Der er ikke meget paris over denne parisiske plade

”Paris” er titlen på et nyt album af den amerikanske violinist Hilary Hahn. Men der er ikke meget Byernes By over den nye plade

Der er ikke meget paris over denne parisiske plade

Portræt-cd med fem værker af Timothy Baxter

På en ny cd kan man høre forskellige værker af den engelske komponist Timothy Baxter, der er født 1935 og bosiddende i Danmark.

Der er hele fem værker på skiven. Først får man kantaten ”Respice in me” (med latin tekst fra Salmernes Bog), der har den karismatiske svenske sopran Cecilia Lindwall som en spændende sangsolist, akkompagneret af organist Merethe Lammert Køhl Hansen og strygerensemblet Mutatis, dirigeret af Ulrich Stærk. Efterfølgende bydes der på en godt 20 minutter lang strygekvartet, inden klarinettisten Steve Dummer og pianisten Yoko Ono fortolker det ni minutter lange værk Triptych, der – som betegnelsen antyder – er i tre satser.

Trio-Fantasie bliver spillet af Trio Ismena, hvis medlemmer er Monika Malmquist, violin, Ida Nørholm, cello, og Christine Raft, klaver – og endelig runder Ulrich Stærk den righoldige indspilning af med nogle etuder for klaver. Her er der – som det anføres i de engelsksprogede noter af Birthe Baxter – tale om et ungdomsværk fra 1955. Det kan tilføjes, at Timothy Baxter har revideret et par af værkerne, længe efter at han oprindeligt komponerede dem. Her er i sandhed tale om en komponist, der arbejder omhyggeligt med stoffet.

Kun en duft af Paris

Den amerikanske violinist Hilary Hahn er ude med et nyt album på DGG’s gule label. Det har fået titlen ”Paris”, og coveret viser solisten stående med sit instrument bag et blomsterflor.

Den ”parisiske” cd rummer fire værker. Først det fascinerende ”Poème” af den franske komponist Ernest Chausson (1855-1899), dernæst skivens længste værk, Sergej Prokofjevs (1891-1953) første violinkoncert i D-dur, opus 19, og endelig to serenader af den finske komponist Einojuhani Rautavaara (1928-2016), ganske vist med franske titler: ”Sérénade pour mon amour” og ”Sérénade pour la vie”, men altså i alt blot 17 minutters fransk musik af en samlet spilletid på sparsomme 53 minutter. Man kan måske forsvare lanceringen med, at orkesterspillet bliver varetaget af Orchestre Philharmonique de Radio France, men alligevel: Denne indspilning rummer kun en duft af Byernes By.

Det skal dog medgives, at Hilary Hahn som sædvanligt præsterer uhyre smukt violinspil, men i denne sammenhæng er det til den noget afdæmpede, næsten indadvendte side. Musikken appellerer nok til en smule mere lidenskab, om man nu vil kalde den parisisk eller ej.