Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?
Jeg har længe vidst, jeg ville tage livtag med nogle af de dramatiske højdepunkter fra Besættelsen under Anden Verdenskrig. Ved et møde hos Lindhardt og Ringhof bliver vi enige om, at Augustoprøret 1943 er så skelsættende et øjeblik, at det bliver vi nødt til at arbejde videre med, så jeg begynder skriveprocessen umiddelbart efter, jeg har udgivet bogen ”Genforeningen 1920” i oktober 2019. I min nye bog tager jeg udgangspunkt i nogle ikoniske billeder fra begivenhederne i august 1943; flåden, der sænker sig selv, hæren, der bliver interneret, og så det billede, der pryder forsiden på min bog, hvor en kæmpe politibil bliver væltet om på siden i Odense. Under arbejdet med at beskrive tingene kronologisk, kan jeg godt mærke, at det gibber i mig, hvor dramatisk en måned det er. Hvis man kunne kigge ud over Danmark fra et meget højt punkt, så kunne man næsten se, hvordan flammerne bryder ud i forskellige byer som Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Det er dramatiske tilstande, som danskerne er vidner til, hvor folk bliver dræbt i gaderne. Da jeg satte alt dette ind i en større ramme, tænkte jeg: ”Hold nu op en august i 1943!”
På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?
Den er blevet meget, som jeg synes, den skal skrives. Jeg har min egen prosaiske stil, og jeg kan godt lide at skrive dramadokumentarisk. For mig har det været vigtigt, at bogen her blev skrevet på den måde, for det er nogle år siden, der sidst er kommet en stor, samlet fortælling om augustoprøret 1943. Dem, der har oplevet krigen, min mormor for eksempel og hendes generation, de falder jo bort, så det er tid til at få fortalt historien endnu engang til nyt og yngre publikum.
Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?
Vi kan dele det op i bøger, der har inspireret mig fagligt, og bøger, som har inspireret mig formidlingsmæssigt. I den faglige inspiration kan jeg ikke komme uden om historiker Hans Kirchhoff, som har skrevet et imponerende grund- og benarbejde med trebinds-disputatsen ”Augustoprøret 1943. Samarbejdspolitikkens fald. Et studie i kollaboration og modstand” og mange andre værker. Som en bro mellem det faglige og formidlingsmæssige har jeg lænet mig op ad Niels-Birger Danielsen og hans trebindsværk ”Modstand”. Formidlingsmæssigt er jeg klart inspireret af typer som Tom Buk-Swienty og Tommy Heisz i den måde, de skriver og formidler historie på.