Prøv avisen
Film

Den svære kunst at få luft under vingerne i sit liv

4 stjerner
Sangaile og Auste i ”Sommeren med Sangaile”. Foto: Capital Pictures

”Sommeren med Sangaile” er en usædvanlig litauisk film om en 17-årig piges svære sommer

Den 17-årige pige Sangaile er på ferie på landet i Lithauen, hvor hendes forældre har et hus ude i skoven. Hun er vildt optaget af flyvning, og i begyndelsen af filmen ser vi hende ved en flyveopvisning, hvor piloten foretager en masse halsbrækkende formationer, der giver tilskuerne sug i maven.

Sangaile vil gerne være deroppe, men hun har det problem, at hun lider af højdeskræk. Da hun vinder en prøvetur, må hun sige nej, da hun simpelthen ikke tør.

Hele dette optrin er ifølge instruktøren Alante Kavate en metafor for det at kaste sig ud i sit liv. Hun har for nogle år siden lavet filmworkshops for teenagere og blev optaget af tanken om at lave en film, hvor hun ville vise, hvor svært det er at træffe valg i sit unge liv, når man er fyldt med tvivl og frygt. Nogle gange må der en person eller et ord til for at få én til at se sig selv i et nyt lys.

Det er nøjagtigt det, der sker i Sangailes liv. Hun møder den lokale pige Auste, der i modsætning til Sangaile lever sin kreativitet og livsglæde ud. Sangaile selv er en såkaldt cutter, der skærer sig i armen og derfor altid skjuler sine underarme. Som andre cuttere påfører hun sig denne smerte for at mærke sig selv.

De to piger tilbringer sommeren sammen. Egentlig kunne filmen lige så godt have heddet ”Sommeren med Auste”, for det bliver i mødet med hende, at Sangaile får luft under vingerne og tør kaste sig ud i sit liv. Sommeren bliver mødet med seksualiteten og kærligheden.

Måske kan nogen med filmens titel få associationer til den gamle Bergman-film ”Sommeren med Monika” fra 1953, og det er ikke mærkeligt. Det er det samme grundtema, nemlig mødet med seksualiteten og livet. Dog går det personerne noget anderledes her.

Pigerne kommer igennem den svære sommer, men de skal meget igennem af smerte og lidenskab. Gradvist får Sangailes tvivl og angst modspil.

Auste designer tøj i sin fritid. Hun drømmer om at komme på en designskole og laver derfor poserings-billeder og tøj med Sangaile som model.

Hun designer ikke kun Sangailes ydre, men også hendes mod og livslyst. Hun får hende også til at udfordre sin højdeskræk, og hun sætter hende nærmest i et flysæde, for at hun skal opleve alle loopene, som hun egentlig drømmer om.

Det er ikke let at få luft under vingerne. Sangaile tvinges ud på kanten mellem liv og død, sådan som puberteten opleves for mange piger.

En af de smukkeste scener i filmen er, hvor Sangaile taler med sin mor, der har været ballerina i sin ungdom. ”At stå på scenen er det sandeste øjeblik i ens liv,” siger hun til datteren. ”Der løftes man op.”

Sandheden er ikke noget, man selv skaber, men noget, der kommer til en. Enten fra en person eller et ord. Det er en dyb kristen tanke, der her udfoldes. Livet skaber vi ikke selv, men det rækkes os, og så bliver vi til. Den sommer rækkes Sangaile livet, og hun begynder at flyve i en flyvemaskine, der symbolsk hedder ”My Dream”. Drømmen, livet, kan begynde.

kultur@k.dk