Prøv avisen

Det er altid svært at vise, hvad der virkelig skete

Hvordan kunne det dog gå til, at hele det danske folk om aftenen den 8. gik i seng i et neutralt land for næste morgen at vågne op besat af en fremmed magt? Tre nye bøger byder på aspekter af den 9. april og årene, der fulgte. Her ses de tyske tropper rykke frem i Sønderjylland for 70 år siden. -- Arkivfoto.

Op til 70-års-dagen for Danmarks besættelse i dag er disse tre bøger udkommet. Den ene bog er lige opfindsom nok, den anden burde ikke være udgivet, men den tredje bog formidler godt for nye generationer, hvad Anden Verdenskrig handlede om

Den 9. april 1940 var den sørgelige dag, da Tyskland i løbet af et par morgentimer erobrede og besatte Danmark. Hvordan kunne det dog gå til, at hele det danske folk om aftenen den 8. gik i seng i et neutralt land for næste morgen at vågne op besat af en fremmed magt? Herom er der sidenhen blevet gisnet og gættet meget, for noget galt ved det hele var der og måtte der være.

Nu giver Dan Hilfling Petersen, der er civiløkonom, sit bud på, "hvad der virkelig skete". Det er bogens undertitel, der her citeres. Han skriver i forordet, at han har valgt at strukturere den som en spændingsroman, således at selve det militære overfald beskrives først. Derpå går han tilbage i tiden og beskriver den danske forsvarspolitik i mellemkrigstiden, de advarsler, regeringen fik, samt den tyske planlægning af angrebet, indtil han til sidst kommer med selve "opklaringen".

Der er vitterligt mange besynderlige omstændigheder omkring begivenhederne den 9. april. Berømt – eller berygtet – er kanonen på Middelgrundsfortet ud for Københavns Havn, der ikke kunne skyde, hvorfor det tyske skib "Hansestadt Danzig" med en bataljon soldater uhindret kunne besætte hovedstaden. Hårdnakket er myten om, at udenrigsminister P. Munch på et møde med Himmler i Rostock den 17. marts 1940 havde truffet aftale om, at den danske regering skulle bistå med en fredelig besættelse. Den tror Dan Hilfling ikke på, men han genemgår en række andre begivenheder, der netop forekommer besynderlige.

Dem deler han i tre kategorier. For det første var der dem, der opstod, "fordi en række personer ikke udførte deres opgaver, som man kunne forvente". For det andet angreb tyskerne på en måde, der kunne tyde på, at de ikke forventede nogen særlig modstand. For det tredje viser de mange hændelser, at især forsvarsministeren og flådechefen, viceadmiral Rechnitzer, gang på gang tog beslutninger, der forsætligt saboterede Danmarks evne til at forsvare sig.

Og hvad er så konklusionen på alt dette? Jo, "man kan forestille sig, at tyskerne fik en forhåndstilladelse til at benytte Danmarks territorium på grund af en tysk formodning om, at England planlagde en besættelse af Danmark og Norge". En bistandspagt kalder Dan Hilfling denne "forhåndstilladelse", idet han knytter an til en rapport fra den svenske militærattaché i Berlin hjem til Stockholm den 14. december 1939. Denne havde fra pålideligt hold erfaret, at der i visse højtstående tyske kredse for nærværende blev propageret for afslutningen af en bistandspagt mellem Tyskland og Danmark efter sovjetrussisk mønster. (Sovjet havde i dagene omkring den 1. oktober 1939 tvunget de tre baltiske stater til at indgå bistandspagter, der gav russerne adgang til at oprette baser i de tre lande). Ifølge bistandspagten kunne man fra dansk side forvente tysk krav om baser, mens resten af landet kunne slippe for tysk tilstedeværelse. Men i sidste ende blev danskerne snydt. Tyskerne nøjedes ikke med baser. De tog hele landet.

Det lyder besnærende. Problemet er blot, at bistandspagten ikke findes på noget papir, men kun som forlydender, den svenske militærattaché har opsnappet i Berlin. Det er, som der står skrevet på bogens bagside "en vovet og kontroversiel teori", og Deres anmelder føler sig langtfra overbevist. Der er for meget luft i teorien. Men døm selv! Bogen er velskrevet og let læselig.

Modstandsmanden, som denne lille bog "Skyggens historie" handler om, er den i dag 92-årige maler Robert Lassen. Han fortæller, og hans datter har ført pennen og underbygget fortællingen med udklip fra samtidige aviser. Men når en gammel mand fortæller, sker det, at erindringen svigter, og der huskes galt, og således er det i en række tilfælde gået for Robert Lassen.

