Prøv avisen

Dengang paven luftede ud

Baggrund: Et bedre forhold til jderne og en rkekonservativ flj, der forlod den katolske kirke, var nogle af resultaterne af Det Andet Vatikanerkoncil i begyndelsen af 1960'erne

Den katolske kirke er en verdenskirke, men ogs p andre mder er den rummelig, for den samler katolikker med ret s forskellige holdinger. De mest konservative traditionalister anerkender dog ikke lngere Vatikanets autoritet.

Den katolske kirke under pave Johannes Paul II formr at favne utroligt bredt, hvis man sprger lektor ved afdeling for Systematisk Teologi ved Kbenhavns Universitet, Peder Nrgaard Hjen.

- Den katolske kirke er jo en paraplyorganisation, der spnder over utrolige modstninLDX
er er kolossale forskelle p de forskellige flje, men paveembedet holder sammen p institutionen, og man kan godt vre i den samme kirke, selvom man har et forskelligt syn p vsentlige ting, siger Peder Nrgaard Hjen.

Da pave Johannes den 23. indkaldte til Det Andet Vatikanerkoncil, skrev han sig ind i den katolske kirkes historie p grund af de reformer, koncilet frte med sig. Da den italienskfdte pave blev indsat i Vatikanet i en alder af 77, blev han ellers set som en overgangsskikkelse. Det var i 1958, og allerede den 1. januar ret efter gjorde han de ringe forventninger til skamme ved at indkalde koncilet. Et koncil er et samrd mellem kirkens officielle reprsentanter, hvor beslutninger om kirkens lre, ret og skikke trffes, og det er ikke hver dag, at et sdant koncil bliver afholdt. Det samrd, Johannes den 23. kaldte sammen, var kun det andet i moderne tid, det frste fandt sted fra 1869 til 1870. Samtlige katolske biskopper blev inviteret, og omkring 2500 mdte op i Vatikanet, da Andet Vatikanerkoncil gik i gang i 1962. Nu skulle kirken fres ajour med moderne tid, pave Johannes den 23. ville lufte ud i kirken, som det hed.

Resultatet af koncilet, der varede frem til 1965, og blev afsluttet under pave Paul den 6., var 16 dokumenter, der alle var udtryk for reformer i den katolske kirke. Fornyelserne angik bde liturgien, ordenslivet, kirke- og samfundsopfattelsen. Kirkens opbygning blev mindre hierarkisk, og den skulle styres mere decentralt, fortller professor i katolsk kirkehistorie ved Cambridge Universitet i England, dr. John Pollard.

- Det ndrede den katolske kirkes syn p sig selv. Teoretisk set medfrte Andet Vatikanerkoncil en ny kollegialitet, men i praksis er paven i Rom stadig almgtig, siger John Pollard.

Djvelens vrk

For nogle katolikker har reformerne dog betydet, at de har brudt med den officielle katolske kirke. Traditionalister kaldes de, og iflge de mest konservative af dem, burde den katolske kirke have holdt sig fra reformerne. Professor John Pollard mener, at de kan tlles i titusinder, men der er naturligvis forskel p, hvor meget traditionalisterne tager afstand til Vatikanet.

- De mest traditionalistiske, for eksempel biskoppen Lefebvre, mente, at det andet Vatikanerkoncil var djvelens eller kommunisternes vrk. De mente, at det var en sammensvrgelse, fordi selve kirkens natur blev ndret, forklarer John Pollard.

Den franske rkebiskop Marcel Lefebvre deltog i samrdet men tog afstand fra den nye religionsfrihed og de liturgiske reformer, og han blev i 1976 suspenderet fra den katolske kirke.

Med reformerne rakte den katolske kirke ogs en hnd ud mod andre kirkesamfund og gik bort fra den tidligere brydske lrestning om, at uden for kirken ingen frelse.

- Det Andet Vatikanerkoncil accepterede religionsfriheden, og det skabte fremskridtet med det kumeniske arbejde, det var kumeniens fdsel i den katolske kirke, siger John Pollard.

Forholdet til jder bedres

Liberaliseringen af den katolske kirke skabte ogs grobund for et bedre forhold til det jdiske trossamfund. Liturgien blev ndret, s tekster, der kunne misbruges til antijudaisme, ikke lngere var en del af den katolske messe. Hvngerrige katolikker, der efter en langfredagsprdiken ville betale jderne tilbage for at have slet Jesus ihjel, skulle ikke lngere opildnes af en gudstjeneste, hvor prsten kaldte jderne for gudsmordere.

Var det ikke for Det Andet Vatikanerkoncil, ville staten Israel ikke vre blevet anerkendt af den katolske kirke, som det skete i starten af 1990'erne. S den pavelige udluftning har stadig betydning.

- P vore breddegrader har vi svrt ved at forst modstningen mellem jder og kristne. Men Det Nye Testamentes tekster er gennem tiderne blevet udlagt, s jderne fremstr som de grusomme og som Guds fjender. Det har i rhundreder lavet en sdan ravage, at man nsten ikke kan forestille sig det, siger lektor p afdeling for Systematisk Teologi, Kbenhavns Universitet Peder Nrgaard Hjen.

Da den katolske journalist John Cornwell udgav Hitler's Pope (Hitlers Pave) i 1999, blussede debatten om den katolske kirkes forhold til det jdiske trossamfund op. I bogen rettes der anklage mod pave Pius XII for ikke at have gjort nok for at forhindre nazisternes jdeforflgelser. Debatten om antisemitisme i forhold til Mel Gibsons nye film lgger sig klvandet af polemikken om bogen, mener dr. John Pollard.

grothen@kristeligt-dagblad.dk