Stormens kulturhistorie udstilles i Helsingør

Blæst og bølger har altid fascineret og skræmt søfolk og kunstnere. Museet for Søfart i Helsingør ser nærmere på stormens kulturhistorie

Malere har gennem tiden været optaget af vejret til søs, ikke mindst de skæbnesvangre luner, som skildres her i et udsnit af Valdemar Irmingers ”Frelst” fra 1891 af en sømand, der kravler i land efter et skibsforlis i stormvejr. - Foto: MFS

”Forfærdede og forundrede sagde de til hinanden: 'Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham'.”

Mennesket har altid været fascineret af naturens kræfter, ikke mindst til søs, hvor elementerne synes at have overtaget, medmindre man som Jesus var herre over vind og vejr.

Stormen går igen i kulturhistorien fra bibelsk tid til i dag. 1800-tallets naturalister gjorde en dyd ud af at overføre indtryk fra bølger og blæst over havet så virkelighedsnært som muligt til lærredet, hvor menneskets frygt og respekt for naturens kræfter var afspejlet. I dag er stormvejr fortsat interessant for kunstnere og anvendes som motiv i film, bøger og kunst. Et nyere eksempel er Kristian Bang Foss' ”Stormen i 99” fra 2008, hvor en af de værste storme, der har ramt landet i nyere tid, har en hovedrolle.

M/S Museet for Søfart ser nærmere på stormens betydning i en ny særudstilling, der tager publikum på en bredspektret rejse rundt i vind og vejr i fædrelandets farvand og langs dets kuperede kyster.

”Stormens kulturhistorie er lige så lang som søfartens kulturhistorie. Fortællinger om storm går igen på tværs af museale samlinger og kunstdiscipliner. Stormen har som symbol, begreb og naturfænomen altid haft en rolle i vores kultur som land omgivet af hav. Derfor har almindelige mennesker, forfattere og kunstnere altid været fascineret af stormen,” siger udstillingsleder Marie Ørstedholm.

Udstillingen giver plads til klassiske havmotiver, interaktive installationer, der gør publikum søsyg, skibsindustriens vindtunnelmodeller samt skæbneberetninger fra søfolk, der har stået ansigt til ansigt med stormen.

”Stormen har en indbygget dramatik i sig. Den efterlader intet menneske upåvirket. Vi har samlet stormfortællinger for én gang for alle at folde stormens kulturhistorie ud i al sin mangfoldighed både visuelt og følelsesmæssigt. Der er mytiske stormfortællinger, og vi viser blandt andet redningskransen fra grønlandsskibet M/S 'Hans Hedtoft', der på gådefuld vis forliste i 1959 på sin første rejse,” siger Marie Ørstedholm og påpeger, at angsten for stormen har forandret sig i takt med skibsteknologiens muligheder for at sikre sig til søs.

Tidligere var søfolk overladt til overtro, religion og krydsede fingre. Og man satte livet på spil som sømand. Kunstnerne holdt sig som oftest til lands og betragtede vejrets luner fra sikker afstand på kysten og efter søfolkenes erindringer, som de byggede videre på. I dag er det knap så risikabelt at opholde sig midt i stormen, og derfor er skildringerne af den blottet for symbolik, men ikke for dens påvirkning på os, fortæller Marie Ørstedholm.

På udstillingen kommer en række kunstnere med deres bud på stormen som motiv på havet og i livet. Et nyt værk, skabt specielt til udstillingen af kunstneren Eva Louise Buus i samarbejde med Den Kongelige Porce-lainsfabrik, skildrer stormens forløb. Komponist Hans Sydow har skabt en lydkulisse, der trækker på musikalske bidrag om storm.