Det evige jødehad i Wagners skygge

Tysk operahus fokuserer på mørk fortid med udstillingen Forstummede stemmer Bayreuths festspil og jøderne 1878 til 1945

Sopranen Frida Leider var jøde og blev forsøgt udelukket fra festspillene af Wagners svigerdatter. – Arkivfoto.
Sopranen Frida Leider var jøde og blev forsøgt udelukket fra festspillene af Wagners svigerdatter. – Arkivfoto.

skriver fra TysklandDa Katharina Wagner for fire år siden overtog ledelsen af Bayreuths festspilhus sammen med sin søster, Eva Wagner-Pasquier, lovede hun at åbne alle festspilhusets giftskabe.

Hermed mente hun, at alle informationer om Wagner-familiens forhold til Hitler, nazisterne og antisemitismen endelig skulle frem i lyset.

Nu er det første giftskab blevet åbnet med udstillingen Forstummede stemmer Bayreuths festspil og jøderne 1878 til 1945.

LÆS OGSÅ: Ingen hagekors i Wagners opera

Det er den tyske historiker Hannes Heer, der står bag udstillingen. Han ville helst have haft den i selve festspilhuset, men så langt ville familien Wagner dog ikke strække sig.

Til gengæld har familien stillet festspilhusets have til rådighed, og her finder den del af udstillingen sted, der specielt koncentrerer sig om Bayreuths og Wagner-familiens forhold til jødiske kunstnere før og under Anden Verdenskrig.

Den anden del af udstillingen, der skildrer jødiske kunstneres skæbne på andre teatre i Tyskland fra 1878 til 1945, kan ses på rådhuset i Bayreuth.

Adolf Hitler var i sin tid ikke alene begejstret for Ric-hard Wagners musik, men var også meget nære venner med komponistens familie, især med svigerdatteren Winifred Wagner.

Som avisen Süddeutsche Zeitung skriver, er det almen viden i Tyskland, at Wagner-familien lod festspilhuset fungere som højborg for nazisternes propaganda under Hitler, men takket være Hannes Heer og to af hans kolleger, er det nu også muligt at få et indtryk af, hvor udbredt antisemitismen var i Bayreuth FØR nazisternes magtovertagelse.

De tre historikere har samlet breve og notitser fra adskillige jødiske kunstnere, hvori de fortæller om deres lidelser.

For eksempel dirigerede Hermann Levi fra 1882 operaen Parsifal i 12 år og måtte i al den tid finde sig i nedværdigende og diskriminerende behandling.

Jeg er jøde, og alt bliver bedømt ud fra dette følelsesmæssige punkt. Derfor finder de også noget anstødeligt eller i det mindste fremmedartet i alt, hvad jeg gør og siger, skrev han.

Jøder blev også diskrimineret i andre operahuse, men intet andet sted fandtes så forbitrede antijødiske rammer som dem, Richard Wagner selv og hans kone, Cosima, og svigersønnen, Houston Stewart Chamberlain havde skabt. Dette meget klare jødiske fjendebillede fandtes kun i Bayreuth, siger Hannes Heer til avisen Die Welt.

Wagner-familien har givet Hannes Heer adgang til en del af sine arkiver, og her har han fundet interessante eksempler på det menneskesyn, der var fremherskende i familien før og under nazismen.

For eksempel lykkedes det for Richard Wagners svigerdatter, Winifred Wagner, at forsinke engagementet af sopranen Frida Leider med den begrundelse, at synagogen er fuld. Dermed mente Wagners svigerdatter, at otte jøder i ensemblet var mere end nok jøder på en gang.

Det var ikke alene familien Wagner selv, der opførte sig antisemitisk. Den blev støttet aktivt af en række medløbere. En af de mest magtfulde var dirigenten Karl Muck, der frem til 1930 gjorde alt for at holde festspillene arisk rene.

Han førte lister over jødiske kunstnere, der ikke burde engageres, og kaldte selv listerne for halshugningslister.

På trods af antisemitismen var festspilhuset af og til nødt til at engagere jødiske kunstnere, fordi de ganske enkelt var de bedste, der fandtes, men det skete med stor modvilje. Hannes Heer har fundet følgende citat fra Karl Muck:

Fordi ingen arier står til rådighed, er vi nødt til at bide i det jødiske æble.

I alt er 12 jødiske kunstnere, der har arbejdet i festspilhuset, blev dræbt under nazismen, og man kan læse om deres skæbne i festspilhusets have.

Det var på høje tid, at denne udstilling kom til Bayreuth, siger overborgmester Brigitte Merk-Erbe til avisen Süddeutsche Zeitung.

Hannes Heer ærgrer sig over, at han ikke har fået adgang til ALLE arkiver i familien Wagners varetægt.

Det er lidt af en skandale, siger han, men tilføjer, at han ikke vil skælde for meget ud på Wagner-slægten.

Det er allerede et stort skridt, at vi nu kan vise de jødiske kunstneres skæbne i festspilhusets have lige ved siden af busten af den antisemitiske Richard Wagner, siger han.

Udstillingen Forstummede stemmer Bayreuths festspil og jøderne 1878 til 1945 kan ses på Bayreuths rådhus og i festspilhusets have frem til 14. oktober.