I gamle dage var der i Skovlunde – forstaden nordvest for København – en flyveplads, hvorfra man i en lille maskine kunne komme hurtigt til Anholt. Det benyttede min familie og jeg os af, da vi for 47 år siden skulle på sommerferie. Når jeg stadig husker turen, er det, fordi den var så turbulent, at vores et-årige søn skreg af rædsel hele vejen over Nordvestsjælland og Kattegat. Siden er han blevet mere modig.
Så Skovlunde har jeg ikke glemt, og i dag er der virkelig noget at komme efter. I den smukke moderne kirke, der ligger bekvemt lige ved S-togsstationen, kan man glæde sig over den anerkendte og ofte prisbelønnede kunstmaler Erik Hagens’ udsmykning, der nu er under færdiggørelse. Den består af trefløjede højtidsskabe, der ligesom altertavlerne fra 1500-tallet i Roskilde Domkirke og Slesvig Domkirke kan åbnes og lukkes. Det sker efter kirkeårets rytme ved advent, jul, helligtrekonger (fastelavn), påske og pinse samt i trinitatistiden efter pinse til sidste søndag før advent.
Det særlige ved billederne i Skovlunde Kirke er, at de viser scener fra vores egen tidsalder, herunder fra et pulserende dansk hverdagsliv, der sættes ind i en bibelsk sammenhæng.
For eksempel bliver Jesus født i en viadukt under en tungt trafikeret motorvej. Også Skovlunde og det københavnske forstadsmiljø bliver afbildet.
Lad mig beskrive påskeskabet. Når det er lukket, ser man på baggrund af en grå collage af billeder af gamle bibeler Skovlundes fire præster.
Denne collage omkranser to glaslåger med en mand og en kvinde i profil, der som et billede på sammenhold ser hinanden i øjnene. Når skabet åbnes, ser man i midten et nadverbillede, hvor Jesu plads i midten – som på Leonardo da Vincis maleri ”Den sidste nadver” – er overtaget af den franske præst Abbé Pierre. Det var ham, der i 1949 i Paris oprettede klunsersamfundet Emmaus og viede sit liv til at hjælpe fattige og boligløse.
Blandt de seks personer til venstre på billedet finder man frihedskæmperen Kim Malthe Bruun (hvis bog med breve jeg fik som konfirmationsgave) og Nelson Mandela, og blandt dem til højre Martin Luther King (altså ham fra Amerika!), den tyske teolog og frihedskæmper Dietrich Bonhoefer og maleren Vincent van Gogh, der med den ydmyge holdning, han udtrykte i sine billeder, anses for et beundringsværdigt menneske.
I sine billedværker styrer Erik Hagens derfor bevidst uden om traditionelle kristne symboler som kors, glorie og englevinger. Det gør for ham at se malerierne for indforståede.
Det er heller ikke stille, kontemplative billeder, han maler, men typisk billeder med mange detaljer (som for eksempel Brueghels) af pulserende dansk hverdagsliv. Og i overensstemmelse med Folkekirkens Nødhjælps logo tror han på et liv før døden.
Skovlunde er Erik Hagens’ første kirkeudsmykning. Men det religiøse stof har han tidligere arbejdet med, og i skolesammenhæng bruges hans ”EsbjergEvangeliet” – et 40 meter langt vægmaleri afsluttet i 2005 – til formidling af kristendommen.
I en artikel fra 2013 i Kristeligt Dagblad af Jørgen Steens om Erik Hagens’ påtænkte låger til årets højtider i Skovlunde Kirke kunne man læse, at Erik Hagens en dag var faldet i snak med en nabo, der havde svært ved at forklare, hvorfor vi fejrer pinse, og hvad det var, der skete i påsken.
De spørgsmål er der garanteret mange, der er ude at stand til at svare på, og det ansporede ham til at fortsætte med at formidle kristendommen, som han selv opfatter den.
Folk i Skovlunde har grund til at være stolte af den kirkeudsmykning, der nu nærmer sig sin afslutning. Så hvis De har mulighed for det, kan jeg varmt anbefale, at De begiver dem derud og overværer åbningen af det trefløjsskab, der handler om pinsen. Ved samme lejlighed har De mulighed for at bese billederne på forsiden af alle de lukkede skabe.
Erik Hagens’ tilgang til bibelstoffet – næsten udelukkende Det Nye Testamente – er helt hans egen og giver masser af stof til eftertanke. Døm selv.