Der er noget på spil i den moderne veninderelation

Inspireret af både magasiner og barndommens venindebøger præsenterer journalist Karen Dich læseren for veninderelation anno 2021 gennem en række essays og 10 interviews med kendte danske kvinder

Længe var "Venindebogen" arbejdstitlen på Karen Dichs bogprojekt. Hun var inspireret af de bøger, man havde som pige i 1990’erne, hvor man skrev og besvarede spørgsmål hos hinanden. Til sidst landede valget på "Livslang ærlighed."
Længe var "Venindebogen" arbejdstitlen på Karen Dichs bogprojekt. Hun var inspireret af de bøger, man havde som pige i 1990’erne, hvor man skrev og besvarede spørgsmål hos hinanden. Til sidst landede valget på "Livslang ærlighed.". Foto: Stine Tidsvilde.

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

Jeg har beskæftiget mig med veninder i litteraturen i lang tid. Min interesse opstod nok, da jeg som så mange andre læste ”Swing Time” af Zadie Smith og Napoli-kvartetten af Elena Ferrante, hvor der var nogle ting, som gik igen. Der var et eller andet på spil i de her veninderelationer. Jeg søgte om at få lov til at skrive ph.d.-afhandling om emnet, hvortil jeg lavede en del research. Og så skrev jeg et essay i Politiken for halvandet år siden om venindeskabet som figur i den moderne litteratur med nogle overvejelser om, hvorfor det pludselig fyldte så meget. Efter essayet i Politiken blev jeg kontaktet af People’sPress, som foreslog, at jeg kunne skrive en bog om det. Og det syntes jeg, lød som en vidunderlig idé.

På hvilken måde er bogen blevet anderledes end den, som du forestillede dig at skrive?

Jeg kom med min akademiske baggrund og en fortid med essay-genren og ville skrive bogen i et meget klassisk format. Som en slavisk gennemgang af forskellige temaer, hvor jeg selv agerede ekspert og skulle holde læseren i hånden og præsentere en masse forskellige pointer. Jeg var begyndt at skrive i det format, men det blev en anelse kedeligt.

Derfor besluttede vi senere, at jeg skulle sættes fri af den struktur og gøre noget andet. Og det blev så til denne mere mosaikagtige model, hvor en masse små bider bliver præsenteret, som læseren så selv kan kæde sammen. Det nye format har gjort læseoplevelsen langt mere fri. Man behøver ikke læse bogen fra ende til anden. Man kan springe ind i teksten, hvor man har lyst, og nøjes med at læse dét, som man synes, er spændende.

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

I forhold til formen er jeg nok mest af alt blevet inspireret af magasiner. Det endelige format med de kortere tekster, der kan læses i hvilken som helst rækkefølge, er i virkeligheden ikke specielt bogagtigt. Derfor har vi også arbejdet meget med det visuelle og det æstetiske. Fotos og papirvalg og den slags, som jo netop fylder meget, når man laver magasiner.

I lang tid havde jeg også ”Venindebogen” som arbejdstitel. Jeg var inspireret af de bøger, man havde som pige i 1990’erne, hvor man skrev og besvarede spørgsmål hos hinanden. Den inspiration er også overlevet i det endelige produkt, hvor jeg har stillet de samme 10 spørgsmål til en masse kvinder. Men det er selvfølgelig nogle radikalt anderledes spørgsmål end yndlingsfarve og yndlingsdyr, som vi kommer ind på.

I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.