Der er grund til at glæde sig

Vi kan vælge at tro på lyset eller mørket. På den måde er julen en kamp om følelser, siger sangskriveren Jonas H. Petersen, der sammen med Hymns from Nineveh er aktuel med en smuk juleplade

”Julen er en statustid, der både minder en om, hvad man har, og om, hvad man ikke har. Nogen har nogen, mens andre er alene. Sådan minder julen os både om det fantastiske og forfærdelige i livet. Men der er grund til at fejre, at Jesus kom til verden for at bryde mørket,” siger sangskriveren Jonas H. Petersen. –
”Julen er en statustid, der både minder en om, hvad man har, og om, hvad man ikke har. Nogen har nogen, mens andre er alene. Sådan minder julen os både om det fantastiske og forfærdelige i livet. Men der er grund til at fejre, at Jesus kom til verden for at bryde mørket,” siger sangskriveren Jonas H. Petersen. –. Foto: Dennis Lehmann.

Juletiden peger hele tiden på tiden. Adventstid er ventetid, og enhver bankrådgiver kan skrive under på, at ventetiden langtfra er gratis. Men midt i gaveræset og de røde tal på bankbogen lægger julemåneden også op til en anden slags status, mener den 24-årige sangskriver Jonas H. Petersen, der er forsanger i det populære danske band Hymns from Nineveh.

LÆS OGSÅ: Tro er en muskel, der skal trænes

December får mig altid til at reflektere over den tid, der er gået, og den tid, der kommer. Faktisk synes jeg, at julemåneden er én stor påmindelse om, at tiden går, mens kalenderlys smelter ned, og pakkekalendere tæller op mod juleaften.

Det er ikke alene ved at være jul, det er også ved at være ved slut med 2011 og de stadig kortere dage. Snart går vi mod lysere tider, mens vi træder ind i et nyt år. Det nye kirkeår begynder endda allerede første søndag i advent, hvor man synger Vær velkommen Herrens år, ligesom man gør det nytårsaften. Det er en ny begyndelse, der både rummer håb og uvished, siger Jonas T. Petsersen og roder lidt rundt i sit skæg, inden han tilføjer:

Alting begynder og slutter i december. Og julen er en statustid, der både minder en om, hvad man har, og om, hvad man ikke har. Nogen har nogen, mens andre er alene. Sådan minder julen os både om det fantastiske og forfærdelige i livet. Men der er grund til at fejre, at Jesus kom til verden for at bryde mørket. At han ville have fællesskab med os.

Jonas H. Petersen kan selv se tilbage på et travlt år, hvor han sammen med sit band er brudt igennem mediernes lydmur. Flere anmeldere har udråbt ham til at være en af Danmarks mest lovende sangskrivere nærmest på trods af, at hans eksistentielle tekster er tydeligt inspireret af Bibelen og den danske salmeskat. Men producerne på popkanalen P3 er faldet for hans smukke stemme, der glider graciøst hen over tonerne. Og nu er han sammen med sine bandmedlemmer igen aktuel med jule-cden Endurance in Christmas Time.

Musikbladet Gaffa giver pladen fem store julestjerner for, hvad anmelderen kalder en samling åndeløst smukke nye skud på juletræstammen. Men teksterne handler også om de grimme ting i december, fortæller han selv:

December er fuld af spændinger, og det handler vores plade også om. Jeg tænkte over det så sent som i går, hvor jeg kørte hjem på cyklen klokken fire om eftermiddagen. Der var allerede bælgmørkt og ret trist, men oppe i lejligheden fik det de levende lys til at virke endnu stærkere.

Og sådan er julemåneden på mange måder fuld af kontraster. Mellem lys og mørke, ensomhed og fællesskab, bekymringer og julefred, fed mad og fattigdom, vanvittig materialisme og historien om frelseren, der blev født i en stald uden roomservice. Og hele det kaos er også min virkelighed. Jeg elsker også gaverne og den gode mad, og jeg kan desværre også blive bekymret over, om økonomien nu skal hænge sammen. Nogle dage kan bekymringer næsten slå mig ud.

