Det borgerlige Danmark får sin egen højskole

Til sommer åbner den nye erklæret borgerlige Rahbeks Højskole, dog foreløbig uden egne bygninger. Målet er at udvikle det i nutiden forsømte begreb borgersind, siger højskolens formand

Denne tegning af Carl Thomsen fra 1920 viser den unge Oehlenschläger i ægteparret Rahbeks litterære salon i Bakkehuset på Frederiksberg cirka 100 år tidligere. Et nyt højskoleinitiativ har taget navn efter Rahbek og vil genoplive den borgerlige dannelse.
Denne tegning af Carl Thomsen fra 1920 viser den unge Oehlenschläger i ægteparret Rahbeks litterære salon i Bakkehuset på Frederiksberg cirka 100 år tidligere. Et nyt højskoleinitiativ har taget navn efter Rahbek og vil genoplive den borgerlige dannelse. . Foto: Wikimedia Commons.

Da højskolebevægelsen opstod i 1800-tallet var den liberal og national, men siden rykkede bevægelsen til venstre, og i nutidens højskolelandskab er det kun Rønshoved Højskole, der opfattes som en borgerlig højskole. Det bliver der ændret på til sommer, når den borgerlige Rahbek Højskole åbner for sit første højskolekursus.

"Vores udgangspunkt er, at det borgerlige Danmark idémæssigt har bevæget sig væk fra at tale om mennesket og samfundsborgeren til næsten kun at tale om markedet. Men at være borgerlig handler ikke bare om topskat og friværdi, det handler også om godhed, frihed og retfærdighed," siger Mia Amalie Holstein, tidligere medlem af Det Etiske Råd og formand for den nye højskole.

Rahbeks Højskole har lejet sig ind på Grundtvigs Højskole i Hillerød til sit indledende sommerkursus i sidste uge af juli. Ønsket er med tiden at få egne bygninger et eller andet sted i Danmark og drive højskole ud fra traditionen fra Grundtvig tilsat begrebet borgersind.

"Da debatten om at vise samfundssind opstod under coronakrisen, var der mange borgerlige, som ikke vidste, hvilket ben de skulle stå på. Vi vil gerne sondre mellem den socialdemokratiske forståelse af, at man skal vise samfundssind i betydningen underlægge sig samfundet.  Borgersind er udtryk for, at det at hjælpe og bidrage til samfundet er noget, man gør aktivt og frivilligt," forklarer Mia Amalie Holstein.

Når den nye højskole har taget navn efter guldalderens kulturelle power-ægtepar Kamma og Knud Lyne Rahbek, hænger det sammen med, at parret repræsenterer den borgerlighed, som er dannet og belæst.  

"Kamma Rahbek var en romantiker af konservativt islæt, som blev gift med den liberale oplysningsmand Knud Lyne Rahbek, og sammen holdt de litterære saloner i deres hjem, Bakkehuset på Frederiksberg. Det synes vi er et fint symbol på, hvad vi gerne vil," forklarer Mia Amalie Holstein.

Netop en forening af konservative og liberale tanker præger den kreds, som står bag initiativet og blandt andet tæller Berlingske Medias administrerende direktør Anders Krab-Johansen, sognepræst Kathrine Lilleør, den liberale debattør Christopher Arzrouni, tidligere Venstre-minister Rikke Hvilshøj og den konservative historiker og debattør Christian Egander Skov

Hans Henrik Hjermitslev er lektor ved professionshøjskolen UC Syd og har forsket i den grundtvigske folkeoplysning. Han peger på, at det ikke er nyt, at stort set alle politiske bevægelser kan finde dele af Grundtvigs tankegods at referere til. Men referencen til Rahbek-parret er ny i højskolesammenhæng.

"I 1800-tallet var der ingen ideologisk forbindelse imellem Rahbek'ernes litterære saloner i byen og de grundtvigske højskoler på landet. Men det nye højskoletiltag kommer på et tidspunkt, hvor der har været debat om en herskende åndløshed i det borgerlige Danmark. Det virker, som om man med initiativet forsøger at samle alt det åndelige gods, man kan finde hos såvel liberale som konservative," siger Hans Henrik Hjermitslev.

Lektoren tilføjer, at det længe har været kendt, at folkehøjskolernes forstandere og undervisere i altovervejende grad stemmer på Radikale Venstre, Alternativet eller venstrefløjen, mens det gamle højskoleparti Venstre har mistet indflydelse siden 1970'erne.

"Der er relativt få højskolefolk i dag, der definerer sig som liberale, men der er et udbredt frisind på højskolerne, det er ikke indoktrinerings-institutioner. Hvis det nye tiltag profilerer sig som  borgerligt, er det en højere grad af politisering, end der traditionelt har været i højskolernes selvforståelse," siger lektoren, som peger på, at gængse højskoleværdier som livsoplysning, demokratisk dannelse og medborgerskab ikke har en specifik politisk farve.

"Men borgersind er et begreb, der er helt fremmed i højskoletraditionen," tilføjer han.

Mia Amalie Holstein står ved, at Rahbeks Højskole gerne vil udbyde fag og emner, der går i en anden retning end det, der er på mode på andre højskoler. Men intentionen er ikke at politisere imod, hvad man gør andre steder:

"Det skal mere ses som et indadvendt projekt, en styrkelse af de borgerlige idéer i Danmark. Vi lægger ud med et sommerkursus og en række møder hen over året, og at dømme efter den overvældende mængde positive reaktioner, vi har fået de seneste 24 timer, er det noget, der er opbakning til."