Det er ikke bogstaverne, man skal være tro mod, men ånden

Nyoversættelsen af James Joyces klassiker Ulysses er en af bogårets store begivenheder. Oversætter Karsten Sand Iversen sidder lige nu i Herning og får de sidste sproglige spidsfindigheder til at gå op

"Jeg kan blive ved med at læse ’Ulysses’, til jeg dør,” siger Karsten Sand Iversen, der er ved at lægge sidste hånd på sin nyoversættelse af den berømte og berygtede irske roman. –
"Jeg kan blive ved med at læse ’Ulysses’, til jeg dør,” siger Karsten Sand Iversen, der er ved at lægge sidste hånd på sin nyoversættelse af den berømte og berygtede irske roman. –. Foto: Ole Mortensen.

James Joyces roman Ulysses hører til i kategorien bøger, som alle kender, men meget få har læst. Og, kunne man tilføje, de, der har forsøgt, har næsten alle givet op undervejs.

Sådan gik det også for Karsten Sand Iversen, da han som opvakt gymnasieelev på Haderslev Katedralskole i sin tid kastede sig over værket i den danske oversættelse. Han nåede igennem cirka en tredjedel og måtte så kapitulere.

Siden tog han revanche, da han som voksen og bosat i Wales læste den engelske original. Men først for tre år siden, da han begyndte at oversætte værket, gik det for alvor op for ham, hvilken litterær kronjuvel der er tale om.

Jeg er taknemmelig over, at jeg har fået lov at oversætte den, for ellers ville jeg måske aldrig have gjort mig den ulejlighed at læse den ordentligt, siger han.

På hans skrivebord eller i umiddelbar nærhed befinder sig, ud over den uundværdige computer, blandt andet slangordbogen, fremmedordbogen, kommentarbøger, den 32 bind store Ordbog over det danske Sprog, Den Store Danske Encyklopædi og naturligvis først og fremmest Ulysses. Sidstnævnte i en udgave fra 1986 med påtegnelsen the corrected text. Hvad der ikke findes, i hvert fald ikke inden for en arms rækkevidde, er Mogens Boisens oversættelse af Ulysses fra 1949 eller en af de senere reviderede udgaver.

LÆS OGSÅ: Ytringsfriheden er trængt under en ny dydsterror

Jeg har ikke læst den og kommer heller ikke til det, siger Karsten Sand Iversen.

Bogen står dog blandt de 20.000 bøger, der sirligt er opstillet på reoler i hele det store etplanshus på en stille parcelhusvej i Herning, men der kan godt gå måneder, uden at den bliver åbnet. Indimellem kan Karsten Sand Iversen ikke dy sig: Når han selv synes, han har fundet på en særlig vellykket vending eller løsning på en svær passage, må han lige kigge efter, hvordan det er løst hos Boisen. Indtil nu har han hver gang udpeget sig selv som vinder.

Det er ikke for at hovere, for Boisen havde ikke de samme muligheder og forudsætninger. Min force er blandt andet, at jeg har boet i Storbritannien, og her fik jeg en dyb fortrolighed med såvel folke- som dannelssprog, siger Karsten Sand Iversen, der boede 31 år i Wales sammen med sin nu afdøde britiske kone.

Desuden var hans svigerfar af irsk afstamning, og af ham og hans venner har han blandt andet lært vendinger og talemåder fra den engelsk pubkultur.

Det er afgørende, at man er inde i et sprogs faste vendinger og traditioner og samtidig kan skabe en rytmisk musikalitet i sproget, siger han.

En oversætter er normalt temmelig anonym, og ifølge Karsten Sand Iversen aner hans lokale boghandler da heller ikke, hvem han er. Men i litterære kredse i Danmark har oversætteren for længst slået sit navn fast. Tre en halv hylde på reolen bag hans skrivebord er det helt konkrete bevis på hans talrige oversættelser fra engelsk, tysk, fransk, svensk og norsk. Der har ikke været mangel på opgaver eller anerkendelse.

Alligevel følte Karsten Sand Iversen næsten, at han svævede, da han i 2006 forlod kontoret hos daværende redaktør på Rosinante Johannes Baun, der nu er forlagschef på Kristeligt Dagblads Forlag, med en aftale om at skulle oversætte Ulysses.

