Prøv avisen
Bog

Blendstrup: Der skal også være plads til det ufleksible menneske

5 stjerner
Jens Blendstrup rammer med ”Slagter-koner og bagerenker” tidens vel nok mest centrale spørgsmål. Foto: Polfoto

Jens Blendstrup har med ”Slagter-koner og bagerenker” skrevet en stærk og underspillet roman om arbejdsløshed og selvdestruktion

Elmontør Jørgen Usse Gravesen har det ikke nemt. Han er 52 år gammel, da han mister sit job gennem 22 år i Due-El. Han har ikke selv opsøgt opkvalificering og netop derfor er det vanskeligt for ham at finde et nyt job. Jørgen, som er hovedperson i Jens Blendstrups nye burleske roman ”Slagterkoner og bagerenker”, har svært ved at forstå sin situation. Han har jo været glad for sit arbejde og knoklet løs hver dag. Jørgen bliver imidlertid erstattet af et hold polske arbejdere, der ikke kan matche ham fagligt, men til gengæld er langt mere nøjsomme, når det kommer til løn.

Det kan måske lyde lidt kedeligt med en roman på mere end 400 sider om en fyret elmontør, men det er på sin egen blendstrupske måde gribende og foruroligende læsning. Det er en stærk og underspillet tragedie om arbejdsløshed og selvdestruktion.

Ingen mennesker bryder sig om at blive fyret. Det er naturligvis også ubehageligt for Jørgen, men i første omgang formår han at håndtere det fornuftigt. Han er godt gift med skønne Anita, som bakker op om ham. Han går regelmæssigt til møder i sin lokale afdeling af El-Forbundet og skriver ansøgninger.

Alligevel er alt ikke som det skal være. For Jørgen er en lidt skæv type. Det fornemmer man hurtigt. Ingen dansk forfatter kan nemlig som Blendstrup skildre de skæve eksistenser med et hjertevarmt strejf af humor. Man så det i udpræget grad i hans autofiktive mesterværk om sin opvækst i Risskov, ”Gud taler ud” (2004), hvor hans far kom under kærlig ironisk behandling. Det er den samme skønne burleske tone, som kendetegner Blendstrups originale skildring af Jørgen.

Jørgen kan godt lide at hygge sig og drømme om egen storhed og indbydende kvindekroppe. Bevares, han er ikke bange for at arbejde og gør da også en del ved deres hus, men han keder sig derhjemme og kører derfor ud på ture. Han har aldrig haft de store behov, men nu hvor han ikke længere skal på arbejde tidligt om morgenen, tager han en dag på opdagelse i Bilka og træder for alvor i karakter som forbruger. Han kan godt lide Bilka. Eller rettere han er som fagperson imponeret af deres professionelle lyssætning og bliver stimuleret til et indkøb af de store. Han nøjes ikke med lidt lækkert til aftensmaden, men bliver fascineret af en ung kvinde, som demonstrerer et løbebånd. Så er han solgt og løbebåndet bliver købt dyrt ind og sat op derhjemme. Det bliver naturligvis koblet op på et mindre lysshow.

Begivenheden er karakteristisk for Jørgen. Det eneste, han egentlig har styr på, er ledninger. På det felt er han til gengæld også suveræn; og det har han kunnet overleve på frem til sin fyring. Desværre har han mindre godt styr på økonomi, relationer til andre mennesker og ikke mindst sit alkoholindtag. Samtidig er hans intellektuelle overskud beskedent for nu at sige det pænt. Romanen udvikler sig derfor til et portræt af et flittigt, lidt aparte menneske, der langsomt går i opløsning i takt med, at dagpengeperioden rinder ud og presset på ham øges fra alle sider. De barske omstændigheder forvandler Jørgen til en alkoholiseret slagsbror eller mere direkte udtrykt en taber. Når man som læser alligevel fatter sympati for den ellers dybt ubehagelige mand, er det, fordi Blendstrup med sin vidunderligt fabulerende stil tilbyder os en gakket, men indfølt og nuanceret skildring.

Blendstrups roman rammer tidens vel nok mest centrale spørgsmål. Hvad enten man er læge, elmontør eller gymnasielærer, bliver man ramt af kravet om konstant udvikling, men Jørgen Usse Gravesen er et ufleksibelt menneske. Han ønsker ikke at tilpasse sig forandringerne og formår det heller ikke. Derfor synker han dybt ned i dyndet. Lyt blot til hans reaktion på nyhedsstrømmen:

”Jørgen ser fjernsyn. Flygtningekatastrofen vokser. Europas spand er hullet. Jørgens blodtryk er voldsomt. Speakeren lader, som om der er tale om en humanitær katastrofe. Han gør sin stemme myndig-blid og siger, at det er syrere, der flygter, men Jørgen ved bedre. Det er naturligvis polakker. Med krigstraumemasker på.”