Det er næsten 10 år siden sidst. Kan ”Borgen” bevare sig selv i en forandret verden?

DR’s successerie ”Borgen” er verdenskendt for grundfortællingen om mennesket og magten. Men kan serien modstå presset fra en forandret virkelighed?

Det er næsten 10 år siden sidst. Kan ”Borgen” bevare sig selv i en forandret verden?
Foto: Mike Kollöffel/DR Presse.

En iskold blæst står om kulturhuset Nordatlantens Brygge i Københavns Havn, men indenfor i det gamle pakhus er der lunt. På øverste etage, over butikken med islandske sweatre og Grønlands Repræsentation, er et sammenrend af skuespillere, journalister og kommunikationsfolk på vej ind i en gildesal.

Som nogle af de sidste kommer to makeupartister med pensler i bæltet, og sammen med dem tre velkendte ansigter fra DR-serien ”Borgen”: Skuespillerne Sidse Babett Knudsen og Birgitte Hjort Sørensen samt manuskriptforfatter Adam Price.

”Nej, se! Jeg er en mulepose,” udbryder Birgitte Hjort Sørensen glad, da hun ved indgangen til gildesalen får rakt et blåt stofnet påtrykt et citat af hendes karakter i serien, journalisten Katrine Fønsmark.

Der er pressemøde for alle pengene, for lige om lidt sker det: Fjerde sæson af ”Borgen”, med undertitlen ”Riget, magten og æren” får premiere den 13. februar.

De tre første sæsoner blev lavet i årene 2010-2013 og har i de efterfølgende år gået deres sejrsgang verden over. Mere end 70 lande og sprogområder har købt serien, som ingen, ifølge hovedforfatter Adam Price, havde regnet med ville have relevans for andre end danskerne.

”Vi havde højst troet, at svenskerne og nordmændene købte den af os af medlidenhed,” som Adam Price siger, da han byder velkommen.

Arvesølvet

Sådan gik det altså ikke. Birgitte Nyborg er blevet et navn, de kender i Australien, Tyskland, Frankrig og Korea. Serien, der udtales med hårdt g mange steder, er ikke bare blevet udbredt, men også rost af store udenlandske medier som The Guardian og The New York Times for dens grundspørgsmål: Kan du bevare magten og stadig bevare dig selv? Store navne som Hillary Clinton og Stephen King har erklæret, at de er fans.

For ”Borgens” skuespillere har den for fleres vedkommende betydet væsentlige karrierehop. Sidse Babett Knudsen har landet større internationale roller i blandt andet HBO’s futuristiske serie ”Westworld”, og Birgitte Hjort Sørensen er også ”gone to Hollywood” med roller i serier som ”Game of Thrones” og Martin Scorseses ”Vinyl” (2016). Pilou Asbæk ligeså – han er dog ikke med i den nye sæson.

Det er alt sammen med til at forklare, hvorfor der er gået næsten et helt årti, siden vi sidst så noget til Nyborg, Fønsmark og alle de andre. Egentlig meldte Adam Price allerede efter den tredje sæsons afslutning ud, at den nok blev den sidste. Men i 2020 blev det så offentliggjort, at optagelserne til en fjerde sæson var i gang.

I efteråret kom det frem, at serien er delvist finansieret af streaminggiganten Netflix, der så til gengæld sikrer sig rettighederne over en femårig periode. Det fik den daværende kulturminister Joy Mogensen (S) til at advare DR mod at sælge ud af arvesølvet.

"Jeg vil gerne bemærke, at jeg synes, at DR skal tænke sig rigtig godt om, når de vælger at lave den type aftaler," skrev hun i et svar til Folketingets Kulturudvalg om sagen.

"Det er min forventning, at DR som offentligt finansieret public service-institution agerer ansvarligt både i forhold den danske mediebranche, som de er en del af, og i forhold til de danske seere og lyttere, som finansierer DR."

Netflix bliver ikke nævnt med et ord i velkomsttalen på Nordatlantens Brygge.

Højere hastighed

Den store vækst i streamingtjenester er én væsentlig forandring, der er sket, siden "Borgen"s første tre sæsoner blev produceret. Meget andet har ændret sig, og det ses i seriens tre første afsnit, som journalisterne via godt beskyttede links har fået lov at se på forhånd:

Sms’erne flyver rundt. Politikerne er massivt til stede på de sociale medier. Pressen er endnu mere på forkant med ”breaking news” end nogensinde før. Fem-seks vigtige møder på en formiddag er tilsyneladende ikke for meget for en minister, der er konstant på farten, undervejs holdt orienteret om næste skridt via sin sekretær.

 Birgitte Hjort Sørensen spiller journalisten Katrine Fønsmark i serien Borgen.
Birgitte Hjort Sørensen spiller journalisten Katrine Fønsmark i serien Borgen. Foto: Mike Kollöffel/DR

”Hastigheden er blevet højere, både i det politiske og journalistiske,” som Adam Price siger ved pressemødet.

”I løbet af de seneste 10 år er der også kommet et helt andet fokus på embedsværket, og derfor fylder embedsværket mere i den nye sæson.”

