4/6
Vi lever i individualismens tidsalder. Det er der mange beviser på, men et af dem er, at pianister ender som verdensstjerner sammenlignet med en kollektiv enhed som strygekvartetten, selvom vi taler om de bedste inden for hver deres felt. De fleste kan eksempelvis hurtigt nævne 10 kendte pianister; det er langt sværere med 10 kendte strygekvartetter.
En af de strygekvartetter, det dog er værd at bide mærke i, er Fine Arts Quartet, som i søndags lagde vejen forbi Mogens Dahl Koncertsal. Kvartetten blev grundlagt i 1946, og tre af kvartettens nuværende medlemmer har optrådt sammen i mere end 25 år, så samspillet skulle man mene burde være på plads (også selvom de fik ny bratschist sidste år). De gav da også en varm koncert, de tre gråhårede herrer og deres lidt yngre fjerdemand. Deres lyd var kendetegnet af en lethed og fyldig elegance, som man hurtigt blev forfalden til. Og så kunne de både være henkastet legende som i Haydns kvartet nr. 1 i opus 77 eller intenst insisterende som i César Francks klaverkvintet i f-mol.
Der var mange højdepunkter, men de tre andensatser i hver af de tre værker, de spillede, er dem, jeg husker bedst. Adagioen i Haydns strygekvartet var nænsom, øm, tindrende poetisk og spillet med en såre fin, ren tone af førsteviolinisten Ralph Evans.
I det hele taget demonstrerede kvartetten hele aftenen et fornemt syngende spil af nærmest fransk karakter. Det gjaldt også i Sjostakovitjs kvartet nr. 1, hvor andensatsen indledes af bratschen med en elegant rytmisk figur, der læner sig op ad celloens pizzicato. Temaet udviklet deraf er simpelthen stor musik, også selvom man ikke får lov til at blive længe i disse få minutters melodisødme. Ja, og så var der selvfølgelig andensatsen i César Francks mesterværk af en klaverkvintet, en andensats, man fik serveret to gange, da det også blev brugt som ekstranummer (hvor det blev spillet med noget mere farve end første gang). Pianisten Cristina Ortiz hjalp med sit lyriske akkompagnement musikken godt på vej, selvom ikke alle fraseringer var lige kønne fra hendes side, og hun gav sammen med kvartetten i et tætvævet tonesprog den helt rigtige subtile fortælling om musikkens metamorfoserende kraft.
Bedre måde at tilbringe en søndag aften på kan jeg ikke forestille mig. En lille detalje, når De hører koncerten i radioen i morgen og undrer Dem over den pludselige pause midt i førstesatsen i Francks koncert: Hårene på førsteviolinistens bue sprang op; noget, der ifølge cellisten aldrig var sket i alle de år, de havde spillet sammen.
Fine Arts Quartet med Cristina Ortiz, klaver. Værker af Haydn, Sjostakovitj og Franck. Mogens Dahl Koncertsal. Koncerten sendes i P2 Koncerten i morgen onsdag den 22. september.