Simon Kvamm har meget på hjerte. Derfor involverer han sig i diverse projekter, siger farvel til et succesrigt band for at starte et nyt. I 2017 udforskede han den danske sangskat i den Reumert-vindende forestilling “Lyden af de skuldre vi står på” på Aarhus Teater. I tv-serien “Guru” kommenterede han på den moderne performancekultur, der med engelske floskler og coaching klarer alverdens rod. Og vi husker jo også karakteren Pim de Keysergracht i “Drengene fra Angora”.
Eksistens og komik, ja, for fuldt flor. Hugorms første udspil, ep’en “Folk skal bare holde deres kæft” fra januar 2020, talte dog ikke til mig. Et Kvamm-intermezzo, man let kunne springe over, skrev jeg dengang.
Men forsangeren i det hedengangne band Nephew demonstrerer nu, at der er flere krummer i Hugorm, som begyndte som et fritidsband i det nordjyske surfparadis Cold Hawaii med musikerne Árni Bergmann Jóhannsson og Morten Gorm.
Krummerne ligger både i musik og tekster på det nye album med titlen “Tro, hug og kærlighed”, som er efterfølgeren til debutalbummet “Kom vi flygter” (2020).
Og ja, det har nogle gange været, som om Kvamm løb over stok og sten. Med hjertet halsende efter sig. Den effektsøgende, hårdtpumpede energi var jo netop Nephews adelsmærke. Nephew var et maksimalistisk band.
Plads til ordene
Minimalistisk-asketisk er Simon Kvamm ikke blevet. Synthesizerne er bare stemt anderledes. Og et par fedtlag er skåret væk. Det betyder også mere rum til ordene.
Tre af sangene tager udgangspunkt i forskellige tekster af salmedigteren Iben Krogsdal. Eksempelvis nummeret “Forbryder” om den pludselige oplevelse af fortabelse i en tøjbutiks prøverum:
“Jeg køber ind ved højlys dag og famler efter knuder
men ingen ser det. Alle tror jeg går og ser på ruder
Og byen pumper højt af angst jeg ikke kan bekende
som var det næste prøverum din port til verdens ende”
Og på sangen “Er du der”, lyder det:
“I nat skal jeg opgi' håbet
Og kaste mit håndled på bordet
Og be' dig om at skære det åbent
Og fylde det langsomt med ordet”
Selv skriver Kvamm, at “det er sange om tro og tvivl og den menneskelige eksistens”.
I hvert fald er bægeret ikke, som så ofte tidligere, fyldt helt til randen. Her banker eftertænksomhedens hjerterytmer med. I nummeret “fUGLENE”, som har et suverænt omkvæd, er der god vesterhavsluft og plads og børnekor.
Der er også en fin sang om hævntørst efter en episode til et halbal i Silkeborg. I afslutningsnummeret fastslår Kvamm, at der på hans gravsten skal stå: “Vi ses”.
Ekstra hjerteslag
Som musikalsk værk er det nye Hugorm-album mere helstøbt. Hjertet er ikke forpustet. De slag, som hjertet nogle gange springer over, er med.
Og ifølge videnskaben er ekstra hjerteslag slag, der kommer “for tidligt”, hvilket oftest er helt normalt. De opstår, fordi en eller flere muskelceller starter en “ureglementeret” elektrisk impuls.
Elektrisk som Depeche Mode eller The Prodigy er Hugorm også. Men nu med en forsanger, hvis puls banker anderledes. Muligvis mere som sig selv. I hvert fald har den nysgerrig sjæl formået at lave et rigtig godt album.
Hugorm. Tro, hug og kærlighed. Warner Music Denmark.
