Dave Eggers er en af USA’s mest anerkendte forfattere i generationen omkring de 50. Trods sit ry som litterær skribent er han brudt igennem til Hollywood, hvor Tom Hanks har spillet hovedrollen i flere Eggers-filmatiseringer. Forfatteren bor i San Fransisco på den amerikanske vestkyst med sin kone, der også er forfatter, og deres børn. Han brød igennem med det selvbiografiske værk ”Et hjertegribende værk af overvældende genialitet”, der handler om, hvordan Eggers påtager sig ansvaret for at opdrage sin yngre bror efter forældrenes pludselige dødsfald. Siden er udkommet en række romaner, der udmærker sig ved at tage forskellige sider af den amerikanske erfaring og selvforståelse op:
I ”Cirklen” er emnet Facebook, og hvad digitaliseringen gør ved mennesket, i ”A Hologram for the King” er emnet amerikansk politik i Mellemøsten (begge romaner er filmatiseret), og i ”Heroes of the Frontier” er emnet amerikansk frihedslængsel på de åbne landeveje i Alaska. Eggers driver desuden et litterært magasin, McSweeney’s, og har grundlagt et forum for unge forfattere og aktivister.
Forfatteren er kendt for at være yderst overvågningskritisk og pressesky, så dette interview er det eneste til dansk presse og foretaget på en nøje godkendt sikker telefonlinje. Interviewet foregik, mens Eggers sad i en bil på reportagerejse for magasinet The New Yorker for at skrive om det amerikanske præsidentvalg til en kommende artikel. Det er også her, interviewet begynder: med Eggers bag rettet på vej mod Pennsylvania og en øget forståelse af USA netop nu.
Hvad har overrasket dig under og efter valgkampen?
”Almindelige vælgere, simpelthen. De er meget fornuftige. Det ved man jo godt, men alligevel. Jeg interviewede en latinovælger, der gik vildt meget igennem for at komme til USA. Hun sagde: ’Vi skal have en stram politik for alle – derfor må illegale immigranter ikke komme ind’. Der er en stærk konservatisme hos mange andengenerationsindvandrere. Sydvietnamesere, cubanere, alle mener det samme: samme regler for alle. Denne konservatisme er forståelig og skal tages alvorligt.”
Er Det Demokratiske Parti bevidste nok om det, man undertiden kalder den oversete vælger, der ikke lige bor i metroploerne på kysten?
”Der er ingen tvivl om, at Demokraterne må lytte til de glemte på midten. Jeg voksede op i Midtvesten. Jeg var til et vælgermøde med en af mine bedste venner, der er Trump-støtte. De føler simpelthen, at den såkaldte udvikling går for hurtigt for dem. Det, som venstrefløjen går op i, har bare ingen relevans for dem. Men ting går nogle gange i samme retning, bare i forskelligt tempo. Nu er alle for vielse af homoseksuelle. Det tog bare lidt tid. Så alle når frem til det samme, men hastigheden, hvormed det sker, er forskellig, og venstrefløjen rykker nogle gange for hurtigt frem. Derfor må man give ekstra opmærksomhed til alle dem, der føler sig oversete, og det er Biden god til.”
Nu er Trump væk, men er”trumpismen” også det? Hvad har vi lært af fire år med Trumps usædvanlige styre?
”Folk har ikke en dyb forståelse for, hvad det liberale demokrati er. De vil bare have en stærk mand, der sikrer deres levevis.
Det har været et chok for os på venstrefløjen at finde ud af. Det er kun Trump, der har kunnet få dette til at ske. Der er en sult efter det autoritære. Og samtidig er det påfaldende ved Trump-koalitionen, at den er krigskeptisk. Så mange er kommet til ham, fordi de er trætte af amerikanske interventioner og meningsløse krige i Mellemøsten. Det forstår man godt,” siger Eggers, inden han standser bilen, roder i handskerummet efter småpenge og slår en sludder af med damen bag vinduet i et af de gigantiske betalingsanlæg på high way’en.
Tilbage på sporet minder han om, at den amerikanske selvforståelse er dobbelt:
”Her i USA regner vi altid med, at alt det gode, der sker, er vores fortjeneste, og at alt det onde, der sker, er vores skyld. Vi er selvovervurderende og selvmedlidende på samme tid.”