Den unge sangskriver sukker dybt: Det er irriterende, at jeg kan have det sådan. For jeg synes, at det viser, at min tro er alt for lille. Bekymringer er jo dybest set udtryk for tvivl. Men omvendt er bøn også min bedste medicin mod bekymringer. Det virker, som om Gud tager imod, når man kaster sine bekymringer over på ham. Det er i hvert fald ofte min oplevelse. Men det er en øvelse, jeg må vende tilbage til igen og igen. For der dukker hele tiden nye bekymringer op.

Hvis man skal svinge sig lidt op, kan man sige, at alle de timelige ting ikke burde bekymre en, når man tror på, at man er i Guds hånd. Og jeg føler lidt, at min egen tendens til bekymringer er en form for fabriksfejl.

Det er vel trods alt ret menneskeligt at bekymre sig...

Ja, jeg mener også, at Kierkegaard har sagt, at både den rige og fattige har bekymringer. Men det skriver han i en tekst, der handler om Jesu prædiken om fuglen på himlen og liljen på marken. Og i den prædiken siger Jesus netop, at man ikke bør bekymre sig om mad og klæder, når Gud bespiser fuglen og sørger for liljen på marken.

Hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?, spørger Jesus også, og den sætning bruger jeg faktisk i en af mine tekster på vores debutplade.

Hymns from Ninevehs nye juleplade lægger sig på flere måder i forlængelse af bandets debutplade, der netop handler meget om bekymringer, tvivl og tro, fortæller Jonas H. Petersen:

Julesangene er skabt ud fra en følelse af indre nødvendighed på samme måde som sangene på vores debutplade. Det er egentlig også de samme temaer, der går igen på vores juleplade. For det er de samme grundlæggende bekymringer, man kæmper med ved juletid som resten af året. På den måde har jeg blot brugt julen som en ramme omkring nogle af de eksistentielle tanker, som jeg nærmest tror har fast plads i de fleste mennesker.

Påskens store modsætninger mellem død og liv findes også i december, men nu virker kampen mellem lyset og mørket næsten endnu stærkere. På den måde er julen overvældende, fordi den både minder en om mørket og lyset. Men det skulle gerne være håbet, der står tilbage.

Det handler sangen Colour Bird også om på pladen. Den handler om en mand, der både har mistet evnen til at synge og se, så han får en fugl til at fortælle ham, hvad julen drejer om.

For mig handler det meget om at gribe håbet og holde fast i det. Tanken om Gud, der på en gang er Gud og menneske, er ubegribelig og helt vildt fantastisk, men ikke utrolig. Vi kan tro på det, vi hverken kan fatte eller se. Men vi kan vælge at tro på lyset eller mørket. På den måde er julen en kamp om følelser, ligesom hyrderne på marken først på grebet af frygt, inden de blev fyldt af glæde. Og der er vitterlig grund til glæde i julen.

Hvordan finder du selv julefred?

Gennem bøn og sange. Det virker også beroligende på mig at høre ordene i Juleevangeliet. Men det er noget helt særligt, når familien tager hinanden i hånden og går om juletræet juleaften, mens vi synger de lange julesalmer om alt det, julen burde handle om. Da jeg var barn, syntes jeg, at julesalmerne virkede uendelig gange. Dengang var jeg mere optaget af at studere pakkerne under træet. Men i dag jeg det nærmest omvendt. Jeg synes stadig, at Et barn er født i Betlehem er for lang. Men jeg ville alligevel ønske, at jeg kunne blive i det øjeblik, hvor familien synger sammen om håbet, freden og glæden over, at den almægtige Gud kom til verden som et hjælpeløst barn, siger Jonas H. Petersen og lyser op i et stort smil:

Åh, hvor jeg glæder mig. I virkeligheden er det jo en ret syret tradition at gå rundt om et træ i stuen, men det øjeblik er indbegrebet af julefred for mig. Sommetider føler jeg næsten, at tiden står stille dér omkring juletræet. Og det er en unik oplevelse i december at føle, at tiden står stille, mens julefreden sænker sig.