Det skriger jo til himlen, det her. Tænk, at de danske myndigheder engang spærrede unge kvinder inde på ubestemt tid og tvangssteriliserede dem, fordi de tillod sig at få børn uden for ægteskabet. Eller bare fordi de havde sex før ægteskabet. Det er endda ikke så længe siden. Den berygtede kvindeanstalt på Sprogø midt i Storebælt blev nedlagt så sent som i 1961.
Det er oplagt at omsætte den virkelige fortælling til en film. Og netop den "oplagthed" er både styrken og svagheden ved filmen "Ustyrlig", der fik sin premiere i går. Instruktøren Malou Reymann, som nærværende avis tidligere har bragt et interview med i anledningen af filmen, skal ikke fortælle ret meget om frihedssøgende Maren (Emilie Kroyer Koppel), der bare ikke gider være ærbar syerske på en fabrik resten af sit liv, før "Ustyrlig" oser tykt af uretfærdighed. Af overgreb. Af institutionaliseret brutalitet.
Men uretfærdigheden er også så indlysende, at Malou Reymann ikke behøver anstrenge sig for at overbevise os. Set med 2023-øjne er det fuldstændig absurd, at en overlæge vil mentalundersøge Maren og beder hende "definere forskellen på papir og glas", udelukkende fordi hun kan lide dans og mænds berøring.
Det er meget tænkeligt, at Malou Reymann og hendes medforfatter, Sara Isabella Jønsson Vedde, har tænkt Maren som en arketype på de unge kvinder, der blev stemplet som "moralsk defekte" og spærret inde på ubestemt tid på Sprogø mellem 1923 og 1961. Under alle omstændigheder ender Maren med at være en type, og ikke et nuanceret menneske, hvilket også kendetegner resten af figurgalleriet i "Ustyrlig".
Filmens anden hovedperson, Sørine (Jessica Dinnage), er typen på en helt igennem fornuftig ung kvinde, der bare fik et barn uden for ægteskab og derfor skulle spærres inde, før hun kunne gøre mere skade. Kvindeanstaltens leder, Frøken Nielsen (Lene Maria Christensen), er en klassisk myndighedsperson, der inderst inde godt ved, at noget er helt forskruet, men ikke evner at sige fra. Og overlæge Wildenskov (Anders Heinrichsen) er indbegrebet af en myndighedsperson, der ikke er til at rokke i sin videnskabelige overbevisning.
De typer udfylder alle deres rolle i beskrivelsen af Kvindeanstalten Sprogøs systematiske overgreb. Men vi ved ikke meget om dem som mennesker. De overrasker os ikke. Det gør "Ustyrlig" til en slags filmisk kronik. Og det gør den til en historie, der er let at læse og gennemskue fra begyndelsen af. Det er næsten for nemt at være tilskuer. Der er ikke nogen moralske udfordringer at kæmpe med eller diskutere med os selv. Vi kan ikke være ret meget andet end rørende enige med Malou Reymann.
Som historiefortælling er "Ustyrlig" altså ikke nogen overvældende oplevelse. Den er velspillet og velsammensat, men også forbavsende lineær og ligetil. Den er præcis det modsatte af Reymanns debutspillefilm, "En helt almindelig familie", der var baseret på hendes egne oplevelser med en familiefar, som beslutter sig for at skifte køn og dermed sender både sin familie og os tilskuere på en helt uforudsigelig rejse.
Det ændrer ikke ved, at "Ustyrlig" er en vigtig historie at få fortalt, ikke mindst fordi de danske myndigheder aldrig har vedgået sig de uhyrligheder, der fandt sted på Sprogø. Først nu, i forbindelse med "Ustyrlig", har de indespærrede kvinder udsigt til en undskyldning, og dermed har filmen understreget sin betydning.
Men "Ustyrlig" er også vigtig, fordi forestillingen om "moralske defekter" ikke blev lukket med Kvindeanstalten Sprogø. Idéen om, at unge kvinder med stor appetit på kroppens velsignelser er fordærvede, findes stadig – om end i mindre grad. For en ung kvinde er der stadig en skam forbundet med sexlyst. I 2023 er drenge, der kan score mange piger, stadig helte, mens piger med samme evne over for drengene, har betydeligt mindre social status.
Der er al mulig grund til at fortælle om Kvindeanstalten Sprogø og om social kontrol med kvinder. Men næste gang må fortællingen gerne byde på flere overraskelser og udfordringer.
Ustyrlig. Instruktion: Malou Reymann. Manus: Malou Reymann og Sara Isabella Jønsson Vedde. Kamera: Sverre Sørdal. 135 minutter. Danmark 2023. Premiere 9. marts.