Prøv avisen
Interview

Rane Willerslev om mediesatsning: Det bliver ikke meget mere public service

"Man kan sagtens videregive det historiske indhold på sjove, underfundige og spændende måder. Jeg har svært ved at forstille mig, at det kan blive mere public service-agtigt," siger Nationalmuseets direktør, der vil stå i spidsen for en satsning på børne-tv og fiktionsserier. Foto: Sofie Mathiasen/Ritzau Scanpix

Nationalmuseet vil med direktør Rane Willerslev i spidsen til at producere børne-tv og fiktionsserier om historien. Men er det en museumsopgave at lave tv?

Hvorfor vil Nationalmuseet etablere et nyt mediehus?

Jeg er overbevist om, at hvis tv-mediet havde eksisteret, da Nationalmuseet blev grundlagt for over 200 år siden, så havde man tænkt det ind. Museerne leverer allerede public service gennem udstillinger, og vores opgave er at formidle historie til danskerne. Vi har den fordel, at den danske museumsverden er endeløs på indhold. Museumsinspektørerne skal selvfølgelig ikke til at føre et kamera og lege journalister, men vi skal sætte rammen for arbejdet og indholdet og levere viden. Museerne vil bidrage i en ny sammenhæng, men rammen er ubetinget den rigtige.

Hvad er målet med det indhold, I vil producere?

At få historie ud til danskerne. Fordelen er, at vi har en ramme som garanterer historisk validitet og en professionel redaktion, som er specialiseret i, hvordan stoffet bedst formidles. Der er en generel angst for, at danskerne er ved at blive historieløse, og den er givetvis også korrekt, men derfor behøver det ikke være dødkedelige skoleprogrammer det hele. Man kan sagtens videregive det historiske indhold på sjove, underfundige og spændende måder. Jeg har svært ved at forstille mig, at det kan blive mere public service-agtigt.

Du siger, at man skal formidle historie på en sjov måde. Er det en opgave for et museum at producere fiktionsserier og underholdning?

Eller på en interessant måde. Og ja, det er det. Hvis man vil have nye generationer til at gå på museum, så bliver man nødt til at eksperimentere med udstillingsformerne. Det ved vi jo allerede. Derfor har vi også eksperimenteret utroligt meget på Nationalmuseet det seneste halvandet år. Vi har haft et børneprogram med ’lortemorgener’ og en ’kedsomhedsknap’, og vi har samarbejdet med Jim Lyngvild.

Man kan ikke insistere på en konservatisme, der ikke er belæg for at insistere på, hvis man vil have folk til at gå på museum. Hvis man bare placerer et bøjet sværd i en montre, så slår man museerne ihjel. Og i øvrigt er fortolkning i historieformidlingen nødvendig, hvis historien ikke bare skal være en kategorisering af genstande. Men det er klart, at det er en balance, som vi hele tiden afsøger i museumsverdenen.

Nu har Nationalmuseet været nødt til at skære voldsomt på det seneste. Er det her den rigtige prioritering?

Det er det af flere grunde. Der er for det første tale om nye penge fra fonde, private investorer og public service-midler. Og hvis vi kommer ind på den her flade, så vil det styrke museerne. Da DR lavede ’Historien om Danmark’, hvor man trak på en stor del af den danske museumsverdens viden, oplevede vi, at der kom mange flere museumsgæster. Så det trækker ikke folk væk fra museerne, det skaber tværtimod en øget interesse.

Så det er faktisk er investering?

I den grad. Og så er det en del af vores forpligtelse, som er at uddanne danskerne i historie. For mig er det helt indlysende, at hvis du lægger den her opgave i museumsverdenen, så får man garanti for lødigt indhold. Og der er stor efterspørgsel efter historie, så sådan en tv-kanal er der marked for.