Uffe Østergaard: Der er behov for mere smagsdommeri i kulturlivet

Professor Uffe Østergaard mener ikke, bibliotekerne skal købe flere krimier, bare fordi de er populære. Selv holder han mest af historiske bøger

”Jeg må indrømme, at jeg ikke er nogen dyb fan af installationskunst. Jeg skal have det forklaret, og selv da siger det mig ikke noget,” siger professor Uffe Østergaard.
”Jeg må indrømme, at jeg ikke er nogen dyb fan af installationskunst. Jeg skal have det forklaret, og selv da siger det mig ikke noget,” siger professor Uffe Østergaard. . Foto: Torben Huss/Scanpix.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Det er den amerikanske journalist Michael Dobbs’ bog ”Sovjetunionens fald”. Det er en journalistisk beretning om, hvad der skete op til Sovjetunionens fald. Han begynder i Afghanistan i 1979 og beretter så om opstanden i Polen i 1980, og så ruller han frem land for land og sted for sted. Det er en meget spændende bog.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Der er to bøger, som jeg er meget inspireret af. Den ene er ”Åh Europa” af den tyske intellektuelle Hans Magnus Enzensberger, som udkom i 1987. Den anden er den italienske intellektuelle Claudio Magris’ bog ”Donau”.

De to bøger kombinerer rejsebeskrivelser med egne oplevelser og masser af historie og aktuel reportage. De har inspireret mig meget, så jeg i mine egne bøger forsøger at blande forskellige genrer.

I gamle dage, når jeg kom hjem fra ferier, drillede mine kolleger mig med, at arkiverne nok havde fået højfjeldssol. Og selvfølgelig har jeg også brugt tid på arkiver, men en rigtig god måde at studere et samfund på er jo ved at sidde på et torv med en kop kaffe og studere folkelivet.

Hvad vi du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Jeg vil gerne anbefale, at man læser den store Lutherbog, der er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag, ”Martin Luther – rebel i en opbrudstid”, af Heinz Schilling som opvarmning til Lutherjubilæet i 2017. Den kan jeg varmt anbefale.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Da jeg var helt ung, boede vi i Tønder, og jeg fandt ud af, man kunne tage sin cykel og køre over grænsen til Nolde- museet i Seebüll. Dengang i begyndelsen af 1960’erne var museet ikke nær så stort og kendt, som det er i dag.

Siden læste jeg Siegfried Lenz’ roman ”Tysktime”, der er bygget over Emil Noldes liv. Nolde havde sympati for nazismen, men alligevel erklærede nazisterne hans kunst for ”entartet”. Sammenstødet mellem marsklandet og Noldes enormt ekspressionistiske farver gjorde et utroligt stort indtryk på mig og blev ved med at overraske mig. Det overraskede mig også, at der fandtes så meget kultur i området.

Hvilken koncert har du senest været til?

Jeg er hele tiden og igen og igen til koncert i radioen på P2. Jeg kan for eksempel rigtig godt lide at høre opera. Jeg kommer stort set aldrig til koncerter og operaer andre steder end i radioen.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Kulturlivet er ret velfinansieret i Danmark, men jeg vil gerne anbefale, at man bliver mere konservativ i den måde, pengene bruges på, og at der kommer mere smagsdommeri og ikke mindre. For eksempel skal biblioteker ikke købe syv eksemplarer af en ny kriminalroman, selvom der er mange, der gerne vil låne den. Folk kan selv betale for deres kriminalromaner. Kulturinstitutionerne skal tage mod til sig og sige, at der er stor kultur og mindre stor kultur.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Jeg må indrømme, at jeg ikke er nogen dyb fan af installationskunst. Jeg skal have det forklaret, og selv da siger det mig ikke noget.