændinger.
I rollen som Matty spiller Pia Rosenbaum med en glød, der gør det svært at tro, at denne kvinde – som påstået – hidtil har levet under låg. Ikke desto mindre er det Rosenbaum, der med sit nervefyldte nærvær får forestillingen til at gnistre – når den altså gør det. Men som Mark er Ole Sørensen desværre for stereotyp til, at samspillet mellem de to for alvor forløses. Historien letter aldrig.
Arnold Wesker: Groupie. Oversættelse: Emmet Feigenberg. Iscenesættelse: Annabelle Rice. Scenografi: Gitte Baastrup. Svalegangen, Aarhus, indtil den 26. marts. Derefter – og indtil den 16. april – på danmarksturné.