Selv om turisterne på Havnerundfarten i København får at vide i højttaleren, at der ikke er flere fiskerkoner tilbage på Gammel Strand end Chr. Svejstrup-Madsens granitstatue, står der faktisk en lyslevende en af slagsen ved kajen fire dage om ugen året rundt. Doris Marx, 59 år, har solgt fisk fra sin bod i 40 år. Lige nu gælder det nytårstorsk, laks og andre lækkerier.
Der, hvor hun står, lige ved Højbro Plads over for Christiansborg, har der "altid" været solgt fisk. Her lå det lille fiskerleje med det rolige vand og den flade strand, hvor det var let at trække bådene på land. Begyndelsen til "Køpmannæhafn" – Købmændenes Havn, i læ bag den lave holm, hvor biskop Absalon byggede sin borg omkring 1167.
Her blomstrede fiskehandelen under 1400-1500-tallets silde-eventyr i Østersøen. Her var der menneskemylder og travlhed og råben fra tidlig morgen helt frem til 1958, da Københavns Fisketorv flyttede væk fra Gammel Strand; først til Sydhavnen og siden til Nordhavnen. Her sad fiskerkonerne eller skovserkonerne, som de blev kaldt, fordi de kom fra Skovshoved, med deres hovedtørklæde, sjal, forklæde, uldne sokker, træsko og tykke kjole, ligesom Doris Marx.
De københavnske borgerskabsfruer fra 1800-tallet og frem kunne godt lide at købe varer af amagerbønder og skovserfiskere i egnsdragter. Dragterne passede til byfruernes opfattelse af landlig sundhed og soliditet og gav god afsætning ved torvehandelen på Gammel Strand og Højbro Plads.
Doris Marx begyndte som medhjælper hos sin svigermor på Gammel Strand i 1963. Dengang var der fem fiskerkoner tilbage. I den seneste snes år har hun været alene på skansen. Kvinderne i hendes mands familie har været fiskerkoner på Gammel Strand i mange år, helt fra oldemoderens tid, mener Doris Marx.
Hun vil dog helst snakke om sine kunder, de mange faste og strøgkunderne. Det med at være en del af stedets ældgamle historie, hver dag at iføre sig det karakteristiske fiskerkonetøj, snakke med grossisten på fisketorvet morgen og aften eller klare helbredsmæssigt at stå udendørs tirsdage-fredage kl. 9.45-14.30, synes hun er ganske naturligt. "Hvis ikke, havde jeg jo ikke stået her i 40 år", siger hun.
At få kontant svar fra en fiskerkone på Gammel Strand er noget de fleste københavnere over en vis alder har prøvet. Stedet var ikke for sarte sjæle før i tiden, når torvet genlød af råb, eder og grovheder. Konkurrencen var hård, der blev råbt og skreget for at påkalde sig kundernes opmærksomhed. Først en overdådig beskrivelse af fiskens kvalitet, og så, hvis man gik videre uden at købe, en svada af skældsord. Den barske tradition var af gammel dato. I en bulletin fra 1774 bemærkes som en sjældenhed, at "forleden Torsdag var ved Gammelstrand ikke Slagsmaal en hel Dag, og man hørte ikke Skieldsord en halv Time".
Da billedhuggeren Chr. Svejstrup-Madsens granit-fiskerkone blev rejst på Gammel Strand i 1940, var der ingen udsigt til, at fiskerkonerne en dag skulle blive en saga blott. Under Anden Verdenskrig var der stadig livlig torvehandel på stedet. I dag er der kun statuen og Doris Marx tilbage. Ansvarlig for stadeområdet i Indre By, fuldmægtig Hans J. Sørensen, siger til Kristeligt Dagblad, at det kræver folk af en særlig støbning at stå og sælge fisk fra en bod i al slags vejr.
Desuden kommer ikke alle og enhver i betragtning til stadeplads. Som reglerne er i dag, må stadepladsen for eksempel ikke fungere som anneks til eksisterende fiskeforretninger i området. Den skal være selve forretningen. Ligesom der også er grænser for, hvor mange mange åbne fiskebutikker, sundhedsmyndighederne vil tillade i det tætte boligområde ved Gammel Strand. Indtil videre har Københavns Kommune dog ikke nogen grund til at sætte en annonce i avisen efter ny fiskerkone på stedet. Doris Marx har ingen planer om at stoppe foreløbig, siger hun.
Indtil 1700-tallet spiste danskerne grød og flæsk til både jul og nytår. Men så blev det skik at supplere grøden med kogt torsk, kogt ål eller klipfisk til nytåret.
Her er en nem opskrift på nytårstorsk med sennepssovs til to personer:
Tag 2 stykker bagepapir og læg ca. 200 gram torsk på hver.
Kom lidt smør på og drys med salt og peber og frisk, hakket dild.
Pak papiret sammen om fisken og sæt de to pakker i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Til sovsen hældes 2,5 dl letmælk, 7-8 g smør og 1,5 spiseskefuld hvedemel i en tykbundet gryde og piskes sammen under opvarmning.
Kog sovsen igennem og smag til med salt og eventuelt lidt eddike. Tag sovsen af ilden og smag til med fiskesennep.
Server med kogte kartofler og hakkede, syltede rødbeder til.
