Den sommer var han Robinson Crusoe

Forfatteren Svend Åge Madsen læser nu 1824-roman om religiøs fanatisme

Hvis Svend Åge Madsen endelig skal anbefale en krimi til sommerlæsning, skal det være en af Håkan Nesser.
Hvis Svend Åge Madsen endelig skal anbefale en krimi til sommerlæsning, skal det være en af Håkan Nesser. Foto: Scanpix.

Hvad læser du lige nu?

”Jeg er i gang med de sidste sider af skotten James Hoggs 'Confessions of a Justified Sinner'. En spændende og usædvanlig roman, der udkom i 1824. Hovedpersonen, den retfærdiggjorte synder, tilhører en kristen sekt, der huserede på den tid. Sekten hævder, at når man først er blandt Guds udvalgte, så bekymrer Gud sig ikke om, hvorvidt man gør nogle gode gerninger og for så vidt heller ikke om, vi udfører nogle onde. Det sidste benytter den retfærdiggjorte sig af i rigt mål, hvorfor romanen om ham vrimler med hævn og ondskab. Foruden dobbeltgængere og andet godt. Bogen er af de tidligste beskrivelser af faren ved religiøs fanatisme, som jeg kender. Læsningen bliver ikke lettere af, at nogle samtaler er skrevet på skotsk, et sprog som ikke rigtig ligner det engelsk, jeg lærte i skolen.”

Hvilken sommerferielæsning har gjort mest indtryk på dig nogensinde?

”Jeg tog på ferie til et sommerhus ved Vestkysten og fik en bog med i hånden: Det var 'Robinson Crusoe' i en strammet udgave. Den slags tog jeg mig ikke af dengang, hvor jeg vel var 10 eller 12 år. Den sommer var jeg Robinson.”

Hvilke tre bøger vil du anbefale til ferielæsning?

”Adolfo Bioy Casares' 'Morels opfindelse'. Det er ikke Robinson Crusoes ø, hovedpersonen her strander på, men stedet er endnu mere magisk. Kerstin Ekmans 'Hændelser ved vand'. Der er voldsom død, der er opklaring, men det er ikke nogen krimi. Det er meget, meget større.

Skal det endelig være en krimi, skal det absolut være Håkan Nesser. En af dem, hvor man ikke skal belemres med en overanstrengt kriminalkommissær. Jeg anbefaler 'Levende og døde i Winsford'. Den handler om ensomhed og mangel på kærlighed og hvad det kan føre med sig. Fortalt i en vemodig, indtrængende tone.”