Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Der er meget at lære af historien om Jugoslaviens sammenbrud

5 stjerner
”Landets sammenbrud er en vigtig formaning om, hvordan vi som samfund kan bevæge os ud i had, krig og ødelæggelse, hvis vi tillader politikere at udnytte nationalisme og den ’brandfarlige historie’,” skriver forfatteren i bogen om Jugoslaviens sammenbrud. Billedet fra krigen er taget i Pristina, Kosovo, i 1999. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

”Vi troede ikke, det kunne ske her” er et stykke unik historiefortælling om en grufuld periode i nyere europæisk historie, hvor hverken bødlernes eller ofrenes vidnesbyrd bør glemmes

Kan vi lære af historien? Ja, selvfølgelig kan vi det, hvis vi vil. Og der er meget at lære af historien om Jugoslaviens sammenbrud og de krige, der fulgte efter opløsningen. Vi kan især lære, hvor nemt det er for demagogiske politikere at tale had og modsætninger frem mellem selv fredsommelige mennesker, og hvor sårbare vores samfund er, hvis vi tager stabilitet for givet.

”Landets sammenbrud er en vigtig formaning om, hvordan vi som samfund kan bevæge os ud i had, krig og ødelæggelse, hvis vi tillader politikere at udnytte nationalisme og den ’brandfarlige historie’.” (citat fra bogen).

Dette er langtfra den første bog om Jugoslaviens sammenbrud på dansk, men det er den første bog, der fortæller historien blandt andet gennem de anklagede og ofre, der har vidnet ved det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, ICTY – og som kortlægger historien gennem de mange afhøringer, som domstolen har foretaget. På den måde får vi ikke kun de politiske processer, de militære strategier, de interne magtkampe mellem kyniske politikere, brutale militærfolk og selvbestaltede militsledere, men vi får også beretningen om, hvordan det blev oplevet af ofrene, hvad der skete og hvordan – direkte fra øjenvidnerne.

Bogen indledes med et historisk afsnit om Jugoslavien fra 1945 frem til Titos død, hvor den manglende arvefølge betød, at kimen til opløsningen af den multikulturelle kommunistiske stat blev lagt.

Hvad skulle der komme efter Tito? Herefter gennemgår Axboe opløsningen af landet og derefter krigene – trin, for trin, først i Slovenien og Kroatien, og siden rykkede krigen til Bosnien-Herzegovina for at ende i Kosovo i 1999. Det er en tæt og kompliceret historie, som kræver koncentration af sin læser – der er uendelig mange aktører og lokaliteter – men gennem vidnernes udsagn bliver hele historien uhyggeligt nærværende.

På den måde bliver ICTY’s tusindvis af timers afhøringer og vidneudsagn pludselig til levende historiefortælling.

Et eksempel: Et af de første steder, hvor den etniske udrensning fandt sted, da krigen i Bosnien brød ud i 1992, var i byen Visegrad ved floden Drina. Her viste bosnisk-serbiske paramilitære krigere deres uhæmmede brutalitet. De forvandlede byen og den smukke floddal til et center for barbari, og Drinas grønne vand blev farvet rødt af de mange lig, der blev kastet i floden. Flere mordbrande i huse – hvor store grupper både voksne og børn blev spærret inde – fik siden ICTY’s dommere til at skrive: ”I den alt for lange historie om menneskets umenneskelighed mod andre mennesker må brandene (…) rangere højt.”

Her har vi ud over øjenvidnernes udsagn også afhøringer af to fætre, som er et par af de ansvarlige for myrderierne, med mange mænd, kvinder og børns liv på deres samvittighed. I øvrigt kendte de to fætre flere af deres ofre, de havde gået i skole sammen. Resultatet i Visegrad: I 1991 var to tredjedele af byens indbyggere muslimer, i 1997 var der under én procent tilbage. Den ene fætter er siden ved krigsforbryderdomstolen blevet idømt livsvarigt fængsel, den anden 27 år for sine gerninger.

Axboe Nielsens bog udgør et vigtigt vidnesbyrd om en region i Europa, hvor der fortsat er så store skel mellem de etniske grupper, at for eksempel bosniske, kroatiske og serbiske børn ikke undervises efter de samme historiebøger, men efter hver etnisk/religiøs gruppes egen fortælling. Etnisk udrensning var krigens mål, og den grumme konklusion i dag er, at det blev også i store træk resultatet. Flere af landene venter fortsat på bedre tider – kun to er i dag medlemmer af EU: Kroatien og Slovenien.

Bogens forfatter er historiker og en internationalt anerkendt balkanekspert og har beskæftiget sig med Jugoslavien i over 20 år. Han har derudover også arbejdet ved ICTY som analytiker i anklagemyndigheden og siden som ekspertvidne ved efterfølgende retssager ved domstolen. Han er dybt funderet i sit stof, og det ser man også på mængden af noter. Ud over dokumenter fra ICTY er der omfattende henvisninger til øvrige kilder. Men selvom det er en historisk bog, baseret på grundig akademisk forskning, skriver Axboe i et tilgængeligt sprog og tillader sig også personlige iagttagelser indimellem, som gør bogen levende og nærværende.

Det er et stykke unik historie-fortælling om en grufuld periode i nyere europæisk historie, hvor hverken bødlernes eller ofrenes vidnesbyrd bør glemmes. For der er meget at lære her.

Gæsteanmelder Anne Haubek er er journalist, mangeårig redaktør af ”Europa lige nu” i på P1 og medstifter af SCOOP, et netværk for undersøgende journalistik på Balkan.