Det er Asghar Farhadi, der står bag filmen ”A Hero” (en helt), der blev belønnet ved filmfestivalen i Cannes sidste år. Farhadi er vant til at vinde internationale priser. Han har vundet to Oscar-statuetter for filmene “Nadar og Simon - en separation” og “Sælgeren”.
Det er altså en mand, der kan sit kram og skrue en film sammen, så man kommer lidt dybere ned i menneskelivet. Med den nye film kredser han om virkeligheden bag menneskets motiver for deres handlinger. Er mennesker til at stole på? I hvilken udstrækning har vi altid vores egen dagsorden og tvister virkeligheden, så den passer i vores kram?
For en syndsbevidst lutheraner, hvor udsigten til synd og bedrag altid ligger lige for ens udsyn, må man nærmest klappe i hænderne over Farhadis analyse. Bag godheden og ædelheden er der ikke altid rene motiver. Mennesket er en synder.
Rahim Soltani er en sympatisk mand, der i filmens begyndelse kommer på udgang fra et fængselsophold, hvor han sidder inde, fordi han ikke har betalt sin gæld til sin svoger. Han sidder altså i gældsfængsel, hvilket blev afskaffet i Danmark i 1872, men det eksisterer altså i Iran i dag. Svogeren betragter Rahim som en plattenslager og bedrager.
På sin to-dages udgang prøver han uden held at overtale sin svoger til en økonomisk afdragsordning, der indebærer, at han kan komme ud af fængslet og finde et arbejde og afbetale, hvad han skylder, men svogeren vil have sine penge nu. Han stoler ikke på Rahim.
Rahims kæreste har imidlertid fundet en efterladt taske indeholdende nogle guldmønter. De nærmere omstændigheder får vi ikke at vide. Farhadi siger selv, at han under skrivningen af filmmanuskripter bevidst arbejder med flertydighed og uklarhed. Det skal være som tilværelsen ofte forekommer en, nemlig som et mysterium.
Menneskelivet er ikke en lille let sag, hvor alt er i farver og solskin. De mørke skyer er ofte til forundring, og denne film vil ned i de uklare årsager for at vise os, hvor komplekse vi er i samspillet med hinanden.
Rahim forsøger at sælge mønterne, men guldkursen er faldet, så han kan ikke få den sum, som han skal bruge. Derfor hjælper mønterne ham ikke. Han og kæresten må udtænke en ny plan for at komme ud af fængslet Derfor beslutter de sig til at forsøge at finde ejeren af tasken og tilbagelevere den.
Da det lykkes at finde ejeren og levere tasken tilbage, begynder tingene at udvikle sig. Historien om den hæderlige ”forbryder” fra gældsfængslet, der handler så uselvisk, er jo fantastisk. Af uforklarlige grunde begynder denne fortælling at sprede sig. Selv fængslets ledelse synes, at det er så god en historie, at de kontakter en lokal Tv-station. Det her må fortælles til verden. De vil jo gerne sende det signal, at der gøres noget i fængslet for de indsattes sociale holdning. Se, hvor forbedret man bliver i vores fængsel!
En velgørenhedsorganisation beslutter sig derefter at samle penge ind til denne hæderlige helt. Han skal da ikke sidde i fængsel! Se, hvor gode vi er, at vi samler penge ind.
Det ender selvfølgelig med, at nogle begynder at stille kritiske spørgsmål til hele Rahims historie. Er denne helt virkelig så ren eller er det et plot for at komme ud?
Hele vejen igennem historien opdager vi, at alle har deres egne dagsordener for deres handlinger. Menneskelivet er ikke en lille let sag, hvor alt er i farver og solskin. De mørke skyer er ofte til forundring, og denne film vil ned i de uklare årsager for at vise os, hvor komplekse vi er i samspillet med hinanden. At filmen derved gør én en del forvirret undervejs, må man så finde sig i.