Jomi overrasker på dansk
Jomi. Lyst. Glorious Records.
★★★★★☆
I Speaker Bite Me og i andre projekter har hun dyrket støjen, det frenetiske. I sine nye, dansksprogede sange bevæger Signe Høirup Wille-Jørgensen sig i to lydspor – blød rock og jazzvibe – med varme hornblæsere og Kresten Osgood som super-rytmisk anker.
Anne Linnet og Joni Mitchell er i bagagen i sange om tidens dilemmaer, gamle og pludselige begærstanker, alt for store valgfriheder, ulideligheder og letheder. ”JaNejMåske” er en samtykkesang, man forstår.
”Himmelskibet” er en fredssøgende rejse, man for alt i verden vil med på. Ja! Så godt at høre et gennemarbejdet album, renset for ligegyldigheder og klicheer. Fortrinlig er Jomi.
John Prine i sit es
John Prine. Fair & Square Oh Boy.
★★★★★☆
”Fair & Square” vandt en Grammy for bedste folk-album i 2005. Her høres en sygdomssvækket Prine, der ikke gider mere vrøvl og skræller ind til benet: historier om outsidere, om ”Safety Joe”, som bærer en sikkerhedssele omkring sit hjerte, om mennesker, der går i kirke, men glemmer al menneskelighed. Humanisten Prine taler med hjertet. Når ekspostbuddet, som døde i 2020, synger, at himlen er blå, så er den blå. Han har set verden (København nævnes i øvrigt i sidste sang), og hans syn smitter af på lytteren. Småvranten lyder han, lidt som hans erklærede fan Bob Dylan.
Nyder man dette album og bagefter hans svanesang ”The Tree of Forgiveness” (2018), har man nøglen til en af de største country- og folkemusikere.
Flakkende anemoner
Efterklang. Windflowers. City Slang.
★★★☆☆☆
Jeg elsker de meget free trommer på ”Mindless Center” og den Daft Punk’ede ”House on a Feather”. Forvandlingskuglen Efterklang får synthesizermelodier til at knopskyde ud af det blå, og det er skønt aldrig at vide, hvordan og om man lander. På ”Windflowers” (anemoner) synger Casper Clausen igen på engelsk, og sangene rummer en rigdom af elementer fra indiepop-kassen med mangesjove påfund. Sjette album flakker dog for meget til at være et overbevisende.
Kunst og svensk hverdag
Jenny Wilson. Mästerverket. Gold Medal Recordings.
★★★★☆☆
På de to album ”Traume” og ”Exorcism” behandlede Jenny Wilson den voldtægt, hun var ude for i 2016. Begge steder skabte hun kunst ud af angst, tristesse og hævnfantasier. ”Mästerverket” handler om livet derefter, tosomhed fylder ikke meget her, trods den fine sang ”Aldrig ensam mer”. Mens det ferme band spiller svensk groove, fortæller Wilson, så vi mærker hendes stille refleksioner, fra almindeligt trummerum til Netflix-kigning. Livet går videre. Sårerne forsvinder aldrig, de opleves bare anderledes. Mellem linjerne fornemmer man en kunstner, der synger om liv og ikke alene om overlevelse via terapikunst.
Cool Hotel Hall
Martin Hall/Thomas Li. Inkubation. Moondrop Records.
★★★★☆☆
Mareridtsagtigt, som hos poeten Dylan Thomas: en rejse gennem hotelvestibuler og korridorer, der leder hen til lejede værelser, en mors klynken og luftige spøgelser. Martin Halls stemme kanter sig skyggeagtigt gennem Thomas Lis elektroniske lydflader, der passer som en bange fod i hotelslippers til udsagn om mørk materie, vilde hunde, voyeurer, et mystisk afdansningsbal og erindringsforskydelser. Altid mange ord hos Hall. Inkubation betyder ”ruge over”, og her er intet instant . Temperaturen er på minus, tiden lang. Typisk Hall. På hans hotel kigges indad, havkig findes ikke.
Tiden med denne samling af tilstande i electronica/spoken word-form, som kun kan høres på dette smukke bokssæt, er givet godt ud.
Natten er ung som Tony
Tony Bennett og Lady Gaga: Love for Sale. Columbia.
★★★★☆☆
Med et ”The night is young” kaster Tony Bennett sig ind i første sang på hans og Lady Gagas andet fælles album. Dét er ikke bare et udsagn, men en livsfilosofi, som er blevet kastet rundt som isterninger i cocktails på dansebarer i Brande og Bali i otte årtier til lyden af Bennetts evigt friske stemme. Ballroom-musik, elegant jazzswing, perler for de danseglade – sådan er det stadig, når han og hans 35-årige sangkollega leverer drømme med navne som ”I Got You Under My Skin” og ”Night and Day”. Stemmen har stadig charme, brus og gåpåmod, selvom han siger, at det nok er sidste gang, han har kastet sig ud i et pladeprojekt.