Prøv avisen

Det er ethvert voksent menneskes ret at leve sit liv efter sin overbevisning

Biografi om Inger Merete Nordentoft, skoleinspektør og kommunist, spejderleder og rebel, giver fint indblik i kulturkamp og pædagogik i det 20. århundredes første halvdel

"Angaande Tilfældet Inger Merete Nordentoft ønsker Indre Missions Bestyrelse at udtale, at det i Naturen vel forekommer, at for Eksempel en Edderkoppehun æder Hannen, naar Befrugtningen er sket, men i vort Land maa det kræves, at den, hvem Børnenes Undervisning og Opdragelse betroes, har et kristeligt og ikke blot et biologisk Syn på Ægteskab og Børneavl."

Sådan lød det i en harsk udtalelse, som Chr. Bartholdy lod udgå fra Indre Missions årsmøde i 1946. Den Inger Merete Nordentoft, der her får de zoologiske associationer til at fare vild for pastor Bartholdy, er skoleinspektør og kommunist, og hendes brøde består i, at hun - ugift og i en alder af 42 - bliver gravid. Hun nægter at oplyse navnet på barnets far, og sagen får enorm omtale i datidens medier. Dels på grund af den umiddelbare moralske forargelse, men også fordi sagen sætter spørgsmålet om forholdet mellem skole og kirke på dagsordenen på en meget konkret måde.

Hal Koch, teologiprofessor, er dog mand for at mane den diskussion til jorden i denne omgang med en påpegning om, at en fælles skole i et moderne, demokratisk samfund ikke kan være kristen, og hvis de missionske ikke accepterer det, så må de danne deres egne skoler: "Men de maa ikke præsentere kirkelige Magtkrav og samtidig optræde, som om de var "Kirken"."

"At sætte sig spor" er titlen på Adda Hildens biografi om Inger Merete Nordentoft. Og det er en historie, der er langt større end historien om en graviditet i utide og forargelsen, der fulgte. Det er først og fremmest historien om et engageret kvindeliv i det 20. århundredes første halvdel.

Inger Merete Nordentoft, født 1903, var ud over at være skoleinspektør også medlem af Folketinget for DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, skolebogsforfatter og en fremtrædende skikkelse i det progressive københavnske skolevæsen.

Hun var at finde i reformpædagogernes kreds i 1930'erne og skrev selv bogen "Opdragelse til demokrati".

Under krigen var hun aktiv i modstandsbevægelsen, hvad biografien dog omtaler sparsomt uden at give nærmere forklaring på, hvorfor det er sådan. Måske skyldes det kilderne - Inger Merete Nordentoft sørgede selv for at tilintetgøre sin personlige korrespondance og andet materiale, der havde kunnet kaste mere lys over, hvordan stridighederne omkring frk. Nordentoft oplevedes af hovedpersonen selv. Til gengæld får vi i vidt mål sat Nordentoft ind i sin historiske sammenhæng, så biografien i lige så høj grad som en biografi bliver et stykke interessant tids- og skolehistorie.

Adda Hilden beretter også udførligt om Inger Merete Nordentofts opvækst, der nok kunne have knækket de fleste. Hendes far var præstesøn fra Brabrand og uddannet læge. Men han var også en rastløs natur, der blev dømt og fængslet flere gange.

Hendes forældre blev skilt, og havde det ikke været for familiens store sammenhold og ansvarlighed også over for søskendebørn, så kunne det være gået rent galt. Men det gik godt. Inger Merete fik en læreruddannelse, og i de unge år var hun aktiv som pigespejder og spejderleder i Det Danske Pigespejderkorps, de blå piger. Lige indtil hun fik nok af den autoritære ledelsesstil i spejderbevægelsen og med blødende hjerte meldte sig ud.

Men Nordentoft syntes at være en kvinde med et konstant højt aktivitetsniveau, og nu kastede hun sig ind i pædagogikken og organisationsarbejde og blev en del af 1930'ernes kulturradikale og reformpædagogiske miljø.

Hun blev også socialdemokrat. Kommunist blev hun først under krigen i opposition til socialdemokraternes manglende modstand mod besættelsesmagten, og kommunist holdt hun op med at være i 1956, da russerne slog hårdt til mod opstanden i Ungarn.

Konsekvent levede hun den sætning ud, som hun skrev i forbindelse med ståhejet om hendes graviditet i 1946: "Det er ethvert voksent Menneskes Ret at leve sit Liv efter sin Overbevisning." Som Adda Hilden konstaterer, så lader det sig gøre at følge den rettesnor – men det koster.

Godt, at Inger Merete Nordentoft har fået en saglig biografi, så en bredere kreds nu kan stifte bekendtskab med lidt mere af hendes historie end blot rygtet om en skandale.

Adda Hilden: At sætte sig spor. En biografi om Inger Merete Nordentoft. 304 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.

kultur@kristeligt-dagblad.dk