Det særlige ved denne bog er, at den giver en oversætter en enestående chance for virkelig at boltre sig. Her har vi en digter, der går til yderligheder i et hav af fortællemåder og med et sprog, der strækker sig fra det groveste ludersprog til det mest subtile og fra middelalder til moderne tid. Romanen omfavner mere sprog end nogen anden bog, jeg kender. Det er samtidig et sprog, der ikke er dødt. Ulysses er en meget levende roman. Den er en oversætters drøm, for her kan man få lov at vise, hvad man kan, siger Karsten Sand Iversen og fortsætter:

Jeg har læst kapitlerne i min egen nu mere og mere færdige oversættelse 20-30 gange, for jeg bliver ved med at bearbejde, finpudse og skabe rytme, og jeg er ikke på noget tidspunkt blevet træt af bogen. Det ville jeg være blevet med de fleste andre bøger, men den her vil jeg kunne blive ved med at læse, til jeg dør.

At han har atgøre med en litterær sværvægter, og at der sandsynligvis vil være stor bevågenhed om den nye danske oversættelse, får ikke Karsten Sand Iversen til at ryste på hånden. Han er ikke spor nervøs for modtagelsen, for han vil til enhver tid kunne forsvare sine valg.

Jeg har bestræbt mig på at lave en skånselsløs udgave, det vil sige, at den ikke pædagogiserer på noget tidspunkt. Nogen kunne sikkert have forestillet sig, at jeg ville indflette små forklarende ord om noget, som er meget lokalt eller specifikt i Dublin, men det gør jeg ikke. Der vil stadigvæk være masser af ting, man ikke forstår.

Lader du så ikke læseren i stikken?

Det er ikke mig, der gør det, det er forfatteren. Hvis du tager en hvilken som helst højt uddannet litterat fra Oxford eller Cambridge, så er han lige så ilde stedt som en højt uddannet litterat i Danmark, der læser min udgave. Pointen med romanen er, at man godt kan læse den alligevel. Man skal bare være parat til at hoppe over nogle ting og opleve virkningen af det, der står, selvom man ikke nødvendigvis forstår, hvorfor det står der.

Jeg ser det som min opgave at være trofast over for bogens ånd, og det betyder, at jeg indimellem er nødt til at fravige det semantisk korrekte for at få det frem, som Joyce får frem for den engelske læser. Som oversætter er det ikke bogstaverne, man skal være tro over for, men ånden.

For Karsten Sand Iversen og hans kone, Karin Bang, der også er skrivende og har sit eget arbejdsværelse i hjemmet, er de fleste dage ens. De kender ikke forskel på hverdage og weekend.

Efter morgenmaden går de begge i gang, og efter at have drukket en kop espresso klokken 10, fortsætter de frem til frokost og herefter igen frem til aftensmaden. Sommetider tages aftenerne også i brug. Måltiderne skiftes de til at lave.

Da Karsten Sand Iversen gik i gang med Ulysses, sagde han til forlaget, at han nok skulle bruge fire-fem år på opgaven, for det havde han hørt, at en tysk oversætter havde gjort. Men om seks-syv uger ligger hans oversættelse klar til videreforarbejdelse på forlaget Rosinante, der forventer, at bogen udkommer til oktober. Netto har han kun brugt to år på romanen, for han har sideløbende oversat fire andre bøger.

Undervejs har han haft sine yndlingskapitler især det 14. kapitel, greb ham. Den konkrete handling her er en fødsel, men kapitlet er samtidig en beskrivelse af det engelske sprogs tilblivelse.

Det kapitel tog mig ni måneder passende nok det samme som en graviditet, fortæller han

Til det kapitel fik han blandt andet brug for Kvinders Rosengaard, en fagbog om graviditet og fødsler udgivet i 1930erne efter et forlæg fra middelalderen. Han har også læst ridderromaner og benyttet sig af såkaldte meddelere for at få en tilstrækkelig faglig indsigt. Det har blandt andet været folk fra det katolske bispekontor i København, en mand, der har forstand på hestevæddeløb, og en, der vidste noget om arkitektur.

Man kan ikke bare oversætte ordene, for ting siges og gøres forskelligt i forskellige lande. Selvom det, jeg laver, er oversættelser og ikke gendigtninger, er ordbøger langtfra nok, fastslår Karsten Sand Iversen.