Prøv avisen

Den skizofrene hattemager fra Christiania

Den kubistiske Christiania-kunstner Svend Aage Sørensens yndlingsmotiv var hatte, som han især malede i perioden fra midten af 1970’erne til 1990’erne. Nogle er hans værker er i sort-hvid, mens andre er i farve, og han navngav sjældent sine værker. – Foto: Leif Tuxen.

Den afdøde kunstner Svend Aage Sørensens værker vises for tiden på udstillingsstedet Gallopperiet på Christiania. Kunstneren iklædte sin skepsis over for kapitalismen i en kompliceret kubistisk klædedragt, siger ven fra kunstnerkollektivet

Plankegulvet er så slidt, at man et enkelt sted kan se ned til stueetagen gennem en sprække i brædderne. Men det er netop med til at give udstillingsstedet Gallopperiet på Christiania i København ånd.

Og selv på en almindelig hverdagsformiddag, hvor her egentlig er lukket, strømmer det ind med nysgerrige udenlandske turister, der har fundet vej op til det rustikke udstillingssted ad den stejle trappe omgivet af graffitimalede vægge fra gaden.

LÆS OGSÅ: Lars von Trier udfordrer danskerne

Her har Gallopperiet, Stadens Museum for Kunst, ligget i en nedlagt kasernebygning siden midten af 1970erne, og i dag har en række ildsjæle overtaget driften efter kunstneren Svend Aage Sørensen (1926-2010), der i sin tid grundlagde galleriet sammen med Loppe-Benny og siden passede det egenhændigt gennem 35 år.

Mens han ventede på gæster på Gallopperiet, malede han. Og han boede lige deroppe på loftet over galleriet, fortæller kunstneren Ingrid Kiopmanhafn-Borum, der i dag hjælper med at drive stedet som bestyrelsesmedlem af Gallopperiet.

Selv var hun også nær ven af Svend Aage Sørensen, der døde for to år siden i en alder af 84 år. Og den gamle kunstner og kunstelsker efterlod en stor samling af sine egne malerier, sit kunstneriske livsværk, hvoraf et udsnit i øjeblikket netop vises på Gallopperiet under titlen En mærkelig Mester fra Christiania.

Udstillingen vises sammen med en anden lille seværdig udstilling af to unge kunstnere, christianiagrafikeren Jakob Bue og den tyske redesigner Filipp von Hase, der sammen laver genbrugsskulpturer ud af aflagte døre fra Lissabon og Bergen.

Og ifølge Ingrid Kiopmanhafn-Borum passer den genbrugstænkning både til stedet og Svend Aage Sørensens kunst, som han netop udelukkende malede på genbrugsmaterialer.

Ingrid Kiopmanhafn-Borum er også medforfatter af en spiralbog om Svend Aage Sørensens kunst, der ligesom den aktuelle udstilling viser to spor i hans kubistiske kunst, der dels er genstandsløs og dels har et slags kubistisk hatte-tema. Og det sidste er netop inspireret af Christiania, som hun skriver i udstillingens pressemeddelelse:

Svend Aage Sørensen betragtede det som en kæmpe joke, at hippierne var flyttet ind i en kaserne Bådsmandsstrædes Kaserne af alle steder! Derfor rummer hans lærreder et væld af millitærkasketter, hattedamehatte og hippiehårblomster i en kafkask verden, ført med Svend Aages sikre kubistiske malehånd, skriver hun og supplerer over for Kristeligt Dagblad:

Der er ingen tvivl om, at Svend Aage Sørensen så en sammenhæng mellem militæret og kapitalismen, som han ikke kunne fordrage. Og jeg synes, at hans hattemalerier viser denne skepsis over for kapitalismen ved at afbilde de cylinderformede kapitalisthatte sammen med tomme giner som symbol på, at kapitalismen dybest set ender i tomhed. Men han iklædte sin skepsis over for kapitalismen i en kompliceret kubistisk klædedragt, der kan tolkes på mange måder, siger Ingrid Kiopmanhafn-Borum.

En anden af bogens forfattere, kunstneren Leif Dione Joensen, har sin egen udlægning af Svend Aage Sørensens hattemotiver:

Hatten er ganske rigtig en vigtig forekomst i en del af Sørensens billeder, som masken er det hos COBRA-folket, skriver Leif Dione Joensen, der læser et eksistentiel kunstnerisk grundvilkår ind i det motiv:

Drengene på Pusherstreet kaldte engang Svend for Den Skizofrene Hattemager. Det tog Svend til sig som en kompliment hævet som han var over den traditionelle definition på syg og rask og accepterede stiltiende folkets dom: at kunstneren må dele sig i flere for at rumme modsætningen mellem menneskefiguren og det genstandsløse.

Den aktuelle udstilling viser både eksempler på Svend Aage Sørensens hattemotiver og hans genstandsløse kubistiske kunst, der både udfolder sig i gråtoner og i geometriske former og farver. Og Ingrid Kiopmanhafn-Borum har sin egen teori om, hvorfor Svend Aage Sørensen malede begge typer billeder:

Jeg tror, at han pendlede mellem den genstandsløse kubisme og alle detaljerne på sine også kubistiske hattebilleder for at holde sin kreative muskel i hjernen intakt. På den måde kan han minde om en kunstner som Tom Krøjer, men Svend Aage Sørensen var sin egen. Og her viser vi altså kun et udsnit af hans billeder, så jeg drømmer om, at vi engang kan lave en stor udstilling sammen med Horsens Kunstmuseum. For han boede netop i Horsens en periode og efterlod sig flere hundrede malerier i Horsens, siger Ingrid Kiopmanhafn-Borum, mens hun viser rundt i den lille udstilling med antikapitalistisk kubistisk kunst, så hatten passer.

En mærkelig Mester fra Christiania vises på Gallopperiet indtil den 15. september i Loppebygning midt, hvor der er fri adgang tirsdag-søndag klokken 14-19