Prøv avisen
Interview

Tidligere tv-værter: Bøger er en sjov dør ind til venskaber

Lise Rønne og Mikkel Fønsskov var kolleger på ”Aftenshowet” på DR, men efter at de begyndte at tale om bøger i pauserne, skete der noget. Nu har de begge fået arbejde i bogbranchen. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

De tidligere tv-værter Mikkel Fønsskov og Lise Rønne begyndte at tale om danske litteraturklassikere i pauser på DR’s ”Aftenshowet”. Nu arbejder de med litteraturformidling og kan dårligt forestille sig tilværelsen uden bøger

”Tak for lån, jeg har ikke læst den,” smågriner Lise Rønne og giver Mikkel Fønsskov en lille gul bog tilbage. Det er ”Tatarernes ørken” af den italienske forfatter Dino Buzzati. På cafébordet foran dem ligger i forvejen flere bøger, som de to har medbragt. Dino kommer oven i bunken.

”Der var hele tiden andre bøger foran i køen,” siger Lise Rønne til Mikkel Fønsskov som forklaring på den ulæste bog.

Og så fortsætter de to tidligere kolleger med at snakke om stort og småt. De har været vant til at tale ugentligt, men i dag er det en måned siden, de sidst sås. Først stoppede Mikkel Fønsskov som tv-vært på ”Aftenshowet”, og så stoppede Lise Rønne, men nu er de igen blevet en slags kolleger. De har nemlig begge fået arbejde i bogbranchen, hvor de skal formidle deres kærlighed til bøger. 36-årige Mikkel Fønsskov hos forlaget Gyldendal og 41-årige Lise Rønne hos internetboghandleren Saxo.

”Mit liv er strikket sådan sammen, at jeg kun beskæftiger mig med bøger. Lige nu er det det bedste af alle verdener,” siger journalistuddannede Lise Rønne, der har lavet tv i 20 år.

Mikkel Fønsskov, der også er uddannet journalist og har lavet tv i 10 år, tilføjer:

”Ja, jeg har næsten så travlt med at læse ny litteratur på Gyldendal, at jeg ikke har tid til at læse privat.”

For to år siden var der ingen af de to, der havde forestillet sig, at de begge ville ende med bogjob. Dengang havde de deres daglige gang i DR-byen, og de tænkte, at det var i tv-branchen, at de hørte til. Men det ændrede sig.

Det hele begyndte med ”Kongens fald” af Johannes V. Jensen. For på en helt normal arbejdsdag for halvandet år siden kom Lise Rønne ind ad døren med tankerne fulde af romanen fra 1901.

”Jeg fortalte Mikkel, at jeg syntes, det var en vild læseoplevelse. For den var svær, men fantastisk, når man kom ind i den. Den greb han, og på næste vagt kom han snigende med endnu en klassiker,” fortæller Lise Rønne.

Det var Martin A. Hansens ”Løgneren” fra 1950, og Lise Rønne husker, at hun følte sig forpligtet til at læse den. Det blev hun glad for.

Hun blev så grebet, at hun bad Mikkel Fønsskov komme med 10 klassikere til. Og så begyndte hun at læse uafbrudt.

Når de kom på arbejde, rykkede de kontorstolene tæt sammen og brugte den første halve time på lige at vende ”bogverdenen”, som Mikkel Fønsskov siger og tilføjer:

”Så talte vi om det, vi i virkeligheden gerne ville tale om. Og det gik op for os begge, hvor aktuelle mange af temaerne i klassikerne er. I ’Kongens fald’ er det en konge, der sejler ud, fortryder og vil tilbage. De samme slags dilemmaer, om hvilken vej man skal gå, står mange stadig over for i dag.”

Ofte var der noget, Lise Rønne ville spørge Mikkel Fønsskov om.

”Han kunne perspektivere bøgerne. Så når vi talte litteratur, var det i virkeligheden Mikkel, der talte litteratur til mig. Mikkel var min fødselshjælper ind i troen på, at jeg godt kunne tale om litteratur,” siger hun.

Og i den forbindelse opstod hendes Instagram-konto ”Bookielise”, hvor hun skriver om og anbefaler bøger.

Mikkel Fønsskov kan huske, hvordan Lise Rønne havde det, inden hun skulle lægge sit første opslag på Instagram:

”Du var meget sådan: ’Det er så angstprovokerende at lægge et billede op og skulle skrive om bøger.’”

Lise Rønne nikker og fortæller:

”Det var afsindigt grænseoverskridende. Jeg bevægede mig ind på et område, hvor rigtigt mange mennesker lyder meget kloge, og hvor jeg frygtede at falde igennem. Men man skal jo ikke lyde eller læse som andre – man skal finde sin egen stemme,” siger hun, hvortil Mikkel Fønsskov tilføjer:

”Det er jo lige præcis det, du har gjort. Jeg kender dig jo. Og dine opdatereringer er ligesom at høre dig tale. Helt nede på jorden.”

