For Pia Juul var den største synd at lyve

En god gerning er at lytte og reagere på det hørte, mente digteren Pia Juul. Læs eller genlæs dette interview, kort om alt, fra 2019 i anledning af hendes død

For Pia Juul var den største synd at lyve
Foto: Lars Gundersen.

Hvad er lykke?

Altid i glimt.

Hvad er en god gerning?

At lytte og reagere.

Hvad sårer dig mest?

Tavshed, når tale er påkrævet.

Hvad er den største synd?

At lyve.

Hvad kan du ikke undvære?

Min far, men det skal jeg.

Hvad er meningen med livet?

Det vil jeg også gerne vide.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

At vaske op.

Hvordan vil du gerne huskes?

Med glæde.

Hvad er du bange for?

Ikke at få sagt det rigtige på det rette tidspunkt.

Hvem er dit livs største kærlighed?

Det ved han selv.

Hvad tror du på?

Ville ønske jeg kunne sige: mig selv.

De viseste ord?

Det haster med det kys, den kommer før du tror, den drømmeløse søvn.

Hvad fortryder du mest?

Alt for meget.

Hvad er den største dyd?

At lytte og reagere.

Hvilken genstand er din største skat?

Den ring, jeg har på fingeren.

Hvordan vil du gerne dø?

Til tiden. I tide.

Hvad er din største bedrift?

At føde to børn.

Hvad overvejer du for tiden?

Hvad meningen med livet er.

Hvem beundrer du?

Mine forældre.

Hvad vil du være bedre til?

At lytte og reagere.