Eggers har først for nylig fået wifi installeret derhjemme (”børnene bliver nødt til at kunne gå i virtuel skole under coronakrisen”) og hader af et aktivistisk hjerte alt det, som digitaliseringen, som han ser den, tager fra os. Hans hjerte bløder for journalistikken, og han ser dystert på det skrevne ords fremtid uden dog at lyde så dyster dér bag rattet med de nedrullede vinduer og en svag susen fra medbilisterne:
”Jeg taler lige nu i en gammeldags telefon med sådan en klap. Hver gang jeg rejser rundt i USA, slår det mig, hvor fatalt kollapset i lokaljournalistik har været. I stedet har vi fået Facebooks syndflod af misinformation, der har ødelagt den fælles samtale og opdelt os alle i grupper med særinteresser. For algoritmerne giver det, du vil have. Den mest nødvendige journalitik nu bliver derfor skrevet af lokale græsrødder.”
Men det er vel ikke Facebooks skyld det hele?
”Den digitale udvikling og Big Tech har forandret den amerikanske mentalitet så dramatisk, at vi først nu er ved at fatte det. For bare 15 år siden så alle de samme nyhedsudsendelser, man kunne blive enige om de basale fakta, som en diskussion kunne føres ud fra. Men tilliden til medierne er eroderet nu, og det begyndte med dækningen af vietnamkrigen og senere Irak. Erosionen startede her, for befolkningen mistede tillid til de uafhængige medier, og de sociale medier har så gjort jobbet færdigt.”
Tror du, at alting bliver bedre, hvis de sociale medier en dag forsvinder, ligesom ønsketænkningen kan være med Trump: at nu er han væk og så...?
”Nej nej, vi er desværre alle medskyldige her. Der er os selv, der lader aviserne dø. Uanset hvor bekymrede vi er over, at børn sidder med skærme hele dagen, og hvor afhængige vi kan se, de er, ændrer vi det jo ikke. Tværtimod hjælper vi til med, at Big Tech vokser. Enhver tilskyndelse til nedbrydning af privatlivets fred har vi jo selv givet dem. Det er jo ikke sådan, at hvis Mark Zuckerberg forsvinder i morgen, så bliver alt godt igen – der er 1000, der vil tage over efter ham. Der er kun én vej, det her går, og målet er flere og flere timer online. Selskabernes opgave er at skabe afhængighed og tage vores penge, og det er virkelig overraskende for mig, hvor velvilligt vi lader os overvåge. Vi giver det hele væk. Det har gjort os meget anderledes end tidligere generationer, hvor en vis stolt individualisme og modvilje mod overvågning i det mindste rådede.”
Hvad er perspektivet i den krise, du indkredser her?
”Vi har mistet interessen for den frie vilje. Paralyserede over de uendelige valgmuligheder lader vi villigt andre tage beslutninger for os. Frygten for at træffe en forkert beslutning er overvældende, og derfor søger vi informationer om, hvorvidt denne skjorte nu er etisk produceret, eller dette synspunkt er socialt forsvarligt, inden vi beslutter os. Alting bliver ranked og vurderet på forhånd, så vi ikke selv skal tænke. Alt bliver jo bedømt: film, vin, rejser, kondition, alt vurderes.”
”Jeg tror, det hele dybest set handler om angst for det ukendte. Alt det amorfe og svært tilgængelige bliver dømt ude, for vi vil have overskuelige og præcise ranglister. Den moralske ambivalens ved at leve livet uden at vide, om jeg er god eller ond, er væk. Vi vil have moralsk vished med det samme, og derfor hersker dømmesygen i vores tid. Frygten for det ukendte vil udrydde alt det dobbeltbundne og svære ved livet, og vi inviterer selv denne udvikling ind. Det er trygt at blive overvåget, for så gør vi aldrig noget forkert.”
Du er på rejse rundt i USA, og det plejer at være en god oplevelse at ture rundt på landevejene, noget som mange forfattere har gjort. Ser du noget håb overhovedet for fremtiden?
”Læs en gammeldags bog, boykot sociale medier, tag del i lokalsamfundet. Brug din frie vilje – inden den forsvinder,” siger Eggers med et tydeligt smil på læben, inden han ankommer til sit bestemmelsessted og klapper telefonen sammen for denne gang.