Det desperate liv

Gribende dansk dokumentarfilm om mor og datter på vej mod økonomisk ruin og moralske overvejelser bag forfaldets facade

Det desperate liv
Foto: Dox:Bio.

 

Fem ud af seks stjerner 

Eva Mulvad har med "The Good Life" lavet et nærgående og gribende portræt af to danske kvinder, der lever i en lille by på solskinskysten i Portugal. Der er nu ikke meget økonomisk solskin over deres liv. Det har der været, men nu er økonomien i frit fald.

Eva Mulvad har i tre år fulgt den 83-årige Mette Beckmann og hendes 56-årige datter Anne Mette, der aldrig har været gift og heller ikke har børn.

Vi ser i filmen tilbageblik på det gode liv, de levede, da Anne Mette var barn og ung. Et liv i luksus og ubekymrethed. Faderen, Valdemar, skulle nok tage sig af problemerne, hvis de kom, sagde han. Han var selv vokset op med arvede penge og havde aldrig rigtig arbejdet i sit liv. Når pengekassen er stor nok, er det jo ikke nødvendigt. Store fester på Hotel de Ville i Paris og strandliv i Portugal er da også sjovere. I mange år gik det godt. De tilhørte de privilegerede. Da problemerne begynder, gør faderen intet, men de fortsætter deres økonomisk uansvarlige levemåde.

Det begyndte at gå galt, da diktaturet blev styrtet i 1974, og nationaliseringer blev gennemført. Så skrumpede formuen ind, og nu er den væk. "The Good Life" er forbi og eksisterer kun i drømmen. De to lever i fattigdom med 10 euro om ugen.

Dér møder vi dem i filmen. "Jeg har en tendens til at flygte fra tingene," siger datteren i begyndelsen, men her kan man ikke mere flygte. Når man er fattig, fylder penge meget. Hvordan får man betalt tandlægen, købmanden og mekanikeren? Tandlægen, der for øvrigt er dansker, bliver betalt med et maleri af Sigurd Swane. Mekanikeren får check, der kan hæves om en måned. Købmanden får det, der er tilbage. Da datteren henter bilen hos mekanikeren, hviner hun henrykt som en overstadig teenager. "Jeg er sååååå glad for min bil" – en gammel spand, hvor nye reparationer venter lige om hjørnet. Den er et must for Anne Mette, der skildres ærligt og usentimentalt.

Hun er en teenager, der aldrig er blevet voksen. Fordærvet af luksus. Man ihukommer den gamle dødssynd luxuria og kan her se følgerne.

"Arbejde er et tabu for mig," siger hun, men alligevel må hun ud på arbejdsmarkedet. Hun har gået på en fin skole i de unge år, men aldrig fået en uddannelse eller et arbejde. Det bebrejder hun sin mor.

Man sidder og tænker på, hvor længe man kan bebrejde sin mor opvæksten? Samtidig ser man den ældre mor og får lyst til at spørge, hvorfor hun ikke tog ansvar for sit barn og sørgede for, at det fik en uddannelse.

Filmen trænger ind bag forfaldets facade og ind i de moralske overvejelser. Er rigdom ødelæggende? Ja, må man sige, når man ser datteren, der hele tiden drømmer sig tilbage til swimmingpool-livet med solbriller og drinks.

De to drikker for meget, siger de, men her forstår man godt, hvorfor Jeppe drikker. Af fortvivlelse og kedsomhed.

Filmen er uafrystelig i sin skildring af de to kvinder. Faktisk er det meget modigt, at de vil stille op til dette. Eller også er de desperate. Filmen er herved varmt anbefalet.

kultur@k.dk

The Good Life. Instruktion: Eva Mulvad. Danmark, 2010. Premiere over hele landet.