Det er ikke sjældent, at forfattere, bibliotekarer og kunstnere står frem i medierne og skændes om fordelingen af den sum penge, politikerne har stillet til rådighed. Men det er altid let at brokke sig, bede om mere og sige, at det er de andres skyld. Og når det kommer til kulturlivet, har den retorik nået sit højdepunkt og bør mane til større selvindsigt, især her midt i valgkampen.
LÆS OGSÅ: Lad ikke økonomi reducere menneskelivet
Sådan lyder det fra cand.mag. i retorik og kunsthistorie Barbara Læssøe Stephensen, der blandt andet er kendt som vært for programmet Kulturgeist, der har kørt på DR K det seneste år.
LÆS OGSÅ: Fyrtårne findes i kunsten
Man er ikke kommet videre fra en retfærdighedstankegang, der alt for længe har præget debatten om kulturpolitik, vrisser Barbara Læssøe Stephensen, der har valgt at mødes med avisens udsendte på Gl. Strand klods op ad Kulturministeriet og lige over for Christiansborg, de to steder hvor retningslinjerne for dansk kulturpolitik lægges.
Politikerne vender vi tilbage til, for Barbara Læssøe Stephensen vil først gerne uddybe sin kritik af kunstverdenen.
I filmbranchen er man vant til at tale om hinandens produkter og ansætte hinanden som konsulenter og hele tiden diskutere filmene konstruktivt. På den måde frisætter man kræfter til at samle sig om kampen udadtil i stedet for at skændes internt. Sådan er det ikke inden for kunst og for den sags skyld litteratur. Her slås man om hver lille 25-øre og om, hvordan den skal fordeles. I stedet for en sund og åben debat får man sladder og bagvaskelse, siger Barbara Læssøe Stephensen, der peger på USA, hvor forfattere anmelder og anbefaler hinanden.
En måde, hvorpå billedkunsten kunne synliggøre sig selv, er ved priser. Men igen er filmbranchen et skridt foran og har et utal af store priser, der sikrer folkelig anerkendelse.
I kunstens verden spiller man som sagt meget som individuelle spillere. Og der er to måder, man kan markere sin eksistensberettigelse på. At mange ser det, eller at medierne dækker det godt. Men her er ingen fokus på priser, og man sælger ikke mange billetter, og medierne omtaler ikke området meget. Mens alle danske film bliver anmeldt på premieredagen, bliver billedkunst sjældent anmeldt, og ofte først når udstillingen er ved at lukke igen. Det er en udsat position, siger Barbara Læssøe Stephensen.
Når kunstverdenen ikke er bedre til organisere sig og danne fælles front, må politikerne træde til, mener hun. De har hidtil sejret med den politik, der går ud på at give kulturen en tilpas lille klat penge, og sørget for, at man slås indbyrdes om den. Men her kan den principielle armslængde måske blive lidt for lang, så man fralægger sig ansvaret helt, siger Barbara Læssøe Stephensen.
Politikerne skal blandt andet gøre op med princippet om at gøre alle glade og lave folkelig kultur. Det kan være fint nok, men man må også nogle gange lægge alle æg i en kurv for at få god kunst. Dén der retfærdighedspolitik om kultur i øjenhøjde og til alle sikrer ikke store oplevelser. Man behøver ikke spænde snubletråde ud på cykelstierne for at få folk til at se kunst. Det ender i middelmådighed. Hvis man derimod sikrer muligheder for høj kvalitet på museerne, skal folk nok komme hen til den. Kunst skal helst være det, du ikke vidste, du gerne ville have, og som rykker dig et nyt sted hen, siger Barbara Læssøe Stephensen.
En måde at sikre kvalitetskunst på kunne være at henvende sig til erhvervslivet og de private fonde, mener hun og opfordrer en ny kulturminister til at sætte sig sammen med erhvervsministeren. Sammen kunne de lægge pres på virksomhederne, der i den grad slækker på opbakningen til kulturen, påpeger Barbara Læssøe Stephensen:
I København er der for eksempel ingen lokal patriotisme. Der er ingen virksomhed her, der støtter det typisk københavnske. Hvor er virksomheden med tradition og rødder, der støtter de lokale kulturinstitioner? De lever jo også af kulturens tiltrækningskraft. Der mangler en ansvarsfølelse for kulturen. Og det er blandt andet politikernes skyld, fordi Socialdemokraterne ville tage magten tilbage for at sikre folkeliggørelse af kunsten, og højrefløjen ikke har ansvarliggjort virksomhederne, siger Barbara Læssøe Stephensen og peger bagud mod Kulturministeriet i baggrunden.
Barbara Læssøe stephensen
Født i 1969. Cand.mag. i retorik og kunsthistorie. Er uddannet i retorik ved Berkeley i Californien og på Københavns Universitet. Har arbejdet som taleskriver i blandt andet Undervisningsministeriet og som kommunikationschef i Kunstforeningen Gl. Strand. Var sidste år vært for Kulturgeist på DR K og kan opleves igen til efteråret i programserien Kunstdetektiven samme sted.
Valg og kulturværdier
Folketingsvalg handler ofte om materielle værdier. Men åndelige og kulturelle spørgsmål er også en del af det politiske liv. Op til valget kommer en række eksperter med visioner for dansk kultur, der ikke er bundet af kroner og øre. Dette er den fjerde artikel i serien. De øvrige artikler kan findes påk.dk/kultur