Han lå som soldat i 1940 på korporalskole og husker, at dens og hans flytning fra Sønderborg til Odense skyldtes et tysk krav om fjernelse af alt dansk militær. Forkert – Robert Lassen blev hjemsendt den 31. oktober 1940, og det nævnte tyske krav kom først i november 1942.

Den øverstkommanderende for de tyske styrker den 9. april kaldes Kauplach. Forkert. Han hed Kaupisch. Han husker, at der var dødsstraf for at sige eller skrive noget ufordelagtigt om den tyske værnemagt – hvilket ikke er korrekt. I foråret 1942 begyndte han at uddele illegale blade. Alt taler for, at vi skal betydeligt længere frem i tiden, før der var illegale blade i større mængde at uddele i Viborg.

Andre fejl og misforståelser kunne fremdrages. Det er al ære værd, at en datter vil sætte et minde over sin far, men dette minde burde aldrig være kommet uden for en snæver kreds af familie og venner. Videre interesse har bogen ikke.

Den engelske BBC-journalist Laurence Rees? bog om aspekter af Anden Verdenskrig er på dansk kommet til at hedde "Stalin, Nazisterne og Vesten", mens dens engelske titel er blevet reduceret til undertitlen "Anden Verdenskrig bag lukkede døre". Lad gå med det, selvom nazisterne hovedsageligt kun optræder i forbindelse med afslutningen af den tysk-russiske ikke-angrebspagt i august 1939.

Rees? hovedanliggende er at forstå og forklare, hvorfor Churchill og Roosevelt ændrede deres syn på Stalin fra en "berettiget skepsis" i juni 1941 til en opfattelse af ham i februar 1945 som "rimelig og fornuftig". Han går meget op i at beskrive de tre storpolitikeres gemyt – to "enorme egoer" over for en benhård realist – men er ikke blind for den kendsgerning, at det først og sidst gjaldt om at fastholde Sovjet i krigen, for kunne den ellers overhovedet vindes? Det var jo vitterligt Sovjet, der bar hovedbyrden på Østfronten.

Det førte til en massiv propagandaindsats i de vestlige lande, hvor alt og alle i Sovjet blev idylliseret, og hvor Stalin blev markedsført som en flink "Uncle Joe". Det førte endvidere til en fornægtelse og fortielse af ubehagelige kendsgerninger, først og fremmest problemet Katyn, hvor tyskerne i foråret 1943 i nærheden af Smolensk afdækkede massegrave, hvori der lå cirka 10.000 polske officerer, skudt af bolsjevikkerne i 1940. Både Churchill og Rooseveelt vidste udmærket, hvem der var gerningsmændene, men de foretrak udadtil at godkende den sovjetiske påstand om, at det var tyskerne selv, der havde stået bag henrettelserne.

De tre store holdt tre topmøder – i Teheran ultimo november 1943, i Jalta på Krim i februar 1945 og i Potsdam i juni 1945. Rees understreger, at Teheran-konferencen var den vigtigste, for det var her, at de fundamentale problemer blev gennemdrøftet, og de væsentlige afgørelser truffet, sædvanligvis efter Stalins ønske. Heri har Rees fuldstændig ret. Det skete dengang bag "lukkede døre", men dørene er forlængst blevet åbnede. I det store og hele bringer Rees intet frem, som ikke forlængst har kunnet læses i danske fremstillinger. Nuvel, nye generationer kræver nye fremstillinger, og han skriver godt.

Rees beretter også om konsekvenserne af beslutningerne bag de lukkede døre for almindelige mennesker, idet han har optaget en lang række beretninger på rejser i det tidligere Østeuropa. Når man læser dem, må man tænke: stakkels russere, stakkels polakker, stakkels ukrainere, stakkelse alle de andre folkeslag inden for Stalins magtområde, og man bliver taknemmelig for, at man selv forblev uden for det jerntæppe, der sænkede sig over Europa i 1945.

Dan Hilfling Petersen: 9. april 1940 – hele historien. 372 sider. 299 kroner. Det Schønbergske Forlag

Robert Lassen: Skyggens historie – En modstandsmand fortæller. 226 sider. Pris ikke oplyst. Forlaget Ådalen

Laurence Rees: Stalin, Nazisterne og Vesten. Oversat af Peter Tudvad. 442 sider. 350 kroner. Jyllands-Postens Forlag

kultur@kristeligt-dagblad.dk