Når rutebådene lægger til ved Nybrokajen midt i Stockholm, er noget af det første, der møder passagerernes øjne, en stor, lysegrå bygning placeret mellem brede boulevarder og havnefronten. Siden 1788 har Nordens dygtigste dramatikere og skuespillere skridtet op ad trappen til det hæderkronede Kungliga Dramatiska Teatern, kaldet Dramaten i folkemunde.
LÆS OGSÅ: Styrkeprøve med Strindberg
Næsten hver aften lyser lamperne over balkonen rødt for at markere, at alle billetter til Frøken Julie og Spøgelsessonaten, som er nogle af sæsonens forestillinger, er udsolgt. Om dagen er trappen pauseplads for studerende og turister. Mellem dem hviler en bronzebuste af forfatteren August Strindberg, hvis ansigt er blankpudset af mange hænders berøring. Busten står normalt inde i teatrets foyer, men i anledning af 100-året for Strindbergs død er den flyttet udenfor, hvor forfatteren skuer ud over Stockholm.
Det er 100 år siden, at August Strindberg sagde de berømte ord Jeg findes ikke længere og døde. Hans eftermæle er tydeligt overalt i hjemlandet, og ud over utallige teaterforestillinger er der udstillinger med Strindbergs breve, kunst, portrætter, tøj, fotografier og alle de andre fragmenter, der giver liv til den fortsat fascinerende forfatter.
Strindbergs tiltrækningskraft ramte skuespiller Peter Gantzler, da han gik på Statens Teaterskole. Han så Bo Widerbergs tolkning af Strindbergs Faderen, som blev vist på svensk tv i 1988. Stykket er en af Strindbergs klassikere, der på spiddende vis følger et ægteskab i opløsning. Et ægtepar, der ikke er enige om opdragelsen af deres datter, kæmper en intensiv magtkamp, og selvom stykket ikke er uden humor, er Strindberg tydeligt frustreret over kønskampen. Stykket er skrevet i 1887, hvor kvindernes frigørelse boblede i samfundet, og som ung studerende i de sene 1980eres København faldt Peter Gantzler for stykkets eviggyldige tema.
Jeg synes, det er supermoderne, for forholdet mellem mand og kvinde er stadig et af de største diskussionsemner i vores liv. Strindberg spørger, om kærligheden mellem kønnene overhovedet kan fungere. Ægteskabet har det ikke godt det er tydeligt med de høje skilsmisserater, vi har, så Faderen har en enorm relevans i sig, selvom det er mere end 100 år gammelt, mener Gantzler.
Strindberg var en kontroversiel skikkelse i datidens litterære kredse, og hans stykker vækker stadig debat. I disse uger sætter Teatret ved Sorte Hest i København Faderen op. Peter Gantzler spiller rollen som manden faderen i familien over for Charlotte Fich, der gestalter kvinden.
Peter Gantzler håber, at det publikum, der i efteråret går ind og ser opsætningen, vil se noget fra deres eget liv i skuespillet.
Strindberg var skånselsløst ærlig i sit syn på mænd og kvinder, og han brugte ubegrænset fra sine egne problematiske parforhold. Han skrev med sit hjerteblod, og jeg tror, at det er derfor, stykkerne har overlevet. Det er vedkommende og inspirerende, mener Peter Gantzler.
Ved første gennemlæsning syntes stykkets instruktør, Henrik Prip, at det var gammeldags, men han blev fascineret af Strindbergs ekstreme ærlighed.
Det er skrevet på et tidspunkt, hvor han var rasende på kvinder. Han havde svært ved at tackle den nye kvinderolle, og det skriver han ind i stykket, hvor den mandlige hovedperson sakker bagud på grund af sin traditionelle opfattelse af ægteskabet. Strindberg er unik, fordi han skriver uden regler og uden hensyntagen til, hvordan hans værker bliver modtaget. Pennen drypper med lidenskab og raseri, mener Henrik Prip.
Lars von Trier, Lars Norén og Franz Kafka har alle ladet sig inspirere af Strindberg, og han var den første svenske forfatter, der for alvor tog livtag med det moderne samfund, påpeger lektor i svensk litteratur ved Uppsala Universitet Ann-Sofie Lönngren.
Han foregreb mange af det 19. århundredes store debatemner som køn, samfundsrettigheder, etnicitet og det indre liv. Derfor føles hans stykker stadig genkendelige og relevante i dag. Han var også enormt dygtig til at sætte sig selv i scene både på den måde, han brugte sig selv i sine værker, og også i sin måde at leve på. Han er blevet et kulturelt billede på det skabende geni, siger Ann-Sofie Lönngren.
Hun er enig med Peter Gantzler og Henrik Prip i, at Strindbergs værker vil leve videre længe efter 100-års jubilæet. Kønnenes forskellighed, kontroversielle islæt i form af homoseksualitet, antydende racisme og klassekampe og de dybt personlige tekster gør, at teaterscener verden over vender tilbage til den svenske forfatter.