Fire måneder efter, at Lise Rønne var kommet på arbejde eksalteret over ”Kongens fald”, begyndte både hun og Mikkel Fønsskov at studere litteratur. Lise Rønne på Åbent Universitet under Københavns Universitet og Mikkel Fønsskov på Syddansk Universitet.

”Mikkel, du var den første, jeg sagde det til – da jeg en aften tænkte: ’Jeg kan jo begynde at læse litteratur.’ Så hev jeg fat i dig, da du kom ind ad døren.”

”Ja, og så begyndte vi samtidig at læse,” siger Mikkel Fønsskov.

”Ja, men det var mig, der fik idéen først,” griner Lise Rønne.

Mikkel Fønsskov nikker og hiver så fat i sin medbragte bog. Den er tyk. 726 sider.

”Det burde være ’De dødes rige’, som Henrik Pontoppidan var kendt for,” siger Mikkel Fønsskov og prikker på bogen, og så tilføjer han hurtigtsnakkende: ”Den er fantastisk skrevet og siger meget om vores tid. Der er for eksempel en grosserer i bogen, der praktiserer noget, der hedder ’det wellerske system’, hvor denne grosserer går meget op i at strække sig på bestemte måder hver morgen og kravle på alle fire for at være sund. Det minder jo på mange måder om de helseidéer, folk har i dag. Og så er der hovedpersonerne, Torben og Jytte, og deres kærlighedsdrama. Det er ren Tristan og Isolde. Og for at være virkeligt nørdet så er der meget Schopenhauer over bogens tema.”

Det er både fornemmelsen af, at de forskellige klassikere trækker tråde til hinanden, og at de trækker tråde til samtiden og filosofi, der gør Mikkel Fønsskov så vild med klassikere, forklarer han.

Lise Rønne nikker, men tilføjer, at hun har meget forskelligt i sin bogreol. For hende er det vigtigste, at det er en god historie, som man ikke kan lægge fra sig. Og med de ord lægger hun begge hænder på Lev Tolstojs ”Anna Karenina”, som hun har medbragt.

”Det er en kærlighedsroman, man blæser igennem. Og den er ikke svær. Bøger skal ikke være svære, de skal være noget, man fortaber sig i,” siger hun og tilføjer, at hun også ser ”Anna Kerenina” som en af sine favoritbøger, fordi der er noget feministisk over den kvindelige hovedkarakter.

”Hun tager springet fra det, som det patriarkalske samfund forventer af hende, og gør noget helt andet,” siger hun.

Mikkel Fønsskov bryder ind og tilføjer:

”Og så er der jo mysteriet om slutningen. For kaster hun sig ud foran toget bevidst eller ej?”.

Lise Rønne rynker brynene.

”Det gør hun da bevidst,” siger hun.

”Nej, jeg tænker, at det er en sidste øjebliks indskydelse. Hun styrter sig ud foran toget uden at have taget beslutningen om det i forvejen. Det er snarere beslutningen, der tager Anna,” siger Mikkel Fønsskov og ser udfordrende på Lise Rønne.

”Hvad? Men hun er jo helt bims til sidst,” siger hun.

Og sådan diskuterer de frem og tilbage, indtil det virker, som om de bliver enige om at være uenige.

Noget, de til gengæld er helt enige om, er, at de med deres nye jobs gerne vil være med til at smitte andre med deres læseglade.

For de mener, at bøger kan mere end bare at være stimulerende for den enkelte.

”Jeg har opdaget, at bøger er en ret sjov dør ind til venskaber,” siger Lise Rønne og tilføjer:

”For mig er det noget nyt. Mig og mine veninder har talt om børn, kæreste, vejret, arbejde, men før talte vi aldrig om bøger. Det gør vi nu, og det åbner for nye samtaler, hvor man kan lære nye sider at kende.”

Mikkel Fønsskov tilføjer:

”Bøger kan være med til at skabe små fællesskaber, som jeg tror, er super vigtige i vores tid, der på mange måder er forvirrende og fragmenteret.”

Og et lille fællesskab om bøger må man sige, at Lise Rønne og Mikkel Fønsskov har.

”Når du er klar, Lise, så får du den her tilbage igen, for den er virkelig god,” siger Mikkel Fønsskov med den lille gule bog i hånden.8

Selvom Lise Rønne var bange for, at hun ikke kunne tale med om litteratur, kunne hun ikke lade være. Nu er hun ansat som formidler hos Saxo. Mikkel Fønsskov er blevet ansat hos Gyldendal og udfordrer sine klassiske læsevaner med ny dansk litteratur. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.