Prøv avisen

Den store krig er en god historie

TENDENS: Det boomer med bøger om Anden Verdenskrig. Hvorfor? Fordi yngre mennesker har fået øjnene op for historien, og fordi besættelsestiden bare er en god historie, lyder forklaringen fra tre historikere

Forlagene vil skrive under på det. Boghandlerne vil skrive under på det. Og historikerne vil skrive under på, at den store krig er en god historie. Her næsten 60 år efter, at krigen sluttede, og den tyske besættelsesmagt trak sig ud af Danmark, bliver der som aldrig før udgivet bøger om "de fem onde år".

Og disse bøger bliver ikke alene skrevet, men også solgt.

Interessen og efterspørgslen er megastor. Det er bøger, der repeterer den historie, vi allerede kender, og bøger som skriver den historie, der rummer nye og hidtil uudforskede sider af Anden Verdenskrig.

Men hvad er årsagen til dette krigslitterære bogboom?

Kristeligt Dagblad har bedt tre historikere i forskellige aldre om at give deres syn på sagen. De tre er dr.phil. Aage Trommer og Jørgen Laustsen, begge fra Syddansk Universitet, og Claus Bundgaard Christensen, Roskilde Universitetscenter. Alle har de i bøger og forskning beskæftiget sig med Anden Verdenskrig.

Den gode krig

Aage Trommer har et omfattende forfatterskab bag sig om Anden Verdenskrig. Han er født i 1930 og dermed den ældste af de tre historikere. Han siger:

- Det kan umiddelbart godt undre mig, at der kommer så mange bøger om emnet, og at der er læsere til det. Men det hænger nok sammen med, at nu er "efterkrigstidens børnebørn" blevet så gamle, at de selv vil læse om den tid, deres bedsteforældre har fortalt om. Og så opstår der et behov for historiske facts, der også kan omfatte datidens tanks og flyvemaskiner. Og så bliver der skrevet en bog om det.

En anden årsag til interessen er ifølge Aage Trommer, at vi i dag betragter besættelsen med andre øjne, ikke mindst fordi der nu er givet adgang til arkivernes righoldige materiale.

- Det kaster nyt lys over de tabubelagte sider af besættelsen og befrielsen. Når man, som i tilfældet med behandlingen af "tyskerpigerne", går i dybden med historien, er den med til at revidere vores syn på os selv, siger Aage Trommer, der også peger på, at mange i dag betragter Anden Verdenskrig som "den gode krig". Det var enkelt at skelne mellem godt og ondt, og fjenden var synlig.

- Desværre afslører arkiverne også, at danskerne ikke var så gode, som vi troede. Der var overraskende få frihedskæmpere, men mange, der bagefter gjorde krav på titlen, det er sådan noget folk gerne vil læse om, siger Aage Trommer.

Yngre genopdager besættelsen

Claus Bundgaard Christensen, underviser på RUC, født 1968 og forfatter til "Under hagekors og Dannebrog" og i dette efterår "Den sorte børs", mener i høj grad, at interessen skyldes medierne, der "frembærer et vist element af gentagelse", som han udtrykker det.

- Forklaringen kan være, at de yngre journalister har "genopdaget" besættelsen og tager fat i emner som de østfrontfrivillige eller de danske nazister. En indsats, der senere bliver fulgt op af historikerne.

Et emne som kriminaliteten under besættelsen er først nu ved at indtræde i den seriøse forskning, men der har været skrevet en del om det gennem årene.

- Det har været rimeligt nemt for historikere at få adgang til danske arkiver gennem årene. Men når forskningen først nu kan komme til arkivalierne omkring "Edderkoppesagen", skyldes det, at der først blev åbnet for adgang i 2002. Det er som meget andet fra dengang et såre følsomt emne.

Sovjetiske arkiver åbnet

Jørgen Laustsen, Syddansk Universitet, født i 1978 og forfatter til bogen "Mellem hammer, sejl og hagekors. DKP og myten om den lånte tid":

- Jeg tror, interessen i høj grad hænger sammen med markedsmekanismen. Hver ny udgivelse mætter ikke, men skærper derimod interessen. Når der overhovedet kan skrives så mange historiske bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen, hænger det sammen med, at de sovjetiske arkiver er åbnet og skaber grundlag for en nyvurdering af mangt og meget.

Jørgen Laustsen mener dog, at kernen i den store interesse for den dramatiske periode også hænger sammen med, at en række mennesker af den ene eller anden grund blev gjort til brikker i historien om det besatte Danmark.

- Netop den del af histo-rieskrivningen er ikke alene interessant for faghistorikere, men appellerer til et langt bredere publikum. Jeg tror, man kan sige det så kort som: Besættelsestiden er bare en god historie.

moe@kristeligt-dagblad.dk