Lars Bukdahl: Det er her, de bedste digtere begynder

Hvedekorn har gennem 100 år udklækket nye danske digtere, men der gives hverken ungdomsbilletter eller mimrekort til det gode selskab, fortæller tidsskriftets redaktør, Lars Bukdahl

”Da Borgen lukkede, fik jeg ansvaret for at videreføre bladet, og jeg kunne mærke, hvordan alle de tidligere redaktører så tungt ned på mig fra deres poetiske himmel,” siger Lars Bukdahl, der har været redaktør for Hvedekorn siden 2008. Her ses han i sit hjem i Hellerup. – Foto: Leif Tuxen.
”Da Borgen lukkede, fik jeg ansvaret for at videreføre bladet, og jeg kunne mærke, hvordan alle de tidligere redaktører så tungt ned på mig fra deres poetiske himmel,” siger Lars Bukdahl, der har været redaktør for Hvedekorn siden 2008. Her ses han i sit hjem i Hellerup. – Foto: Leif Tuxen.

Begejstringen boblede i blodet på Lars Bukdahl, da han som gymnasieelev selv åbnede sit første brev fra Hvedekorns daværende redaktør og den senere rektor på Forfatterskolen, Poul Borum, der ”nøgternt og uden den store ros” skrev, at han gerne ville bringe ni af Bukdahls digte i Hvedekorn.

”Jeg kan huske, at jeg stod i mine forældres rækkehus i Aarhus og havde lyst til at åbne hoveddøren og løbe ud i verden for at fortælle alle, at jeg var blevet antaget og nu ville få min debut som digter. Den er nok den reneste følelse af glæde, jeg nogensinde har haft,” siger Lars Bukdahl, som i dag for længst har overtaget Poul Borums hverv som redaktør på Hvedekorn ved siden af sin ugentlige anmeldergerning i Weekendavisen.

Faktisk begyndte Lars Bukdahl som 20-årig – i 1988 – dog sin anmelderkarriere her i avisen og har siden skrevet et kækt digt om den tid i digtsamlingen ”116 chok for sheiken”, hvor han skriver: ”Det var et chok for sheiken, at jeg havde en fortid på Kristeligt Dagblad. ’Hvad lavede den buk i den dahl?’ spurgte han”.

Men det var Hvedekorn, der første gange åbnede det poetiske parnas for Lars Bukdahl. Han debuterede i årets første nummer af Hvedekorn i 1987, mens hans lyriske legekammerat og gymnasieven Jens Blendstrup først debuterede i det andet nummer i 1987. Siden har de fulgtes ad i poesiens tjeneste, men håneretten over at være kommet først har Lars Bukdahl altid nydt.

I det nye dobbeltnummer af Hvedekorn i anledning af tidsskriftets 100-årsjubilæum har Lars Bukdahl til gengæld redigeret sin egen debut ud, mens vennen Jens Blendstrup sammen med 57 andre digtere har fået genoptrykt deres debut i Hvedekorn sammen med en ny tekst. Blendstrup har for eksempel selv skrevet en syret tekst om, hvordan han første gang fik åbnet en ”portal til dværgplaneten Poesia”.

Men listen over anerkendte digtere, der debuterede i Hvedekorn, er i sig selv en mælkevej af stjerner, der engang blev født i Hvedekorn, som gennem tiden har skiftet navn flere gange.

Den 5. november 1920 udkom det første nummer af tidsskriftet Klinte – med den selvbevidste undertitel ”Litterær Ungdom”. Klinte blev i 1927 til ”Ung Dansk Litteratur”, som i 1930 blev til ”Vild Hvede”, som i 1953 – vistnok fundet på af lyrikredaktør Halfdan Rasmussen – blev til Hvedekorn, hvilket lyrik-, kunst-og debutanttidsskriftet har heddet lige siden.

Og i det nye nummer skriver blandt andet andre Thomas Boberg, Katrine Marie Guldager, Helle Helle, Lone Hørslev, Bo Green Jensen, Pia Juul, Peter Laugesen, Jørgen Leth, Viggo Madsen, Mette Moestrup og Morten Søndergaard nye digte eller essays, der reflekterer over deres debut i Hvedekorn, som nu gennem 100 år og forskellige navne har lagt sider til mange unge digtere, som siden er blevet store.

Nestoren i det nye dobbeltnummer er Knud Sørensen (født i 1928), som debuterede i Hvedekorn 3, 1952, samme nummer som en vis Klaus Rifbjerg, mens Anders Gamst Skov (født i 1998) debuterede 70 år senere i Hvedekorn 1, 2015.

”Sådan har Hvedekorn altid været et sted, hvor de bedste digtere begyndte,” siger Lars Bukdahl, som selv regnede det for sit livs stolteste øjeblik, da han havde overtaget redaktørposten for tidsskriftet på det dengang konkurstruede forlag Borgen, men sørgede for, at tidsskriftet fortsatte – først hos Rosinante og nu hos Gyldendal.

”Da Borgen lukkede, fik jeg ansvaret for at videreføre bladet, og jeg kunne mærke, hvordan alle de tidligere redaktører så tungt ned på mig fra deres poetiske himmel. Først overvejede jeg at spørge et universitetsforlag, men jeg henvendte mig i stedet hos Rosinante, hvor jeg fik 10 minutter til at overbevise den daværende direktion om, at de skulle antage tidsskriftet.”

”Aldrig har jeg været så nervøs, men det lykkedes at tale for min livskraftige og livsduelige moster, så de antog Hvedekorn. Det er nok det, jeg er stoltest af her i verden. Og det viste sig også at være et godt sted at komme hen, fordi de ikke var så store, men til gengæld havde stor begejstring og en entusiasme, som bare er dejlig. Og nu virker Gyldendal også glad for det,” siger Lars Bukdahl og tilføjer, at succesen for Hvedekorn ikke skal måles på oplaget, men kvaliteten af den poesi, der fortsat gives plads til i tidsskriftet.

”I hvert fald siden 1940’erne har de bedste debuteret her. Det ved man først 10 år senere, og jeg har både en praleliste og en flovliste over digtere, som enten debuterede her eller ikke gjorde det. Man ærgrer sig helt vildt, når der er en som Yahya Hassan, som løber så hurtigt, at han ikke nåede at komme i Hvedekorn først. Og det, man er bange for, er, at man har afvist nogen, som burde have været med,” siger Lars Bukdahl, som dog nyder at opdage talenter frem for kun at være kendt som ”slagteren fra Pilestræde” i kraft af sit omdømme som skarp anmelder på Weekendavisen.

”Hvedekorn er et debutanteksperimentarium. Det er der, man træder ud i verden og bliver læst, og det er der, man finder sig selv som poet. Jeg tror, at det betyder noget for dansk litteratur, at der findes et sted, som har autoritet som et rampelys. Men jeg kan jo ikke forudse, hvem der bliver de nye stjerner, så hvert nummer skal bare være i orden som poesi. Og den eneste regel er, at det skal være god poesi,” siger redaktøren og tilføjer:

”Hvedekorn er også mere end en poetisk talentfabrik. Her er det nok at skrive ét godt digt for at blive antaget. Vi kan jo alligevel ikke sige, hvem der har en stor fremtid, så målet for hver udgave er, at det bare skal være god poesi, og den gives der hverken mimrekort eller ungdomsbillet til, så her står alle sideordnet i samme digtlaboratorium,” siger Lars Bukdahl, som er lykkelig for, at Pia Juul nåede at levere sit bidrag til jubilæumsnummeret, inden hun døde tidligere i år.