”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Så mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: ’God aften, soldat! Hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!’”
Sådan begynder H.C. Andersens ”Fyrtøjet” fra 1835, og sådan begynder også hovedpersonens rejse fra samfundets bund til samfundets top, fra simpel soldat til velhavende konge. I dag er eventyret om soldaten, heksen, fyrtøjet, det hule træ, guldmønterne, prinsessen og ikke mindst de tre hunde med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetaarn kendt blandt børn og voksne.
Martin Nyborg, som er instruktør på Aalborg Teaters nye opsætning af ”Fyrtøjet” husker også eventyret fra sin egen barndom. Hos ham var det – ud over hundene med de store øjne selvfølgelig – særligt de illoyale venner, der kun vil være soldatens venner, når han har penge at dele ud af, som gjorde indtryk.
”Jeg syntes som barn, at vennerne var så strenge, da de pludselig ikke ville kendes ved ham. Når jeg tænker tilbage på min barndom, så var det også i de år, jeg selv lærte, at den slags falskhed findes. Jeg gik som barn rundt på min villavej med en lille mikrofon og højttaler og sang for folk, hvis de havde lyst til at høre. Dér fandt jeg ud af, at når nogle smilte og grinede, når jeg sang, var det ikke, fordi de syntes, jeg var god, men fordi de syntes, jeg var en tosse. På den måde er ’Fyrtøjet’ også en historie om, at der kan findes noget andet end det første lag, og at der kan findes falskhed bag et smil,” siger Martin Nyborg.
Nu er det så Martin Nyborg selv, der i rollen som instruktør, skal give historien om det magiske fyrtøj videre til nutidens børn, og i hans version er der skruet lidt ekstra op for kærligheden mellem soldaten og prinsessen.
”Den største udfordring med ’Fyrtøjet’ er, at soldaten egentlig bortfører prinsessen og kysser hende om natten, mens hun sover. Vi vil gerne gøre det tydeligt over for børnene, der skal se forestillingen, at han ikke er en stalker eller en kidnapper, så vi har forsøgt at give noget mere karakter til prinsessen,” siger Martin Nyborg og tilføjer, at det ikke er den eneste grund til, at han har leget med prinsessens karakter.
”Der er en generel debat om, hvordan man fortolker prinsesser i dag, fordi de i de her gamle eventyr har en tendens til at være hamrende passive og sidder i et tårn og venter på, at en mand kommer og redder dem. Jeg har lyst til at tilbyde en prinsessekarakter med mere rygrad til de børn, der kommer ind og ser forestillingen,” siger Martin Nyborg.
I Aalborg Teaters version bliver ”Fyrtøjet” på den måde også til en historie om mødet mellem to mennesker, der som udgangspunkt er meget fremmede for hinanden.
Selvom Martin Nyborg ikke er bange for at pille lidt ved H.C. Andersens fortælling, holder han i sin udgave af ”Fyrtøjet” fast i det, han ser som allermest centralt for et H.C. Andersen-eventyr:
”Vi har at gøre med et menneske, som ikke passer som hånd i handske i den verden, han placeres i.”