1. Få overblik over, hvor kulturlivet bløder
Under coronapandemien lå teatre, biografer og spillesteder øde hen. Der blev givet økonomisk hjælp fra staten til både kunstnere og kulturinstitutioner, men mange kæmper stadig for at holde næsen oven vande, siger Louise Ejgod Hansen, der er lektor i kulturpolitik ved Aarhus Universitet.
Hun mener derfor, at kulturministeren hurtigst muligt bør skaffe sig et overblik over, hvor slemt det står til.
"Det er, som om man har mistet blikket for, at der stadig er en dyb krise. Det handler især om nye publikumsvaner. Kulturlivet er presset af, at det helt faste kernepublikum ikke er vendt tilbage i særlig høj grad. Oveni kommer så energikrisen," siger hun.
Dyre energiregninger har i denne uge blandt andet betydet, at Museum Sønderjylland har måttet fyre medarbejdere og lukke museer.
"Det er lidt svært at tro på, vi bare kan vende tilbage og få det samme for pengene, som vi fik før coronaen. Der er behov for at få et vidensgrundlag, så den hjælp, man beslutter sig for, ikke bare bliver nødhjælp," siger Louise Ejgod Hansen.
Også Trine Bang, direktør for Kulturmødet på Mors peger på, at der er behov for at tage det alvorligt, at både coronaen og energikrisen kommer til at få betydning for kulturen.
"Inflationen gør det bare noget sværere at få købt billetter til de kulturoplevelser, man normalt ville prioritere," siger hun.
2. Revidér museumsloven
En opgave, der bliver svær at komme udenom, er en revision af den lov, efter hvilken museerne tildeles statsstøtte, siger Louise Ejgod Hansen.
”Det er en opgave, der har været der længe, men det er også en hvepserede at stikke hånden ned i.”
Problemet består, ifølge lektoren, i nogle nedarvede ubalancer i, hvordan den økonomiske støtte til museerne er fordelt. Ubalancerne stammer helt tilbage fra kommunalreformen i 2007, hvor amterne overgik til staten – og nogle museer fik altså dengang tilskud fra amterne, mens andre blev drevet kommunalt eller selvstændigt.
”Det er en svær opgave, for det kommer til at betyde, at man kommer til at tage noget fra nogen. Det er i det hele taget det sværeste på kulturområdet. Men jeg tænker faktisk, det er vigtigt. Til kulturministeren vil jeg sige: Få det gennemført eller læg den død. For som det er nu, er museerne i et underligt limbo, hvor de ikke ved, om der er ændringer i sigte. Det skaber en nervøsitet og en intern seen skævt til hinanden i museumslandskabet.”
3. Vær synlig!
Regeringens første kulturminister, Joy Mogensen (S) fik hug for ikke at være synlig nok. Siden kom Ane Halsboe-Jørgensen (S) til og gjorde sit til at stille alle kulturelle brancher tilfredse.
Men det at være en synlig kulturminister bør ikke kun handle om at sørge for, at kulturlivet føler sig set, siger Trine Bang, der er direktør for Kulturmødet på Mors.
"En af de største opgaver på tværs af brancher er at få talt kunst og kultur ind på andre ministerområder og helt ind i velfærdsstatens maskinrum," siger hun.
"Vi går en tid i møde, hvor der skal træffes nogle svære valg, især i forhold til sådan noget som bæredygtighed eller sundhed. Der er masser af forskning, der peger på, at kunsten og kulturen har en kæmpe rolle at spille. Vi taler så meget om, at kulturen skal 'tales op', men det handler egentlig mere om at få talt den ind, ind hvor vi kommer med ved bordet, når de centrale beslutninger for samfundet skal tages. Der har vi brug for, at kulturministeren ikke bare er synlig indadtil, men kommer med noget power og bruger den udadtil."
Også Louise Ejgod Hansen mener, der er en pointe i, at kulturministeren træder et skridt frem.
"Man skal ikke provokere bare for at provokere, men jeg synes, der er brug for en kulturminister, der tør noget. Problemet er, at den post relativt tit besættes af én, der kommer fra et helt andet område. Det tager tid at lære området at kende, og når man så er nået dertil som minister, hvor man faktisk har nogle visioner, ja, så er det tid til at skifte minister eller regering."
4. Hjælp filmmiljøet
Hvis Folketinget sammensættes på en ny måde efter valget, er det sandsynligt, at kulturministeren må vende blikket mod filmbranchen.
Her er der nemlig flere løse ender, lyder det fra Lasse Marker, der er direktør i konsulentbureauet Why Consulting, der rådgiver kulturlivet om strategisk kommunikation. Han nævner først det såkaldte kulturbidrag, der efter planen træder i kraft 1. januar 2023. Kulturbidraget er en skat, streamingtjenesterne skal betale i Danmark, som er tænkt til at skabe mere lige vilkår blandt producenter af film og serier. Branchen frygter, at bliver det en blå regering, vil den skat blive rullet tilbage, siger han.
Herudover kan det blive aktuelt at kigge på uddannelsen i production design, der blev nedlagt i 2016 som følge af besparelser på Det Kongelige Akademi. Siden 2021 er der derfor ikke blevet uddannet nye production designere, der skaber visuelle effekter til film i Danmark, selvom det er en funktion, som er ganske uundværlig i produktionen af nye film.
”Man går en periode på syv-otte år i møde, hvor der ikke vil blive uddannet nye production designere, og det er et alvorligt problem, hvis den danske filmbranche skal holde sit høje niveau,” siger Lasse Marker.
Endelig er der rettighedskonflikten mellem de internationale streamingtjenester og de danske producenter, som de seneste mange måneder har ført til et produktionsstop i dansk film. Ind til videre har politikerne henvist til, at det er arbejdsmarkedets parter, der strides. Men hvis konflikten trækker i langdrag, kan det ikke afvises, at der alligevel kommer en politisk indblanding, vurderer Lasse Marker.
5. Gør det nemmere at være frivillig
"Frivilligdanmark er presset", lød det i sidste uge i et opråb til kulturministeren fra en række frivillige foreninger i hele landet i mediet Kulturmonitor.
Problemet er, at de frivillige oplever en lang række bureaukratiske benspænd, der sluger størstedelen af kræfterne i foreningsarbejdet. Opråbet kommer sideløbende med en undersøgelse fra Kulturministeriet, der viser, at halvdelen af alle frivillige foreninger oplever problemer med bureaukrati. Det er især foreningskonti, tilskudsansøgninger og persondatabeskyttelse, der volder besvær.
Morten Hatorp, der er kultur- og fritidschef i Lolland Kommune, appellerer også til en løsning på de mange benspænd.
”Regelforenkling er helt klart en opgave, der venter. Vi hører fra de frivillige foreninger, at de er pressede af højere krav til administration, beskyttelse af persondata og lignende,” siger han.
I Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, frygter formand Toke Halskov Kristensen, at bureaukratiseringen helt vil dræbe foreningslivet, som ellers er en grundpille i samfundet:
”Fundamentet, for at vi kan få løst samfundets andre problemer, er, at vi holder hånden under et rigt kultur- og foreningsliv,” udtalte han i sidste uge til Kristeligt Dagblad.
Den nuværende kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), har i sommer iværksat en kortlægning af de udfordringer, de frivillige møder. Uanset, om der kommer en ny minister i hendes stol eller ej, er der altså en opgave at følge til dørs.