Prøv avisen

Det blomstrende og det voldsomme

"Nadveren" (beskåret). Malet 1909. -- Foto: Kunsten.

"Emil og Nolde og Danmark" er en stor, oplevelsesrig udstilling på Kunsten i Aalborg med det religiøse som et centralt tema

Underligt nok holder man sig oprejst. Man føler ellers, at man falder. Længe og dybt. Så voldsomt er udtrykket i den dansk/tyske kunstner Emil Noldes religiøse billeder. Betragt for eksempel et hovedværk som "Nadveren" (1909). Et værk, man egentlig aldrig forlader, når man først har været i nærkontakt med det.

Kunsthistorikeren Ellen Tange finder i Noldes maleriske stræben en lidenskab, ja, nærmest en besættelse som hos forkyndere og profeter, når de betingelsesløst underkaster sig deres kald. Hun minder os om pietismen i hans hjemstavn, grænselandet mellem Danmark og Tyskland, marsken, en egn, der i højere grad end nogen anden sønderjysk landsdel har oplevet religiøse vækkelser. "Det er en helt central kilde tilforståelse af hans kunst," understreger Ellen Tange.

Så er det allerede sagt: Det religiøse er et vigtigt tema hos Nolde (1867-1956) og får da også på en stor udstilling på Kunsten i Aalborg sit eget afsnit. Men udgangspunktet er et andet – som angivet med titlen "Emil Nolde og Danmark". Vi følger Nolde på hans mere end 20 år lange rejse – til Nolde. Det vil sige til kunstneren, som vi "kender" ham. Et afgørende moment på denne rejse er et blot fire ugers ophold i sensommeren 1901 i Lild Strand ved Jammerbugten.

Man ser, hvad man måske kommer efter, nemlig eksempler på de populære blomster- og havebilleder. Men samtidig ser man så meget andet. I øvrigt er gode billeder aldrig forventede billeder. Man bliver lige så overrumplet af dem, man mener at kende, som af dem, man slet ikke kender. Kraften i oplevelsen sletter grænsen mellem det ene og det andet. Også "det kendte" er hos Nolde overrumplende.

Udstillingen, der omfatter cirka 150 værker, malerier og tegninger, grafik og akvareller, blev i sin tid foreslået af præsten og forfatteren Kirsten Tange Jørgensen (1939-2003). Den tidligere strandfogedgård i Lild Strand, hvor Emil Nolde opholdt sig i 1901, tjente som feriebolig for hende og hendes mand, den nu ligeledes afdøde lektor og dr.theol. Poul Henning Jørgensen. Den således tilfældigt opståede forbindelse med Noldes fortid inspirerede Kirsten Tange Jørgensen til at beskæftige sig nærmere med ham. Og i mange år arbejdede hun på et manuskript, som hun kaldte "Den unge Nolde. Kunst og kærlighed". Et uddrag er trykt i kataloget.

Nolde rejste ikke alene til Lild Strand, men samtidig også ind i sig selv. Han befandt sig i en dyb identitetskrise og søgte i det øde landskab en både personlig og kunstnerisk afklaring. Opholdet blev givende og påvirkede hans kunst for altid. Han udførte dog ikke større billeder på stedet, men blandt andet mange af de tegninger, der strømmede fra ham, kan ses som forstadier til senere hovedværker. Men tegningerne kan bestemt også ses for deres egen skyld og fortjener til fulde den fremtrædende rolle, de har fået i sammenhængen. De griber øjeblikke fra samlivet med den karske vestjyske natur, havet, klitterne, den høje himmel og de dramatiske skyer. Ligesom de griber øjeblikke med trolde, hekse samt andre mystiske og foruroligende skabninger, oplevet i drømme og syner. Andre arbejder er udsprunget af Noldes ophold i København, Hundested og på Als – og af hans forhold til det nordiske i form af temaer med rod i det eventyrlige, fantastiske og groteske. Hvilken rigdom! Man skal tage sig god tid. Ligesom udstillingen. Oplevelserne, der venter, står i kø.

Nu skal vi i haven, "Troldhøjs have" (1907), et eventyr af blomster, glødende i røde og gyldne nuancer, et dyb af skønhed. I baggrunden anes kunstnerens hustru, den danske præstedatter og skuespillerinde Ada Nolde – som vi genser på et andet og lige så forunderligt billede, "Forår i stuen" (1904), en verden af lys, man kan også sige af kærlighed, omgiver den ømt malede, læsende kvinde. Billederne stammer fra kunstnerens mange ophold på Als, øens frodighed og den ægteskabelige idyl førte ham ind i en ny fase i den kunstneriske udforskning.

Siden bevæger Nolde sig langt væk fra haven og den lysfyldte stue og når, med seniorforsker Nina Hobolts vurdering i kataloget, frem til "sit egentlige, sit originale kunstneriske udtryk". Det sker i årene 1909-1910, "hvor hans malerier hæver sig til et sublimt niveau. Emnekredsen er først og fremmest Det Nye Testamente og motiverne de mest centrale i Kristi liv – og dermed i kristendommen".

Igen står vi foran "Nadveren", dette overvældende, sammentrængte nærbillede af nærmest kaotisk trængsel, disciplenes hoveder tæt omkring den lysende Kristus, hvis indadvendte ansigt synes vendt mod den kommende lidelse.

Det religiøse kan skjule sig, hvor man slet ikke venter det. For eksempel på stranden, under en himmel, der er lige så oprørt som havet, to blæsende kvinder, en høj og slank over for en lille og rund, har en kontakt, der trodser elementernes rasen. Se og døm selv! Og forvent ikke yderligere hjælp fra Nolde: Tolkning af egne værker var forståeligt nok ikke hans gebet.

Emil Nolde og Danmark. Kunsten. Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg, klokken 10-17. Mandag lukket. På tirsdage i september, oktober og november åbent til klokken 21. Vises indtil den 3. januar 2010.

grymer@kristeligt-dagblad.dk

"Hjemstavn". Malet 1901. -- Foto: Kunsten.