Prøv avisen

Det bliver et eksistentielt dansk filmefterår

I ”Selvmordsturisten” spiller Nikolaj Coster-Waldau (tv.) forsikringsagenten Max, der beslutter at tage sit liv efter at have fået en hjernesvulst. Tuva Novotny (th.) spiller hustruen Lærke. – Foto: Snowglobe/Scanbox Entertainment

Dansk film har det godt for tiden, og det afspejles i efterårets danske premierer. Temaer som aktiv dødshjælp og skilsmisse fylder, men der er også spillefilm om udkantsliv og værnemageri på vej

Hvis man tror, danskerne kun gider Hollywood-produktioner, tager man fejl. Hver tredje solgte billet i de danske biografer sidste år var til en dansk film, og det er ganske godt, lød budskabet fra Det Danske Filminstituts direktør, Claus Ladegaard, da efterårets danske film i går blev præsenteret i Cinemateket i København.

Lige nu er det ”Ser du månen Daniel”, der trækker biografgængere. Allerede nu har gidseldramaet solgt 110.000 billetter. Men forhåbningerne er ikke mindre til efterårets premierer:

”Det er de menneskelige relationer, der fylder i denne sæson. Og så ser vi en stor social diversitet, vi er langt væk fra dengang, hvor det var storbyens kreative klasse og deres køkkenvaske, man lavede film om,” sagde Claus Ladegaard og overlod ordet til tv-værtinden Ane Cortzen.

I de bløde sæder i Cinematekets biograf sad et væld af filminstruktører, skuespillere, pr-folk og journalister og så klip fra de kommende film, hvorefter Ane Cortzen udspurgte instruktører og skuespillere foran lærredet. Der blev lagt barskt ud med dokumentarfilmen ”Krigs-fotografen”, der følger to spor i fotografen Jan Grarups liv. I det ene følger vi arbejdet med at vise virkeligheden i nogle af de hårdest ramte krigsområder. I det andet, på hjemmefronten i Danmark, får han pludselig det fulde ansvar for tre børn, da hans ekshustru bliver syg af kræft. Det er barske scener, men det er også morsomt indimellem, som når Grarups ældste datter flipper ud over, at han har kogevasket hendes 2000-kroners Isabel Marant-jakke til ukendelighed.

For børn og barnlige sjæle sker der gode ting i efteråret: I animationsfilmen ”Mugge og vejfesten” forsøger det skæve 10-årige barn Mugge at forsone sine forældre, der er ved at gå fra hinanden. Det skal ske ved hjælp af en vejfest på den mildest talt dysfunktionelle villavej, familien bor på. Det er makkerparret Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, der står bag filmen, og moralen er ifølge dem, at ”fællesskab kan få os gennem alle svære stunder”.

Michael Wikke og Steen Rasmussen, et andet populært makkerpar i dansk film, fortæller i filmen ”Gooseboy” om en spillegal dreng, der mest af alt sidder med hovedet i sin tablet, men så bliver bekendt med en talende vildgås, der har mistet kontakten til sin flok og skal finde hjem.

”Vi har taget udgangspunkt i en børnebog fra 1908, Selma Lagerlöfs ’Niels Holgersens forunderlige rejse’ og har filmatiseret den. Det er 1:1, vil jeg sige,” sagde Michael Wikke mod publikum, der anede, at det er en grov tilsnigelse.

Så var der mere respekt om forlægget fra Fenar Ahmad, der har instrueret spillefilmen ”Valhalla”. Han fortalte, at Peter Madsens originale tegnefilm fra 1986 var det første danske kunstværk, han stødte på som dreng, og at han i arbejdet med at lave Valhalla til spillefilm har følt det nødvendigt at have tegnerens velsignelse hele vejen igennem, fra idé til klipning. Også hvad angår fortolkningen af nordisk mytologi, der er mere ”au naturel” end den, man møder i de amerikanske Marvel-film om ”Thor”:

”Man kan vel kalde det en øko-adventurefilm,” sagde instruktøren grinende.

Og, tilføjede han, så har han altid elsket, at de nordiske guder er fejlbarlige og rummer både ondskab og godhed. Det kan man også vise neddæmpet, sagde Roland Møller, der spiller Thor.

”Min udgave går noget mindre på jættejagt og lidt mere på druk,” grinede han.

Liv og død er der også i den kommende sæson. Dansk films vidunderbørn p.t. er de autodidakte iranske Avaz-brødre, der med en uortodoks stil er braget ind på den danske filmscene. I ”Kollision” møder vi en kriseramt familie, der både skal håndtere skilsmisse og tab og midt i den turbulens, Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller frem som forældrene, står en niårig pige og leder efter meningen med livet.

For nogle kan meningen med det hele være at dø. Sådan er det i hvert fald i ”Selvmordsturisten”, hvor den indadvendte forsikringsagent Max (spillet af Nikolaj Coster-Waldau) bliver uhelbredeligt syg og beslutter sig for at rejse til det afsidesliggende Hotel Aurora, et luksusresort på et ukendt sted, der har specialiseret sig i selvmord. Filmen er hverken nutid eller science fiction men ”near future” (nær fremtid), forklarede instruktør Jonas Alexander Arnby og holdt tand for tunge med resten, for selvom filmen hedder ”Selvmordsturisten”, rummer den også overraskelser, bedyrede han.

Luksus var der ikke meget af i den unge Frelle Petersens ”Onkel”, der udspiller sig i det vestligste Sønderjylland – derude, hvor stæreflokkene svinger sig smukt over marsken. Filmen blander dokumentar og fiktion, idet den tager udgangspunkt i ægte karakterer fra en ægte gård, men karaktererne spiller en fiktiv historie. Vi møder den unge kvinde Kris, der driver et landbrug sammen med sin halvinvalide onkel, som hun føler stor forpligtelse over for. Men hun begynder også at fatte interesse for dyrlægefaget, og samtidig er der en fyr, der fatter interesse for hende. Og hvad så med onklen?

Frelle Petersen er opvokset i Sønderjylland og sagde efter filmen, at det havde været vigtigt, at alle karaktererne fik dialekten helt rigtig.

”I Sønderjylland skifter dialekten for hver 15. kilometer. Jeg er fra øst, og hovedpersonerne er fra vest, og det kan man tydeligt høre. Så alle, der er med i filmen, er hentet inden for en radius af 15 kilometer fra gården,” sagde han og høstede anerkendende nik i salen.

Én af de sidste film, der blev præsenteret er Anders Refns ”De forbandede år”, der egentlig først har premiere efter nytår og derfor teknisk set ikke i efteråret. Men det summer allerede nu af forventning til filmen, der handler om værnemageriet under Besættelsen herhjemme.

Jesper Christensen spiller en fabrikant, der skal manøvrere gennem besættelsestidens udfordringer for en handlende, samtidig med at hans familie splittes, fordi den ene søn melder sig i Frikorps Danmark. Instruktøren rettede efter filmklippet skytset mod den hidtidige fremstilling af krigen.

”Jeg syntes ikke, den film, jeg gerne vil give videre til mine efterkommere om Besættelsen, var lavet endnu. Der er alt for mange romantiserede film om modstandsbevægelsen,” sagde han.

”Der er stadig i dag en ulyst ved at tale om den tid. Vi var jo Hitlers yndlingsprotektorat, vi var jo kollaboratører. Man tror, at der var en masse friske drenge, der sprang ud af sengen den 9. april 1940 og greb deres knive og gafler og gik til modangreb. Men sådan var det jo ikke. Og hvad ville man egentlig selv gøre?”.