Stor var skuffelsen hos mange aarhusianere, da de lørdag morgen vågnede op til en aflyst åbningsfest for Aarhus Letbane. Det, der i årevis har været udråbt til at skulle være byens trafikale stolthed og Danmarks første af sin slags, måtte i sidste øjeblik opgive at køre på skinner. Trafikstyrelsen kunne ikke godkende projektet, og åbningen er derfor nu udsat på ubestemt tid.
Den kendsgerning udløste så til gengæld en kæmpe opblomstring af et andet Aarhus-fænomen. For næppe var meddelelsen om letbanens ikke-åbning kommet frem, før de sociale medier flød over med satiriske kommentarer om, at ”det var da en rigtig Aarhus-historie”. Og folk i hele landet bekræftede hinanden i, at nu havde de da vist igen dummet sig i Aarhus.
Men hvad er en rigtig Aarhus-historie egentlig? Og hvordan er fænomenet opstået?
Dorte Søholm, der er journalist og forfatter til bogen ”Made in Aarhus”, kan berette, at Aarhus-historierne kan dateres tilbage til begyndelsen af 1970’erne. På det tidspunkt besluttede Radiorådet, at der skulle oprettes en provinsafdeling af Danmarks Radio i Aarhus, og det foranledigede DR-medarbejdere i København til at drille deres nye kolleger i den jyske hovedstad.
”En nu pensioneret radiotekniker ved navn Keld Finn Pedersen havde fået fat i en bog med østfrisiske historier, der var en slags tysk udgave af molbohistorierne. De historier blev oversat til dansk og lynhurtigt begyndte de at florere i DR-systemet som Aarhus-historier. I løbet af et år var historierne udbredte på arbejdspladser, i skoleklasser og i vittighedsbøger over hele landet. Ja, i årene 1973/74 var der nærmest tale om en landeplage,” siger Dorte Søholm og fortsætter:
”To forskere på Aarhus Universitet optalte i november 1973 ikke færre end 104 avisartikler om fænomenet. De eneste, der ikke bragte artikler om Aarhus-historierne, var Kristeligt Dagblad og dagbladet Land og Folk.”
Ifølge forfatteren har Aarhus-historierne lige siden været et fasttømret begreb og en del af danskernes kulturarv. Historierne handler altid om noget dumt, naivt eller komisk, og så må det meget gerne have noget ”højt at flyve, dybt at falde” over sig.
”Aarhus-historierne indeholder tit et strejf af kæmpestor selvtillid, en pusten sig op, som bliver gjort til skamme,” siger Dorte Søholm.
Det er altså ikke så mærkeligt, at der straks blev sagt Aarhus-historie om letbanen, der ikke, i denne omgang, kom på skinner.