Prøv avisen

Det er aldrig for sent

The Best Exotic Marigold Hotel. Instruktion: John Madden.

Film på dvd

Fire ud af seks stjerner
Det er ikke ofte, at vi ser film, der har pensionister som hovedpersoner. Ældre mennesker i film forekommer typisk i biroller, hvor de portrætteres som halvsure og ensomme eller ivrige efter at udøse af deres livsvisdom. Derfor er det opløftende at se The Best Exotic Marigold Hotel om en flok aktive mennesker i deres livs efterår. At se rollerne besat af en stribe af Englands mest kendte og hædrede skuespillere som Judi Dench, Tom Wilkinson, Maggie Smith og Bill Nighy gør kun filmen bedre.

LÆS OGSÅ: Hollywood kaster sig over Bibelen

Vi følger syv engelske pensionister fra den øvre middelklasse. Alle har de deres grunde til at forlade England. Nogle ønsker Englands tåge og regn udskiftet med solrige himmelstrøg, hvor leveomkostninger er en brøkdel af, hvad de er hjemme. Andre håber på at finde kærligheden på ny. Da de kommer frem, viser det sig, at stedet slet ikke står mål med deres forventninger. Hvad hotellet mangler i komfort og luksus, byder landet imidlertid på af eksotiske oplevelser.

The Best Exotic Marigold Hotel er flot fotograferet. De eksotiske farverige billeder fortæller deres helt egen historie om en betagende fremmed kultur. Det er også en morsom film. Den britiske tørre og underspillede humor fungerer rigtig godt. Frem for alt er der imidlertid tale om hjertevarm komedie om at turde give slip på fortiden og starte på en frisk. En film, der med stor fornøjelse også kan ses af yngre generationer.

Eva Zierau

Vejen til magt har sin pris, fire ud af seks stjerner

Bel Ami. Instruktion: Declan Don-nellan og Nick Ormerod. Eng-land, Frankrig og Italien 2012

Filmen Bel Ami er lavet over en novelle af Guy de Maupassant (1850-93) og foregår i Paris i 1890. Hertil kommer den ludfattige Georges Duroy efter endt militærtjeneste i Algeriet. Han har én ambition, og det er at blive rig og magtfuld. Det bliver han ved kynisk at udnytte sit smukke og sexede ydre. Han spilles rigtig godt af Robert Pattinson, som vi sidst så som vampyr charmøren i Twilight- sagaen. Her er han plantet om til det dekadente parisiske liv, som vi kender det fra Toulouse-Lautrecs billeder.

I dette miljø forfører han den ene velhavende kvinde efter den anden. Vejen til magt går over disse kvinders begær. Filmen kan ses som en illustration af en af de syv dødssynder, nemlig luxuria, der dækker over vellevned, utugt og lyst.

Georges Duroys opstigning til magten er samtidigt hans fald som menneske. Set i det perspektiv er filmen ikke uinteressant.

søren hermansen