Den tredje film i norsk trilogi er en stor, blivende oplevelse

Joachim Triers “Verdens værste menneske” – den sidste film i hans Oslo-trilogi – er en smuk, snurrig og smertefuld meditation over det moderne livsvilkår

Poesien og sensualiteten bevæger sig mellem Renate Reinsve og Herbert Nordrum i Joachim Triers vidunderlige film.
Poesien og sensualiteten bevæger sig mellem Renate Reinsve og Herbert Nordrum i Joachim Triers vidunderlige film. Foto: Oslo Pictures.

Den nordiske tone er på samme tid mærkbar og umulig at sætte fingeren på. Her blandes melankoli med poesi på særlige måder, her mødes skønhed med smerte, og her stemmes sanselighed op mod det eksistentielle.

Alt dette er også til stede hos den norske instruktør Joachim Trier, som med “Verdens værste menneske” afslutter sin såkaldte Oslo-trilogi. Og nu hvor den sidste film er realiseret så smukt, snurrigt og smertefuldt, står det klart, at de tre film ikke bare udgør et hovedværk i norsk, men også i nordisk filmhistorie.