Prøv avisen

Den troløse mands begær

Trude Marstein: Hjem til mig. Oversat af Ninna Brenøe. 456 sider. 349 kroner. Tiderne Skifter.

Trude Marstein bekræfter med sin tredje roman på dansk, at hun for øjeblikket er en af Norges største forfattere

Det er naturligvis problematisk at overføre sportens ligatabeller til litteraturen, hvor forfattere præsterer noget meget svært sammenligneligt inden for forskellige genrer og med sigte på forskellige målgrupper. Alligevel vil jeg godt for sportens skyld placere Trude Marstein blandt de for øjeblikket to-tre største forfattere i Norge, uden dermed at skulle nævne de øvrige navne.

Når jeg gør det, skyldes det også en mistanke om, at danske læsere ikke for alvor har opdaget, hvor megen menneskelig indsigt indvævet i et klichéfrit sprog og indsat i store kompositioner denne forfatter faktisk besidder.

Trude Marsteins tredje roman på dansk, Hjem til mig, er lige så omfangsrig, som den er indholdsrig. På 450 tættrykte sider fortæller hun i første person om den alment praktiserende læge Ove. Hun fortæller alene ud fra hans perspektiv om et tidsafsnit fra 1978, hvor han er knap 30 år og venter sit første barn med Wenche, til han i 2010 er 61 år og har to havarerede ægteskaber bag sig.

LÆS OGSÅ:
Ufarligt angreb på religioner

Denne historie kunne være fortalt som en novelle, hvis det bare handlede om at beskrive de ydre handlinger og forholdsvis enkle bagvedliggende motiver. Ove har kun de bedste hensigter. Han er en god og samvittighedsfuld læge, han elsker sin hustru, tager del i familiens aktiviteter og er en omsorgsfuld far. Hans eneste svaghed er, at han ikke har nok i at elske sin hustru, men det er svaghed nok til at ødelægge et ægteskab. Fra begyndelsen til enden lever Ove næsten konstant et dobbeltliv mellem hjemmet og en elsker, og som årene går bliver det til flere elskere.

Det er fremstillingen af detaljerne i dette dobbeltliv, måden, hvorpå utroskaben indledes, udvikler sig og afvikles eller kulminerer, som giver romanen sit enestående liv. Den vibrerende intensitet i det hastige møde efter arbejde, inden Ove skal hjem til familien, eller over en weekend, hvor han er til seminar, og de af utroskaben afledte overvejelser; skyldsspørgsmålet og den snigende angst for at miste det hele.

Den ydre handling er beskeden og kan genfortælles kortfattet. Ove og den stabile, jævnaldrende sygeplejerske Wenche får to piger sammen. Allerede da den anden pige fødes, har Ove en affære med en ung bartender langt under hans sociale status. Familielivet finder sin rytme, hverdagen bliver forudsigelig, og Ove indleder en romantisk affære med den yngre, lidenskabelige skuespiller Marion.

Da Wenche opdager utroskaben, vælger Ove Marion, hvad han siden bittert skal fortryde. De får en dreng sammen, men ægteskabet varer ikke længe, dertil er hun for ustabil og vægtløs. Ove har dernæst en affære med sin jævnaldrende lægekollega, en affære med en yngre mor til en anden dreng i fodboldklubben, og efter sin anden skilsmisse indleder han et forhold til en tyve år yngre, noget hæmmet kvinde via en datingside.

Alle Oves kvindelige relationer næres af sex. Når han indleder en affære, forklarer han det for sig selv med et ukontrollerbart begær efter den anden. For Trude Marstein synes menneskets stærkeste drivkraft at være seksualdriften. Allerede i bogen Weekend (2009) bestående af korte prosafragmenter var seksualitet et gennemgående motiv, og det var hovedmotivet i romanen Intet at fortryde (2010), hvor en gift kvinde gang på gang udsætter afskeden med sin sensuelle elsker i stedet for at vende tilbage til sin mand og deres børn, der er rejst af sted til familiens hytte, hvor hun også burde være.

Men til forskel fra de to foregående bøger dvæles der ikke ved selve akten i Hjem til mig. Hvad der derimod beskrives minutiøst, er som sagt ritualerne op til akten, og de efterfølgende samtaler og overvejelser.

Og hvor de tidligere bøger intet eller så godt som intet forløb havde, er forløbet fra manddom til alderdom her én streng, som forfatteren på mirakuløs vis aftvinger stadig nye toner. Forløbet forekommer at være uendelig repetitivt og uendelig varieret.

Trude Marstein har ikke skrevet denne roman som en manual i utroskab for hemmeligt fantaserende ægtemænd. Hun har snarere skrevet romanen som en advarsel herimod. I al fald bliver Ove mere og mere hjemløs som tiden går. Han indser efterhånden, hvad han mister i tryghed og nærhed, når han giver efter for sit begær.

Hans ulykke er, at han ikke magter at forene sit begær med et familieliv. Er det hans egen skyld?

Det er det, for så vidt som mennesket anses for at være herre over sit begær. Men Ove fremstilles tværtimod som en slave af sit begær; hans vilje til at stå imod er svag, og han bliver med årene fuldt bevidst om den højere og højere pris, han betaler for at udleve sit begær.