Hvor langt falder æblet fra stammen? Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg stiller spørgsmålet i forbindelse med udstillingen "3 x Salto", der præsenterer værker og design af tre generationer af familien Salto.
Man kan sagtens argumentere for, at æblet i dette tilfælde falder langt fra stammen. Men også for det modsatte. Det gør direktørerne for de to kunstmuseer, Nina Hobolth fra det nordjyske og Lars Kærulf Møller fra Bornholms, hvor udstillingen tidligere har været vist, straks i forordet til kataloget. Her påpeger de, at de tre repræsentanter for familien, ganske vist med hver deres tilgang og hver deres kunstneriske udtryksform, følger den linje, som Axel Salto i 1918 angav for sin egen kunst: "De rigere organiske Former er ved at afløse de geometriske; Naturalismen holder igen sit Indtog, men nu paa et kunstnerisk sikkert Grundlag".
Som et andet karakteristisk fællestræk nævner de to direktører yderligere, at Axel, Naja og Kasper Salto alle forholder sig såvel kon-kret som metafysisk til naturen og dens kræfter. Om dette siger museumsinspektør Rikke Lyngsø Christensen, den ansvarlige for opsætningen af udstillingen:
– Axel Salto er inspireret af den græske mytologi med forvandlingstemaet. En metafysisk forandring fra én tilstand til en anden. Men han er også inspireret af de forvandlingsprocesser, der foregår i selve naturen. Naja Salto bruger den som inspirationslager på den måde, at hun henter inspiration i naturen og hjemme i atelieret arbejder med blandt andet dens former og linjespil. Det er en bevægelse fra den fysiske natur, der i kunstværket bliver en form for metafysisk natur. Hos Kasper Salto, der er møbeldesigner, kan det umiddelbart være svært at få øje på forholdet til naturen. Han har da også selv sagt, at tanken om at gå ud i den og finde inspiration er ham fjern. Derimod er han meget inspireret af menneskenes rygsølje. I flere af hans møbler kan man se en struktur af rygsøjlen. Han tager virkelig højde for, at design har en funktion. Han er oprindelig uddannet som møbelsnedker, og samtidig med at han er meget stringent i sit udtryk, vægter han den håndværksmæssige udformning højt.
Af Axel Salto (1889-1961) byder udstillingen på malerier, grafik, keramik og bogdesign. Et fremtrædende indslag er rekonstruktionen af en udsigtspavillion, som han og Poul Henningsen bidrog med ved Kunstnernes Efterårsudstilling 1921.
Hans datter, Naja Salto (født 1945), er repræsenteret med en række monumentale billedvævninger, nyere malerier, glasmalerier og gouacher. Med sine markante værker inden for tekstilkunsten, som har været hendes foretrukne felt, har hun været en fornyer af genrens udtryksform. Blandt andet har hun skabt antependie, kortæppe og bispekåbe til Københavns Domkirke. I de senere år har hun i stigende grad arbejdet med maleri.
Af Naja Saltos søn, Kasper Salto (født 1967), vises en næsten komplet samling af hans møbeldesign. Han indskriver sig som en af de få kronprinser i rækken af fornemme danske møbelarkitekter og har allerede markeret sig blandt Europas førende. Han har modtaget adskillige både nationale og internationale priser, såsom ID-prisen og den japanske G-Prize for stolen "Runner" samt Den Danske Designpris for en anden stol, "Ice".
Men lad os vende tilbage til begyndelsen. Til Axel Salto.
– Han var en for sin tid meget moderne og eksperimenterende kunstner. Det er én side af ham. Men i sin beskæftigelse med den klassiske græske mytologi er han tilbage i en kunsthistorisk tradition. At fortælle historier i kunsten var jo ellers noget, modernismen lagde afstand til, siger Rikke Lyngsø Christensen.
Efter hendes vurdering er det inden for stentøj, at Axel Salto har sin store styrke. Hendes kronologiske opstilling af udvalgte keramiske værker afspejler udviklingen af kunstnerens særegne formsprog, af hans henholdsvis riflede, knoppede og spirende stil. Værkerne vakte stor opmærksomhed, ikke mindst på grund af Saltos sublime behandling af glasuren.
Salto anses som en af de mest betydelige personligheder i moderne dansk kunst, en multikunstner, der med stort udbytte bevægede sig på tværs af genrene. Han var centralt placeret i miljøet, blandt andet som grundlægger og medredaktør af tidsskriftet "Klingen" (1917-20) og i 1921 medstifter af kunstnergruppen "De Fire".
Den udsigtspavillion, som han og Poul Henningsen bidrog med ved Kunstnernes Efterårsudstilling 1921, er genopbygget på udstillingen i Aalborg. Formålet var at give eksempler på helheder af arkitektur og kunst, og Axel Saltos og Poul Henningsens løsning blev af anmelderne fremhævet som den mest gennemførte.
PH havde i Aalborg familie, som bad ham skabe en moderne spisestue. Man kan se den i pavillonen – et fleksibelt modulsystem, fremstillet i træ og beklædt med messingplader og med sortbejdsede trælister. Motiverne i Axel Saltos dekorationer er fra Ovids "Metamorfoser".
PH's geometriske stil lod sig ikke begrænse af venlige hensyn til den menneskelige anatomi. At møblerne ikke er behagelige at sidde, kan man konstatere alene med øjnene. Det hjalp dog vist, at PH mildnede de skarpe former med indlæg af sorte og hvide kalveskind. I hvert fald var spisestuen i brug helt frem til 1967. Fem år senere blev den skænket til Nordjyllands Kunstmuseum.
3 x Salto. Nordjyllands Kunst-museum, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg. Tirsdag-søndag 10-17. Indtil den 17. september.