Tommy Ahlers: Den største synd er at lyve for dem, der er tæt på

Tommy Ahlers (V), uddannelses- og forskningsminister, er mest bange for at løbe tør for tid

Tommy Ahlers blev minister i maj. Han overvejer for tiden, hvordan han holder fast i sig selv.
Tommy Ahlers blev minister i maj. Han overvejer for tiden, hvordan han holder fast i sig selv. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Hvad er lykke?

At udrette noget, der betyder noget.

Hvad er en god gerning?

Noget, der gavner andre uden at gavne en selv.

Hvad sårer dig mest?

Uærlighed.

Hvad er den største synd?

At lyve for dem, der er tæt på.

Hvad kan du ikke undvære?

Mine børn.

Hvad er meningen med livet?

At lære, hvem man er, og så stå inde for det – og kæmpe for det.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

At være lykkelig.

Hvordan vil du gerne huskes?

Med et smil.

Hvad er du bange for?

At løbe tør for tid.

Hvem er dit livs største kærlighed?

Det er mine børn.

Hvad tror du på?

Gud. Næstekærlighed – og mennesker.

De viseste ord?

Det, der haster, råber. Det, der er vigtigt, hvisker.

Hvad fortryder du mest?

Det går jeg ikke og tænker meget på.

Hvad er den største dyd?

At passe på de nære.

Hvilken genstand er din største skat?

Små håndskrevne beskeder fra mine børn.

Hvordan vil du gerne dø?

Har ikke tænkt på det. Men gerne glad.

Hvad er din største bedrift?

At få folk til at tro på mine drømme og idéer.

Hvad overvejer du for tiden?

Hvordan jeg holder fast i mig selv.

Hvem beundrer du?

Mine nære venner. De er dygtige og fantastiske mennesker.

Hvad vil du være bedre til?

At lade være med at tvivle på mig selv.