Der er liv efter apokalypsen

ROMAN: Cormac McCarthy vandt Pulitzerprisen 2007 for "Vejen", et højdepunkt i tidens litteratur

Cormac McCarthy: Vejen. Oversat af Jan Hansen.
Cormac McCarthy: Vejen. Oversat af Jan Hansen. . Foto: forsiden.

Vi er i Amerika efter apokalypsen. I selskab med en mand og hans søn. Landskabet er svedent og dystert, der er aske overalt og bidende koldt. Sulten hærger. Far og søn er blandt få overlevende i en ond verden, der synes tømt for mening. Vi ved ikke, hvad der er sket forinden og heller ikke, hvad der skal ske nu. Vi er i et nulpunkt og står midt på vejen.

Velkommen til Cormac McCarthys roman af samme navn, "Vejen". Alene titlen får den Amerika-interesserede til at se road movies og landevejsromantik for det indre blik og drømme om en rastløs tilværelse i selskab med John Steinbeck, Jack Kerouac og hvem der nu ellers har hyldet livet på farten.

Sådan er McCarthys bog ikke. Den er derimod dyster og tung, en gådefuld fabel med stærke sproglige billeder, der jager læserens drømme, efter "Vejen" er til ende. Men rejsetemaet har McCarthy tilfælles med de amerikanske road-forfattere. Den navnløse far og søn i "Vejen" har et mål for deres rejse gennem den amerikanske ødemark, nemlig kysten. Hvad de skal derude er uklart, men bevidstheden om at have et mål er afgørende for dem. Målet holder dem i live.

Undervejs på rejsen er de ved at omkomme flere gange. Med nød og næppe overlever de fjendtlige møder med andre overlevende efter katastrofen. Sultedøden truer også, men far og søn er heldige at finde små maddepoter rundt omkring: Et forrådskammer i et efterladt, nedbrændt hus er som at komme fra Helvede til Paradis.

Det andet, der holder dem i live på rejsen, er faderens bevidsthed om, at sønnens liv er ladet med mening: "Han vidste ikke længere andet end at drengen var hans eneste eksistensberettigelse. Han sagde: Hvis han ikke er Guds ord har Gud aldrig talt" lyder det et sted.

Efterhånden som romanen skrider frem, bliver det tydeligere, hvordan troen holder faren i live i en verden, der synes trøstesløs og tom. Intet ydre i denne dystopiske drejebog antyder, at livet skulle være værd at leve. Men fra livets indre skinner meningen frem og kulminerer i en slutning, hvor forfatteren også beder læseren tro på det usandsynlige. I den grænseløse brutalitet lever, viser det sig, ømheden og viljen til at tage vare på andre mennesker.

Cormac McCarthy hører til blandt USA's store forfattere. "Vejen" er en mesters værk, en bog, der hæver sig langt over det specifikt amerikanske og taler til læsere i hele verden. Den inviterer til at forstå verden i store begreber som godt og ondt, dom og nåde, og kalder på en genlæsning, så snart den er til ende. Det er ingen hemmelighed, at amerikanerne er mestre i overfladisk underholdning, men der er også kunstnere, der går den stik modsatte vej. Cormac McCarthy er en af dem. Slå ind på "Vejen" og følg den til enden. Det er stor litteratur.

Cormac McCarthy: Vejen. Oversat af Jan Hansen. 260 sider. 279 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

bach@kristeligt-dagblad.dk