Dette er et andet særkende ved "Borgen", den konstante vekselvirkning mellem fiktion og virkelighed. Mens den hele tiden har vedkendt sig at være rendyrket fiktion baseret på virkelige hændelser, har der også været spekulationer om, hvorvidt dens skabere bevidst har forsøgt at påvirke den politiske virkelighed. Og hvem ved? Fra premieren på anden sæson gik der kun ganske få måneder, før Danmark fik sin første kvindelige statsminister i Helle Thorning Schmidt (S).

Birgitte Nyborg, der i tidligere sæsoner tilkæmpede sig posten som statsminister, men siden faldt fra tinderne, er i den nye sæson udenrigsminister med en presserende klimadagsorden. Der skal handles – men ikke uden særlige hensyn, for når man interagerer og forhandler med andre nationer eller folkeslag, er sensitiviteten, stoltheden, muligheden for at træde forkert konstant til stede.

Adam Price forklarer, at det hele samlede sig for ham i en fortælling om "det emotionelle og komplekse" forhold mellem Danmark og Grønland. Inspireret af et telefonopkald fra tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) besluttede han, at et storpolitisk magtspil om ressourcer skulle være omdrejningspunkt.

”Det slog mig, at hvis der blev fundet olie oppe i Grønland, så var der faktisk aldrig lavet en politisk aftale om, hvad der så skulle ske med den olie. Det syntes jeg var en interessant historie,” siger han.

Nye ansigter

Så er det tid til et ”photo call”, lyder det fra kommunikationsfolkene. Skuespillerne poserer i forskellige konstellationer foran en blå, logopræget baggrund, mens fotograferne sværmer om dem.

”Hvordan sidder mit hår?”, lyder det i sjov fra Sidse Babett Knudsen.

Den nye sæson giver plads til en række nye, danske skuespilleransigter, som Simon Bennebjerg (kendt fra blandt andet "Pagten") og Magnus Millang ("Druk") i roller som centrale medlemmer af Birgitte Nyborgs stab. Og så er der også flere, for danskerne endnu ukendte, grønlandske skuespillere med.

Én af dem er Svend Hardenberg, der har rollen som den grønlandske udenrigs- og råstofminister Hans Eliassen. Efter foto-sessionen gives der interviews ved caféborde, og her fortæller Hardenberg, med instruktøren Per Fly ved sin side, at han fik rollen lidt ad omveje. Som tidligere departementschef for den grønlandske landsstyreformand blev han for to år siden hyret af produktionsholdet bag "Borgen" til at give indblik i grønlandske forhold.

Foto: Mike Kollöffel/DR

"Jeg stod for et to-ugers program med fokusgrupper og aktive politikere, der introducerede til problematikkerne. Men Per ønskede, at jeg også prøvede kræfter med rollen som Hans," siger han.

Per Fly supplerer:

"Rollen var egentlig oprindeligt en ældre og mere karikeret person. Men jeg foreslog, at vi castede vores guide," siger han.

Instruktøren fortæller, at alle optagelser, der foregår i Grønland, er lavet dér. Ikke i Island eller andre steder med is og fjelde, selvom det havde været væsentligt billigere.

"Det var virkelig vigtigt for os, at Grønland skulle fungere. Og ikke bare for os, men for dem, der står i den virkelighed til daglig," siger Fly.

"Og så har vi også haft et ønske om at komme væk fra "National Geographic-Grønland". Vise et mere realistisk Grønland og holde lidt igen med naturbillederne. Når de så er der, så giver det til gengæld et sug i maven, som er mere ægte," siger han.

Svend Hardenberg er glad for, hvordan det er endt.

"Jeg kan lide det, fordi jeg kan genkende det. Jeg er glad for ikke at blive portrætteret på en karikeret måde. Det har været svært at komme igennem med de billeder før, for tiden er ikke blevet sat af til rigtigt at forstå os," siger han.

Umiskendeligt dansk

I den ene side af lokalet har nogen stillet en udstoppet isbjørn i oprejst positur, som om den er parat til at angribe. Halvt inde i favnen på den står DR’s fiktionschef, Henriette Marienlund og småsnakker.

Jo, hun vil gerne sige lidt om DR's rolle som indholdsproducent i en ny, global virkelighed. Har DR en trumf overfor de store og stærke spillere på det internationale seriemarked?

Hun begynder med at slå fast, at sæsonen her nok er lavet i samarbejde med Netflix, men at det redaktionelle ansvar har været hos DR.

"Og det kan man også se, den er umiskendeligt dansk," siger hun.

"I den virkelighed og de udfordringer, Birgitte Nyborg står i, kan man jo mærke vores måde at være land på. At vi er et land med et velfærdssystem. I den måde, Birgitte Nyborg er mor for sine børn på, kan man mærke det. Den er lavet af hensyn til danskerne, den er ikke lavet for at kunne rejse. Men det skal heller ikke blive generisk," siger hun, og uddyber:

"Meningen er jo også, at den skal tilføre noget til vores land. Spejle os, men også gøre os anderledes. Der har vi en forpligtelse, de andre ikke har."

Der er ifølge fiktionschefen umiddelbart ikke nye planer om samarbejder med de større streamingtjenester.

"Nu ser vi lige, hvordan det her går," smiler Henriette Marienlund og træder ind i favnen på isbjørnen igen.